Nikolaj Villumsen: Minister skyder forbi i svar om EU-droner

- EU finansierer ikke militære droner (…) eller udviklingen heraf.

Så klar i mælet var udenrigsminister Martin Lidegaard, da han i Folketinget i sidste uge svarede på et par spørgsmål fra Enhedslistens Europaordfører, Nikolaj Villumsen.

Villumsen havde bedt ministeren redegøre for, om EU bruger penge på at investere i militære droner og om udenrigsministerens holdning til EU’s samarbejde med Israel i udvikling af militære droner.

Læs Modkraft’s artikel: »EU’s investeringer i militære droner rejses i Folketinget«.

Forskning i civile droner kan bruges militært

Martin Lidegaard fremhæver, at forordningen for EU’s største forsknings- og innovationsprogram, ’Horisont 2020’ sikrer, at det udelukkende er rettet mod civil anvendelse.

Og at det samme gælder EU-kommissionens arbejde for integration af civile fjernstyrede luftfartssystemer (RPAS) i det europæiske luftfartssystem og bidrag til bl.a. grænseovervågning.

Dog tilføjer udenrigsministeren:

»RPAS er samtidig et eksempel på en kapacitet, der har både civil og militær anvendelse. Der vil derfor i sagens natur også være elementer i den civile forskning, der vil kunne anvendes til militære formål. Fra EU’s side har man derfor lagt vægt på, at man støtter aktiviteter, der er rettet mod civile anvendelsesområder.«

Netop fordi dele af den civile forskning i udvikling af droner siden kan anvendes til militære formål, stiller Nikolaj Villumsen sig ikke tilfreds med svaret.

– Danske skattekroner bliver brugt til forskning i droneteknologien generelt. Men vi mangler stadig Udenrigsministerens garanti for, at de ikke indirekte går til udvikling af militære droner, siger han til Modkraft

Han henviser til rapporten »Eurodrones.Inc« fra borgerrettigheds-organisationen Statewatch (pdf).

I rapporten fremhæves det, at begrebet 'teknologi med dobbelt anvendelse', hvor udstyr kan bruges både civilt og militært, åbner en kattelem for EU-deltagelse i militær forskning.

Og at virksomheder, der forsker i udvikling af såvel civile som militære droner, har modtaget mindst 315 millioner euro gennem EU's forskningsbevillinger i løbet af de seneste år.

Heraf er knapt 120 millioner euro gået til forskning i øget sikkerhed.

Læs artiklen »EU-kommission har skjult konto til forskning i militære droner« hos Modkraft.

Samarbejde med Israel

På et møde i EU’s forsvarsagentur, EDA, i efteråret 2013 aftalte syv af landene at sætte gang i decideret produktion af europæiske kampdroner, som efter planen skal være på vingerne i 2025.

De syv lande er: Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Holland, Polen og Spanien.

– Droneinvesteringerne kan bruges militært, og det er nogle EU-lande gået sammen om at gøre. EU-tilhængere fremstiller nogle gange EU som et progressivt alternativ til USA. EU er selv i gang med at udvikle dræberdroner og gør det i samarbejde med Israel. Det er ikke progressivt. Det er reaktionært, siger Nikolaj Villumsen, og fremhæver Modkrafts dækning af sagen.

Enhedslistens vagthund mener desuden, at den danske Udenrigsminister ikke forholder sig til det problematiske i EU og dermed Danmarks samarbejde med Israel i forbindelse med udvikling af drone-teknologi.

– Udenrigsministeren undlader at svare på, om Israel deltager. Det gør de i ’Horisont 2020’-programmet, siger Nikolaj Villumsen, som derfor har stillet to uddybende spørgsmål til Udenrigsministeren:

»Mener ministeren, det er i tråd med det danske forbehold, at Danmark bidrager til EU's droneprogram, RPAS, som derefter bruges til militære formål under EU's forsvarsagentur?«

Og

»Kan ministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 133 bekræfte, at Israel er en del af ’Horisont 2020’-samarbejdet samt redegøre for, hvilke garantier EU har for at, Israel ikke bruger droneteknologien som en del af sin folkeretsstridige besættelse af de palæstinensiske områder?«

Læs på Modkraft: »Danske skattekroner går til israelsk militærindustri«.

Tema om Israel og droner på Drone Wars UK’hjemmeside.

Læs rapporten »Killerdrones« hos WarOnWant (pdf).

Spørgsmål til EU-parlamentet

Spørgelysten til EU’s droneinvesteringer har bredt sig sydpå til EU-parlamentet i Bruxelles.

Folkebevægelsen mod EU’s spidskandidat Rina Ronja Kari undrer sig over, at EU-kommissionen har tilsyneladende har tildelt mindst 315 millioner euro til virksomheder, der forsker i fjernstyrede flysystemer, hvoraf næsten 120 millioner euro er gået til forskning i større sikkerhedsprojekter.

Samt at Kommissionen har afsat 70 millioner euro under SESAR programmet (forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum) til integrering af droner i ATM-masterplanen (lufttrafikstyring).

– EU har i forvejen meget lukrative ordninger for våbenindustrien, og man har en åbenlys dagsorden om at styrke EU’s egen våbenindustri i et kapløb med andre landes våbenindustrier. Det er godt nok svært at se på EU som ’fredens projekt’, når man samtidig i den grad er optaget af at understøtte netop denne industri, siger Rina Ronja Kari.

– Det er dybt problematisk, at EU-kommissionen støtter våbenindustrien under dække af teknologi med dobbelt anvendelse. Derfor er det vigtigt at få Parlamentet til at sige fra. Desværre mener flertallet, at det ikke er noget problem - og det gælder også de danske socialdemokrater, siger Rina Ronja Kari til Modkraft.

Hun sigter til, at de tre danske socialdemokrater i EU-parlamentet var at finde blandt det flertal, som torsdag i sidste uge stemte imod et ændringsforslag, hun havde fremsat vedrørende EU’s budget for 2015.

Blandt de danske medlemmer stemte Margrethe Auken, SF, som den eneste - ud over Kari selv - for ændringsforslaget. 

I alt stemte 95 for, 447 imod og 14 afstod.

Rina Ronja Kari følger nu om med tre nye spørgsmål om sagen:

1) Kan Kommissionen bekræfte at disse oplysninger (om dobbeltanvendelse af drone-teknologien, red.) fra rapporten Eurodrones Inc er korrekte? 2) Kan Kommissionen bekræfte af forskningen i droner omhandler teknologi med dobbeltanvendelse? Forskningen kan altså potentiel bruges både til militære og civile formål. Det på trods af, at EU-midler - inklusiv midler til forskning - ikke må bruges til at finansiere militære projekter. 3) Holder Kommissionen konti uden for budgettet ('horse budget') til at finansiere forskning i droner?