Annonce

Roskilde Festival
29. juni 2016 - 14:56

Reykjaviks døtre: »We wanna be loud, we wanna be political!«

Bandet Reykjavikurdætur spillede tirsdag aften på Roskildes warm up scene for en crowd, der for de flestes vedkommende nok ikke forstod et ord islandsk, men elskede koncerten alligevel.

Der var fyldt op foran Countdown-scenen i bagende sol. Publikum var på og Reykjaviks døtre havde godt fat i koncerten.

Turen fra et undergrundsband til at spille på Roskilde Festival er gået rigtigt hurtig for ’døtrene’, som de omtaler hinanden. Det var Reykjavikurdæturs første gang på festivalen, og de synes det var helt vildt at være der. Nerverne var uden på tøjet, før de gik på scenen, én havde lyst til at kaste op af sceneskræk, fortalte de.

Læs artikel »Sexpositiv raprevolution kommer til Danmark« på Modkraft

Men de synes, det gik helt vildt godt og publikum var glade. Også da, der blev sprøjtet øl ud over de forreste rækker.

Modkraft interviewede Úa, Katrin Helga, Suarta Solla og Vigdis fra den 16 kvinder store rapgruppe, om sexpositivsme, SlutWalks og feminisme.

Hvordan er det at synge for et publikum, der ikke forstår det sprog I synger på?

-Vi har været i Sverige, Norge, Belgien og England, og så længe man er passioneret omkring det, man synger, så er det det publikum hører, så mærker publikum det. Islandsk er lidt et hårdt sprog, men publikum kan lide lyden af sproget. Vi har rappen i vores blod. Hvis vi rappede på engelsk ville det lyde fjollet, også fordi vi benytter en masse slang.

I bliver nogle gange kaldt et sexpositivt band, hvordan har I det med det?

-Vi er ikke et sexpositivt band som sådan, men vi har nogle sange der er sexpositive. Vi har sange, der handler om mange forskellige ting: politik, seksuelle overgreb og andre ting. Som kvinder er temaer omkring seksualitet vigtige for os. Retssystemet er ikke godt, når det drejer sig om overgeb, som der sker mange af. Der bliver ikke talt nok om overgreb, og som kvinder mener vi os forpligtede til  at tale om det.

Er I bekymrede for at folk, kun vil fokusere på jeres sexpositive sange?

-Ja, og vi har også lavet et par stykker, men vi har sange, der handler om alt muligt, også om korruption og magt. Vores emner og fokus ændrer sig også i forhold til, hvad der sker i samfundet lige nu.

Drusla: tøjte

En af bandets kendteste sange hedder Drusla – tøjte/slut – og de skrev den til SlutWalk Reykjavik sidste år, hvor mange tusinde deltog i demonstrationen.

-Den handler blandt andet om, at en ud af fire omkring dig har oplevet at blive seksuelt krænket eller truet på et tidspunkt i deres liv. Det er en kendsgerning, som folk ikke ønsker at tale om. Som kvinder er det et tema, der brænder for os.

Der var tusindvis af deltagere ved den islandske SlutWalk, hvordan kan det være at så mange deltog?

-Vi er et land med 300.000 indbyggere, altså et lille land. Fold går op i de her ting, og alle kender nogen der har været ude for noget seksuelt krænkende. Der var nok omkring 30.000 til 40.000 til SlutWalken, men også til andre protester er der mange. Der er mange protester, for eksempel mod regeringen, og der har også været mellem 30.000-40.000 til dem.

Læs om Islands største SlutWalk »Thousands attend Reykjavik SlutWalk«  på Iceland Monitor

Stilhed før stormen

-Generationen nu vil lave larm og tale højt. Indenfor rap- og hiphopmiljøet for eksempel sker der mange gode ting lige nu. Men for tre år siden, var der ligesom stilhed før stormen. Det er en af grundene til, at vi blev dannet. Vi havde dette store økonomiske kollaps, hvor de mennesker der regerede vores land stjal vores penge, og vore bedsteforældres pensioner og alt dette fucked up shit, men mændene i rap og hiphopmiljøet italesatte ikke de her emner.

-Tidligere var musik forbudt i Island af kirken, i over hundrede år. Så det at rime har været en måde at kommunikere på og få et budskab ud på. Og når man rimer, kan man sige mange ting i en sang. Rimeri er i vores blod, som islændinge. Rapscenen blomstrer nu, alle er mere bevidste og udtrykker flere ting.

Er det blandt andet takket være jer, at rapscenen er ændret så meget?

-Vi startede som band i 2013, på det tidspunkt var der én kvindelig rapsanger i Island, men nu er der flere og flere kvinder. Folk går op i feminisme nu i Island. Og de sociale medier betyder også meget, folk får flere informationer.

-Efter vi startede som band er det blevet mere cool at være feminist. Før var det mere som et tabu. Men vi går ud og siger, at vi er feminister og vi er stolte. Unge piger ser os og siger ’det er cool, det vil jeg også være’. Men der er selvfølgelig stadig mange mennesker, der ikke synes det er fedt.

Klitoris versus pik

Har I prøvet at blive udskammet?

-Åh ja, helt sikkert, mange gange. Nogle af vores venner synes ikke, det er fedt, det vi gør. Og anerkendelse i Island af os, er ikke meget stor, der er for mange der er snæversynede. Der lugter for meget af pik! Synes de.

-Der er også så mange ting kvindelige sangere skal leve op til: man skal være køn, man skal være sød, siger de og vrænger stemmen og ansigterne. Vi vil ikke være søde og kønne, vi vil larme og være politiske. Og indenfor vores kollektiv (bandet, red.) er det vores pligt at gøre dét og være dét. Og selvfølgelig er det en styrke at have 14-15 kvinder bag dig, som lader dig komme ud med dine budskaber i forhold til samfundet. Og lader dig være den du er, sej eller amatør. Vi har udviklet os sammen siden vi startede for tre år siden.

-Sidste år var vi på nationalt tv og sang Suck my clitoris, bitch, og alt gik grassat: ’Hvor vovede vi at sige klitoris på nationalt tv, i prime time!’ Det kom i nyhederne og alt muligt. Men ugen før havde et andet band – med mænd – sunget ’Suck my cock’, og ingen havde reageret overhovedet til dét. Nogle fra vores familier ringede til os og var bekymrede. Og censurnævnet tog emnet op.

-Vi afholder Rap Women’s Night’, hvor nye kvinder og piger kan øve sig og vise, hvad de kan, og lære at rime. Lige nu har vi dog ikke så meget tid til det, fordi vi er på turné. Men vi fortsætter med det til efteråret. Vi er selv startet på den måde. Vi er bare mødt op og mødt de andre, uden at kende nogen. Så det, at vi står på Roskilde i dag er surrealistisk. Men det er lykkedes for os, fordi vi er så mange, og fordi vi står sammen om dette her: Power in numbers, siger reykjavikdøtrene, som om de talte med én stemme.

 

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce