Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
anmeldelse
24. april 2013 - 13:03

Neoproletarer i alle lande - foren jer!

Med tragedien »Diego Star«, den bittersøde »Eat Sleep Die« og crazy-komedien »Benur« viser CPH PIX, at den socialrealistiske film lever og har det rigtig godt.

Hvis man skulle være i tvivl om, hvordan den socialrealistiske film har det for tiden, så giver årets CPH PIX et klart vink om, at den lever og endda har det rigtig godt. Festivalens program byder på politisk engagerede film af høj kvalitet fra forskellige lande, og der er samtidig stor variation i både emnevalg og tilgang eller tone.

Det er den canadiske film »Diego Star«, svenske »Eat Sleep Die« og italienske »Benur« gode eksempler på, for de tre film spænder over dyster tragedie, bittersødt slice-of-life-drama og rablende crazy-komedie.

På trods af de åbenlyse forskelle har filmene også noget centralt tilfælles, for de bidrager hver især til at opridse konturerne af den moderne grænseoverskridende arbejderklasse under krisen, hvor arbejdsløshed eller faren for at miste sit job og en stadig mere forrået udbytning hører til dagens orden.

Filmene tegner dermed et portræt af en tid, hvor der ikke findes lette løsninger, og derfor har de heller ikke plads til lykkelige slutninger – med »Benur« som delvis undtagelse. Det kan virke tungt, men sådan er vilkårene for det nye proletariat.

Uden for lands lov og ret

Udgangspunktet for »Diego Star« er forholdene for de søfolk, der stadig fragter størstedelen af verdens gods, men som i deres arbejdsliv bogstaveligt talt befinder sig uden for lands lov og ret.

Efter et motorhavari ud for Canada kaster maskinmesteren Traoré (Issaka Sawadogo) sig ud i en ulige kamp for at rense sig selv og sine folk fra beskyldningen om menneskelig fejl. På trods af sin egen solidaritet med kammeraterne, ender han med at stå alene over for en uretfærdighed af kafkaske dimensioner, for skibets ejere skyr ingen midler for at dække over sandheden.

Under sin tvungne landlov bliver Traoré indlogeret hos den unge enlige mor Fanny (Chloé Bourgeois), som arbejder i værftets kantine. Den fine skildring af mødet mellem de to udsatte eksistenser viser, at solidaritet trods alt er mulig under selv svære omstændigheder, især fordi man ikke er faldet for fristelsen til at banalisere forholdet mellem dem med romantik eller sex.

Kommunalt arbejdsløshedscirkus

»Eat Sleep Die« handler om den unge kvinde Rasa (Nermina Lukac), der i forbindelse med en sparerunde mister sit job på et salatpakkeri i en mindre skånsk by. Hun kastes nu ud i et kommunalt arbejdsløshedscirkus med ørkesløse jobsøgningskurser og uengagerede levebrødskonsulenter. Vi kender det kun alt for godt – nu bare på svensk.

Filmens store styrke ligger i debutanten Nermina Lukac stærke præstation som Rasa, som hun vandt en Guldbagge – Sveriges største filmpris – for. I hendes fremstilling er hovedpersonen et socialt energibundt, der kombinerer ukueligt gåpåmod med en stille desperation, og det tilfører filmen et stort mål rå menneskelighed.

Filmen er samtidig en knivskarp samfundssatire, hvor især brødebetyngede chefer og de velmenende folk fra jobcentret hudflettes, som de fortjener. For hvad skal man bruge en åben invitation om en snak på direktionskontoret til, når man har brug for et job? Eller rådet om at fremhæve ens positive sider i sin jobsøgning, når der ikke er job at få?

Til tider morsomt og aldrig uden bid

I »Benur« tages mødet mellem kriseramte italienere og menneskesmuglede østeuropæere under både kærlig og skrap behandling, og det er til tider morsomt og aldrig uden bid.

Det forarmede søskendepar Maria (Teresa Del Vecchio) og Sergio (Nicola Pistoia) lever sammen, mere af nød end af lyst. De hutler sig gennem tilværelsen med henholdsvis telefonsex og udklædt som romersk centurion for fotoglade turister foran Colosseum. Da skæbnen sender hviderusseren Milan (Paolo Triestino) deres vej, vender det op og ned på deres liv.

Sergio udnytter – og udbytter – den dygtige og arbejdsomme Milan på det groveste, mens Maria forelsker sig i hans lidenskabelige væsen. Intet går dog som det skal, for Milan har kone og børn derhjemme, og da han kommer galt af sted, kan Sergio ikke længere opretholde kynismen. Det hele ender helt uforudsigeligt med den mest usandsynlige – og mildt sagt påklistrede – happy ending.

Det er virkelig synd, at de tre film kun kan ses herhjemme ved et begrænset antal visninger i forbindelse med en festival som CPH PIX, for de fortjener at blive set, og vi fortjener at se dem.

Især »Eat Sleep Die« - eller »Äta sova dö«, som er filmens svenske titel – burde kunne klare en almindelig premiere i de danske biografer, også selvom den ikke vandt festivalens publikumspris med medfølgende distributionsstøtte.

»Benur« (instr.: Massimo Andrei, Italien 2012, 90 min.). Vises ikke igen under CPH PIX.

»Diego Star« (instr.: Frédérick Pelletier, Canada/Belgien 2013, 91 min.). Vises ikke igen under CPH PIX.

»Eat Sleep Die« (instr.: Gabriela Pichler, Sverige 2012, 104 min.). Vises ikke igen under CPH PIX.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce