Danske skattekroner går til israelsk militærindustri?

EU er bekymret over Israels målrettede drab i Palæstina, den ulovlige mur mellem Israel og Palæstina, samt nye ulovlige israelske bosættelser.

Alligevel støtter EU-kommissionen israelsk våbenindustri via forskningsmidler, projekter og partnerskaber, som de kommende år skal være med til at udvikle både droner og ubemandede biler til blandt andet at styrke EU's grænsekontrol.

Og når israelske våbenvirksomheder er partnere i EU-kommissionens såkaldte sikkerhedsforskning, modtager virksomhederne direkte støttekroner fra EU – og derved også fra de danske skatteborgere.

Det undrer Enhedslisten, som nu vil have fokus på sagen.

– Jeg synes, det er dybt problematisk og uacceptabelt, at EU direkte eller indirekte støtter israelsk våbenindustri. Det er kun få måneder siden, at Israel dræbte uskyldige mennesker i Palæstina. Og jeg vil derfor opfordre uddannelsesministeren Morten Østergaard til at arbejde imod, at danske og europæiske skattekroner går til forsvarsindustrien i lande, der bryder folkeretten", siger medlem af folketinget og EU- og forsvarsordfører for Enhedslisten Nikolaj Villumsen til Modkraft.dk.

Han vil derfor stille spørgsmål til uddannelsesministeren Morten Østergaard (R), som har ansvar for forskningsområdet i EU-regi.

Formålet er at få ministeren til at bekræfte, at danske og europæiske skattekroner ikke bør bruges til at samarbejde med den israelske forsvarsindustri, da landet krænker international lov.

Skal Danmark støtte israelsk forsvarsindustri?

Projekterne må ikke gå til våbenudvikling, men igennem forskellige civile sikkerhedsprojekter i blandt andet automatiseret grænsekontrol støttes israelsk og europæisk våbenindustri indirekte.

Det skyldes, at EU-kommissionens retningslinjer foreskriver, at forskning og udvikling af og i våben ikke er lovligt.

At danske skattekroner indirekte går til israelsk forsvarsindustri forarger i Enhedslisten, og Nikolaj Villumsen har nu stillet et paragraf 20 spørgsmål, som skal besvares inden 7 dage af ministeren.

Læs artiklen »How the EU subsidises Israel’s military-industrial complex« hos PpenDemocracy.

Indirekte støtte

Aktuelt er ’Israelsk Aerospace industri’ (IAI), en israelsk statsejet militærvirksomhed, med i flere af EU-kommissionens støttede forskningsprogrammer. Et af disse forskningsprojekter er TALOS, som skal opbygge et robot system af ubemandede radiostyrede biler, som skal overvåge EU’s grænseområder.

Talos-projektets formål er at udvikle store automatiserede radiobiler, der kan afhælpe EU-landes grænsepoliti. Bilerne skal udstyres med infrarøde og optiske sensorer, og kunne give besked, hvis de opfatter noget mistænkeligt på deres rute langs EU's grænser. Bilerne er også udstyret med en ”slagmark radar”, der kan holde styr på borløbne personer.

EU har støttet TALOS med 93,8 millioner kroner, hvoraf en del af disse støttekroner altså går til IAI.

IAI er udviklere af forskellige dræberdroner og har leveret våbensystemer til den israelske hær siden virksomhedens grundlæggelse i 1953.

»Siden EU startede sin dedikerede ”sikkerhedsforskning” indenfor rammen af kommissionens forskning- og innovationsprogram FP7 har støtte gået direkte til israelsk forsvar og sikkerhedssektorer«, skriver Ben Hayes, ph.d. og forsker i EU-administration ved den europæiske civilretsorganisation Statewatch, på Opendemocracy.

Se video af TALOS-projektet.

EU droner

Aeroceptor er et andet forskningsprojekt, der blev lanceret i januar 2013, hvor IAI også er partner. Aeroceptor skal udvikle droner, der kan stoppe kørende biler og sejlende både. Aerocepter er det første EU-droneprogram, som ikke blot er beregnet til overvågning, men også til at kunne stoppe forskellige fartøjer. Aerocepter har fået 26,3 millioner kroner af EU-kommissionen.

IAI har været med i cirka 69 EU forskningsprojekter.

Elbit Systems er et andet israelsk våbenfirma, som er partner i fire forsknings- og udviklingsprojekter og har leveret droner til den israelske hær og elektriske systemer til den ulovligt opførte mur mellem Israel og Palæstina.

Også firmaet Motorola Israel, der producerer virtuelle hegn rundt om israelske bosættelser, er partner i EU-projekter. Støttekroner går også til Aeroneutics Defense System, der er en israelsk droneudvikler.

Under EU-kommissionens forsknings- og udviklingsprojekter indenfor sikkerhed har hvert 5. projekt haft israelske partnere.

Læs artiklen »EU and Israel research crime-stopping drones« hos EUobserver.

Læs Stephen Gardner blog »EU and Israel research crime-stopping drones« hos EUobserver.

De lovlige rammer

Selvom den viden, som projekterne genererer, kan bruges til senere militære formål, og altså for de enkelte virksomheder kan have et dobbeltformål, så er forskningsprojekterne bestemt til civile og ikke militære formål, og derfor strider forskningsprogrammerne ikke imod EU’s etiske retningslinjer for forskning og innovation.

Danmarks forsvarsforbehold er heller ikke overtrådt, da projekterne hører under forskning og ikke forsvarsområdet, oplyser Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Læs artiklen »Militærfirmaer spiller dobbeltrolle i EU’s grænsepolitik« hos Information.