I den lesbiske utopi er kvinder ikke voldelige: »Tavshed er nærmest det værste«

Kvinder slår ikke, tror mange, og nogle mennesker tror, at man per automatik er i sikkerhed i rene kvindesammenhænge - at man befinder sig i et frirum fri fra vold eller trusler om vold.

Men dette stemmer ikke altid overens med virkeligheden.

Modkraft har interviewet 27-årige Nicole Ovesen, nyligt kandidat i kønsstudier fra Lunds Universitet, som har undersøgt mulighederne for overhovedet at tale om vold i lesbiske relationer, de mekanismer der ligger bag volden, samt den manglende italesættelse af vold i lesbiske relationer.

Er vold blandt lesbiske ligeså udbredt som blandt heteroseksuelle?

- Når jeg fortalte, at jeg skulle skrive om emnet, var som det første folk sagde: »jamen, forekommer det overhovedet?« Og dét gør det. Der er bare ikke nogle tal på det. Men ifølge nogle undersøgelser der er fra udlandet er det ligeså udbredt. Men samtidig siger undersøgelserne noget forskelligt, så det er ikke helt til at sige. 

Er det dit indtryk, at volden foregår på samme måde, eller antager den en anden form?

- Ud fra det jeg har læst og forskningen som sådan, er det mit indtryk, at der er tale om de samme typer for vold, altså fysisk, psykisk, seksuel, materiel og økonomisk vold. Men i og med at man er en udsat gruppe, er der nogle gange andre ting på spil. En typisk strategi, som ofte forekommer i vold i nære relationer, er isolering af partneren fra dennes sociale netværk. Det kan lettere forekomme, hvis personen ikke er åben omkring sin seksualitet til venner, familie og kollegaer for eksempel. Outing er en strategi, som kan blive brugt som trussel, når ens seksualitet ikke er helt accepteret alle steder i samfundet.

Den lesbiske utopi

- Den lesbiske utopi er forestillingen om ligheden mellem kvinder og dette her trygge rum, som bliver skabt også indenfor »det lesbiske miljø«. Den også bygger på, at det er en mand, der udøver vold. Definitionen af vold kan derfor blive sværere, fordi vi har et forankret billede af partnervold som en mandlig udøver og en kvindelig person, som udsættes for vold. Fraværet af en mandlig voldsudøver er derfor med til at forstærke forestillingen om den lesbiske utopi.

Fordi man tror, at kvinder ikke slår kvinder?

- Ja, der er denne her idé om, at kvinder er mere blide, ikke er voldelige og at der er mere lighed mellem kvinder. Men der er også en masse magtrelationer og ting på spil ud over køn i en relation. Det bliver heller ikke taget så seriøst, tror jeg. Når emnet bliver taget op i LGBTQ-miljøet (lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede, queer, red.), har jeg for eksempel oplevet, at reaktionen har været »nå, hvad skændtes I om?« hvis nogen har fortalt, at de er blevet slået eller er kommet lidt op at slås. Der sættes fokus på individet eller relation i forholdet i stedet for sådan »hey, dét er ikke okay!«. Jeg tror ikke, der er så kraftig en reaktion på det, selvom det altså er vold. Men jeg tror, det er sværere at definere, når man har en idé om at man er lige.

Relativiserer den voldsudsatte selv volden?

- Det, tror jeg, kan forekomme i alle relationer. Gennem arbejdet med mit speciale fandt jeg ud af, at det er en lang proces at definere det, man udsættes for, at det er vold. Og så også kunne handle på det. Man er jo ikke i et vakuum. Man reagerer på, hvordan andre reagerer på ens relation og på ens partner, og man vil hele tiden være i en eller anden tolkningskonflikt. Men før man kan gøre noget, må man først definere det som vold. Det er en lang proces, hvor man kigger sig omkring og spejler sig i andres reaktioner. For hvad er vold? Jeg tror, folk definerer det helt forskelligt.

Venter på at andre bryder tavsheden

- Der er så mange voldstyper, som er så svære at definere. Der var ikke så mange der meldte sig som informanter til specialet. Det kan skyldes, at de slet ikke ser sig selv som relevante for undersøgelsen, fordi mange f.eks. ikke tænker psykisk vold som vold, men siger »jeg er jo ikke blevet slået, så jeg skal ikke være med«. Selv fysisk vold kan man relativisere ved at sige »arh, men det var jo heller ikke så meget, og jeg var jo ikke bange, eller jeg var ikke i en truet situation, eller hun var bare lidt fuld«. Forventningen om forståelse skal være til stede, før man deler sin historie. Det kan være en ond cirkel: man har brug for, at folk taler om det for selv at kunne sætte ord på sine oplevelser.  Alle venter ligesom på hinanden. Men hvis ingen tager det op, er der heller ikke andre, der tager det op.

Så omgivelserne skal også anerkende det som vold, før man selv kan?

- Ja, og selv dér kan det være svært. Men det er i hvert fald et skridt på vejen, at vi begynder at tage det op. Den lesbiske utopi er en af de sværeste ting at gøre op med i forhold til at sætte fokus på partnervold i relationer, hvor der ikke er en person, som identificerer sig som mand.

En selvbekræftende tavshedsdynamik

- Det er også super vigtigt at have fællesskabssamlende miljøer og solidaritet i en gruppe. Problemet er bare, at det bliver umuligt at forestille sig, at der kan forekomme f.eks. vold inden for gruppen, indenfor utopien. 

