Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Baggrund
27. februar 2015 - 12:27

Fænomenet Pegida: Succes, splittelse og afmatning

Pegida-bevægelserne i Tyskland og Nordens styrke har været evnen til at opsamle meget forskellige politiske strømninger. Men det har også splittet bevægelsen i Tyskland. Det nye EU-kritiske parti Altenative für Deutchland bliver måske nyt samlingspunkt for Tysklands fremmedfjendske højrefløj? 

Siden oktober 2014 har der i Sachsens hovedstad, Dresden i det østlige Tyskland været arrangeret ugentlige demonstrationer vendt mod islam og den tyske udlændinge- og asylpolitik.

Demonstrationerne bredte sig til flere andre tyske byer, hvor der i december og januar har været gennemført lignende antimuslimske demonstrationer.

Men i slutningen af januar blev Pegida i Dresden splittet, hvilket har medført massiv tilbagegang i mobiliseringen til demonstrationerne.

I slutningen af januar og februar er hundredetusinder af moddemonstranter gået på gaden for at markere en bred modstand mod Pegidas hetz mod islam og slet skjulte racisme.

Pegida – et tysk initiativ

Pegida er forkortelsen af Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes –  patriotiske europæere mod islamiseringen af Europa/Vesten.

Én af initiativtagerne til Pegida er Lutz Bachmann, som den 11. oktober 2014 startede med at oprette en faceookgruppe i protest mod en støttedemonstration til det forbudte kurdiske arbejderparti - PKK og dets væbnede kamp mod Islamisk Stat.

Senere blev protesten udvidet til at handle om modstand mod islamiseringen af landet og mod religionskrige i gaderne. Der henvistes her til gadekampe mellem kurdere og forskellige islamistiske grupper, som havde fundet sted i Celle og Hamborg et par dage inden.

Næste skridt i mobiliseringen var afholdelsen af den første Pegida demonstration den 20. oktober i Dresden. Derefter er der blevet indkaldt til ugentlige ’aftengåture’ gennem Dresden.

Forbillede er de såkaldte mandagsdemonstrationer, som blev afholdt i Dresden i 1989/90 før Murens fald.

Deltagerantallet steg i sidste del af 2014 ved hver Pegida demonstration. Den 20. oktober 2014 var der 350 deltagere, og den 12. januar 2015 deltog 25.000.

Men siden er demonstrationsdeltagerne blevet færre og færre. Demonstrationerne den 9., 16 og 23. februar kunne kun mønstre et par tusinde.

Lutz Bachmann, som har en fortid i kriminelle og højreekstreme miljøer, og som har en dom på tre års fængsel, blev i starten Pegidas talsperson. Hans kriminelle fortid forhindrede ham hverken i at blive leder eller at kræve kriminelle udlændinge udvist.

Men da der den 21. Januar 2015 blev offentliggjort billeder af Bachmann med Hitler-frisure og -skæg, blev han presset til at træde tilbage som talsperson.

Ny talsperson blev Kathrin Oertel, som distancerede sig fra Bachmann og hans udtalelser om asylsøgere, som han bl.a. har kaldt »skadedyr«, »rakkerpak« og »affald«. Racistiske udtalelser, som han nu bliver sigtet for.

Den 28. januar trådte Oertel og resten af ledelsen i Pegida tilbage i protest mod, at Bachmann stadig ønskede indflydelse på Pegida.

Oertel dannede et par dage senere en ny nationalkonservativ forening: Direkte Demokratie für Europa.

Splittelsen i Pegida har ført til, at mandagsdemonstrationerne både i Dresden og i andre tyske byer er smuldret. Kun få tusinder er siden mødt op til Pegida-demonstrationerne.

Lutz Bachmann er igen blevet ledende figur i Pegida, og han bebudede i februar, at Pegida vil stille med en kandidat til borgmestervalget i Dresden den 7. juni 2015.

Pegida – en blanding af utilfredshed, bekymring og racisme

Fra oprindeligt at være vendt mod islam er grundlaget for demonstrationerne blevet udvidet med modstand mod den politiske elite i Tyskland og EU, mod sociale nedskæringer, mod USA og Vestens krig i Mellemøsten og for fred med Rusland.

Der kræves en strammere flygtninge- og asylpolitik, øget grænsekontrol, hårdere straffe mod kriminelle indvandrere samt bevarelse og beskyttelse af den kristelig-jødiske identitet.

Ved demonstrationen den 17. november fik udsagnet »Det må igen blive normalt offentligt at kunne udtrykke kærlighed til fædrelandet. Mod antipatriotisme« størst bifald.

Pegida har formået at samle en stor gruppe af utilfredse borgere, hvis vrede retter sig mod eliten i det politiske system, som hævdes ikke at tage deres bekymringer alvorlig.

Politikerne er blevet kaldt »folkeforrædere«. Også pressen er blevet mål for deres vrede og kaldt »løgnepresse«.

’Folkeforrædere’ og ’løgnepresse’ er udtryk, som kan føres direkte tilbage til den tyske fascismes retorik: Propagandaminister Goebbels opfandt udtrykkene og brugte dem mod politiske modstandere, kommunister og jøder.

