Muslimske kvinder langer ud efter feministgruppen Femen, som har aktioneret topløse foran moskeer i protest mod forfølgelsen af den 19-årige tunesisk aktivist, Amina Tyler, som trues på livet af islamister i sit hjemland.
Den ukrainske feministgruppe Femen er kommet i modvind blandt selverklærede muslimske feminister, efter at gruppen de seneste uger har aktioneret massivt til fordel for den forfulgte tunesiske kvinde Amina Tyler.
Femen-aktivisterne, som er berømt og berygtet for deres nøgenaktioner mod religiøs undertrykkelse i alle afskygninger, har skabt forargelse ved at lave topløse gadeaktioner under overskriften »topless jihad day«, brændt islamistiske flag af foran en moske i Paris og opfordret til at »stoppe systematiske voldtægter i Allahs navn«.
Aktionerne har provokeret en række muslimske kvinder, der nu tager offentligt afstand til de barhudede kvinderetskæmpere.
Læs pressemeddelsen »Fire of revolution!« på Femens hjemmeside.
Læs Mads Lodahls »Queer vrede # 3: FEMEN - freedom is not free« hos Modkraft.
Se optagelser af aktion ved moske i Paris.
Historien starter i februar, da den 19-årige tunesiske feminist og ateist Amina Tyler, uploader to topløse selvportrætter på FEMENs facebook-side.
På sin krop har hun skrevet ordene »Min krop tilhører kun mig selv og skal ikke underlægges andres æresfølelse« og »fuck jeres moral« - ledsaget ef en fuck-finger henvendt til de yderliggående religiøse grupper i Tunesien, som ønsker at begrænse kvinders borgerlige rettigheder.
Billederne udløste et ramaskrig, og tunesiske politikere og højreekstremistiske islamister – kaldet salafister – gik på gaden med krav om, at kvinden blev idømt piskeslag og stening.
Herefter gik Amina Tyler under jorden og er i dag på flugt fra både islamister og hendes egen familie, som vil »beskytte hendes ære«.
Sagens udvikling inspirerede efterfølgende til kampagnen »Free Amina«, og den 4. april blev erklæret »Topless Jihad Day«.
På denne dag udførte feminister under stor mediedækning topløse sympatiaktioner foran moskeer med slogans og kampråb som »No Islamists« og »No Sharia«.
Senest fredag den 12. april har kampagnen ramt selve Tunesiens præsident, som blev konfronteret af en halvnøgen kvinde, der råbte slagord for kvinders rettigheder.
Aktionerne er faldet en række feminister med muslimsk baggrund for brystet.
De beskylder nu FEMEN for at være alt fra racister til kulturimperialister.
»Vi har fået nok af vestlige feminister, der prakker deres værdier på os« lyder det fra facebookgruppen Muslim Women Against FEMEN.
En række tørklædeklædte kvinder har her uoloadet selvportrætter med skilte, der kritiserer Femen.
Se billedserien »Muslim women send message to Femen« hos Al Jazeera.
»Vi afviser Femens islamofobiske og neo-imperialistiske korstog for at redde os«, skriver Sofia Ahmed på sin blog hos Huffington Post.
– Deres mål er ikke at redde os fra vores formodede slaveri. Det er derimod et forsøg på at styrke den vestlige imperialisme og opbakning til de igangværende krige mod muslimske lande.
Læs Sofia Ahmaeds blog hos Huffington Post.
– Solidaritet og støtte til vores kamp for ligestilling er nødvendig, men jeg føler, at Femen og andre tager magten og opmærksomheden fra det, som det hele handler om: De muslimske kvinders kamp. Hvide frelser-typer stjæler spotlightet og tager patent på at være frigjorte, skriver bloggeren Notyourexrotic som følgetekst til et topløst selvportræt.
Læs bloggen Notyourexrotic her.
Læs artiklen »Subject of Femen's Topless Jihad Questions the Group's Tactics« hos The Atlantic.
Amina Tyler fortæller i et interview offentligjort på FEMEN's hjemmeside mandag den 15. april, at hun, efter sagen eksploderede i medierne, har været holdt fanget hos sin familie, som har tærsket hende, sendt hende til religiøs »genopdragelse« og fået en læge til at give hende medicin og foretage en jomfrutest af hende.
Se interview med Amina Tyler fra mandag den 15. april.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96