- I en gruppe har man nogle billeder og forestillinger, som fællesskabet bygges på. Og i LGBTQ-miljøet er det meget det med, at det er et frirum fra vold (udefra, f.eks. hate crimes, red.) og det er også her, man kan samle kræfter, organisere sig og skabe en masse gode ting mod alle de homo-, bi-, og transfobiske attituder, der er i samfundet. Partnervold stemmer ikke overens med det billede. Så det taler man ikke om. Der bliver på en måde tale om en kollektiv fornægtelse. Og så ses det ikke, og så høres det ikke. Og så bliver tavsheden selvbekræftende.

Har du et bud på hvordan man kan starte med at tage snakken om vold?

- Ja, jeg tror det handler om at skabe nogle tryggere rum hvor man kan begynde at tale om det. Måske i forbindelse med hate crimes-initiativer. At man begynder at tage det med som en del af pakken på en eller anden måde, når vi taler om vold i LGBTQ-miljøet, og hvad man udsættes for. Og se på svenske initiativer. For de er meget længere fremme på det her område. Måske skal man organisere sig i mindre grupper først for at høre om forskellige folks erfaringer.

- For det sværeste er først at erkende det, og så gøre noget. Men der sker noget i det øjeblik, man hører om, at man ikke er alene. Det kender man også fra andre feministiske kampe: det er først dér man kan begynde at skabe noget sammen. Det er dét punkt jeg håber at man når.

Vold er ikke et fremmed begreb

- Vold er jo ikke et fremmed begreb indenfor LGBTQ-verdenen, der er talerum for det. Det ville være så godt, hvis man begyndte at tale om partnervold - også for dem der ikke udsættes for det, men som er vidner til det. Jeg tror, at tavshed er nærmest det værste i de her tilfælde.

Kan det have negative konsekvenser, hvis man siger højt, at lesbiske også nogle gange slår hinanden?

- Jeg tror, at min frygt er, at nogen pludselig skulle bruger det til at styrke deres egen dagsorden. Ligesom når man taler om, at mænd også udsættes for vold i heteroseksuelle relationer og så argumenterer for, at mænd derfor er ligeså udsatte for vold i nære relationer generelt. At så er der slet ingen kønsmagtsanalyse tilbage. Og at man vil bruge det til at fodre stereotyper om lesbiske.

Er der også sådan en beskyttertrang over for voldsudøveren eller et selvbeskyttelsesbehov i forhold til ikke at fortælle, at man har været udsat for vold, idet det lesbiske miljø i Danmark er så lille?

- Ja, jeg fik fat i én, som gennem en kontakt spurgte, om jeg selv var lesbisk. Og da hun fik det at vide, var hun ikke interesseret i at dele sin historie, fordi miljøet netop er så lille. Så føler man måske, at man ikke har lyst til at udstille nogen andre. Man kan også være bange for at fortælle sin historie, idet det kan komme frem til den anden part eller nogle, der kender den anden. 

Alle kender alle?

- Ja, lidt. I hvert fald inden for nogle grupper. Det er en af de sværest tilgængelige grupper at undersøge. Det er ligesom toppen indenfor begrebet hard to reach-groups; det er en minoritet, emnet omhandler seksualitet, som for mange er noget privat, og det er et følsomt emne som vold. Samtidig er det heller ikke alle, som gør brug af de LGBTQ-platforme, som jeg brugte til at søge informanter.

- Jeg havde ikke forventet, at det ville være så svært at finde nogen, men det er jo interessant, at det er sådan. Det er godt nok komplekst. Bare det at jeg har brugt ordene lesbiske relationer har gjort, at nogle måske ikke har henvendt sig, fordi de ikke definerer sig som lesbiske. Hvis de for eksempel definerer sig som biseksuelle eller ingen af delene. Heller ikke som heteroseksuel.

Og så er der kønsspørgsmålet om, hvorvodt man er eller definerer sig, som cis-kvinde, transkvinde eller andet?

- Generelt er partnervold i LGBTQ-relationer et underbelyst emne. Indenfor det allerede underbelyste felt findes meget lidt forskning om vold i biseksuelle relationer eller transpersoners oplevelser af partnervold for eksempel. Så der er masser at tage fat i. Jeg har prøvet at holde mig fra at anvende identitetskategorier som ’kvinder’ eller ’lesbiske’ i min søgen efter informanter, men det er svært at afgrænse studiet uden at gøre brug af ekskluderende kategorier. Det er en nærværende problematik i den her form for studier, tror jeg. Det handler om balancen mellem at være kritisk overfor kategoriseringer på den ene side og samtidig være afhængig af dem for at kunne undersøge erfaringer af diskriminering, forskelsbehandling eller vold, som er formet af den måde, man bliver kategoriseret på.

Ingen målrettet hjælp

Hvordan forholder hjælpesystemet i Danmark sig til lesbiske og vold?

- Der er ingen specielle tilbud til LGBTQ-personer, som udsættes for vold, som der er i Sverige. Der er jo kvindekrisecentre i Danmark. Men problemet er, at de bygger på idéen om den mandlige voldsudøver og den kvindelige voldsudsatte-model. Det kan derfor være, at det forhindrer nogle i at søge derhen, hvis de ikke mener, at det er et valg for dem at benytte de tilbud. LGBT Danmark har også et generelt telefonisk rådgivningstilbud. De fortæller dog, at det er yderst sjældent at folk henvender sig til dem for at få hjælp i forbindelse med partnervold.

Læs mere om vold mellem samkønnede par:

Kvinfo »Den oversete vold«

Danner »Vold i lesbiske forhold er tabu«

Modkraft »Vold i lesbiske parforhold er tabu«

Link til LGBT Danmarks rådgivning