Men vreden retter sig især mod islam og asylsøgere fra muslimske lande, som opfattes som en alvorlig samfundstrussel.

Pegida genbruger parolen fra Dresden i 1989/90, ’Vi er folket’. Dengang blev parolen brugt mod magthaverne. Nu bruges parolen etnisk ekskluderende – ’vi er folket - for at markere, at Pegida ikke anser muslimerne som en del af det tyske folk.

Det har fået kansler Merkel til ved flere lejligheder at fordømme Pegidas muslimhad og udtale, at islam er en del af det tyske samfund.

Den 19. januar 2015 udgav forskere ved Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung et studie over Pegida-tilhængere. Her konkluderes det, at antagelsen om, at Pegida-tilhængere er harmløse, almindelige borgere, som er plaget af bekymringer, er forkert: »Kernen er, at det er en artikulation af grupperelateret menneskefjendtlighed og, mere tilspidset, en slet skjult racisme.«

Ifølge tysk politi er højreekstremistiske og racistiske voldshandlinger steget markant efter Pegida demonstrationerne. I 2014 var der 150 registrerede voldshandlinger vendt mod flygtninge og asylsøgere. Det er tre gange så mange som i 2013.

Ifølge avisen Die Zeit (10. februar 2015) har der især i 4. kvartal 2014 været en stigning i direkte voldshandlinger. Her var der 67 anslag i forhold til sammenlagt 28 de første tre kvartaler.

De fleste voldshandlinger, som omfatter anslag med sprængstof og våben, brandstiftelse og legemsbeskadigelse, er begået i Berlin, Sachsen og Bayern.

Pegida – inspiration til islamhadere i andre lande

I Danmark arrangerede Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) under ledelse af Anders Gravers den 5. januar 2015 en demonstration mod islam og indvandring i Haderslev. Max 40 deltog i demonstrationen – 10 gange så mange var mødt op til moddemonstration.

Den 19. januar arrangerede pegida.dk under ledelse af det tidligere Dansk Folkeparti-medlem, Nicolai Sennels antiislam-demonstrationer i København og Aarhus. SIAD havde indkaldt til demonstration i Esbjerg.

Opbakning fra ’almindelige’ borgere, som Sennels formulerer det, fik demonstrationerne dog ikke. Tværtimod så deltog i København gammelkendte medlemmer fra det højreradikale miljø omkring Danmarks Nationale Front, Danish Defence League og Danskernes Parti.

Desuden deltog Mogens Camre, Ulla Dahlerup og racismedømte svenske Dan Parks, som alle er kendte for bidske udfald mod muslimer.

Den 26. januar blev der igen indkaldt til Pegida-demonstration i København og Aarhus. Deltagerantallet var faldet markant. I København var der kun ca. 40 deltagere (ugen før var der ca. 130), i Aarhus ca. 10 (ca.70 ugen før).

I starten af februar blev Pegida-demonstrationerne aflyst i Aarhus, og i København gennemførtes de, dog med meget ringe tilslutning.

Efter anslagene på Krudttønden og Synagogen i København den 14./15. februar indkaldte Sennels på usmagelig vis til en »heltemarch« den 16. februar. Her dukkede der så 90 deltagere op.

Ugen efter kunne Sennels samle 45.

Pegida.dk er ikke det store tilløbsstykke.

Heller ikke i Norge eller Sverige, hvor der også har været afholdt Pegida-demonstrationer, kunne der mobiliseres stort.

Pegida – en antimuslimsk bevægelse i Europa?

Pegida-grupperne i Tyskland er meget blandet sammensat – fra nazister/hooligans og højreekstremister, som udnytter mobiliseringen til at lufte egne højreekstreme synspunkter, til nationalkonservative og folk, som føler sig pressede socialt og økonomisk.

De mobiliseres på frygten for islam og indvandring/asylsøgere, på angsten for globalisering, på bekymringer om den økonomiske og sociale sikkerhed og på vreden over den politiske elite.

Pegida er ikke en bevægelse – hertil er deres interne forskelle for store, og uenighederne er ved at blive ganske synlige.

Som nævnt er Pegida i Dresden blevet splittet, og mange har taget afstand fra Pegida i Leipzig, hvis positioner opfattes som alt for radikale. Det, der i begyndelsen kunne mobilisere, var forskelligheden, som gav plads til mange. Men samtidig er det også svagheden, som har fået det hele til at falde fra hinanden.

En samlet Pegida bevægelse kræver en organisation, som kan favne og give retning. Nogle har peget på det nye tyske EU-skeptiske parti Alternative für Deutschland (AfD), som har store ligheder med Dansk Folkeparti.

Ved valget til EU-parlamentet i maj 2014 opnåede partiet syv pladser. Ved det seneste valg til bystyret i Hamborg den 15. februar 2015 fik det 6,1 % af stemmerne, og ved andre delstatsvalg har stemmeprocenten været oppe på 12. februar.

Indtil nu har partiet nægtet at samarbejde med Pegida. Men AfD er begyndt at rykke mod højre – således er der blevet sat politisk-strategisk fokus på tre punkter i dets partiprogram: Islamisme, asylpolitik og indre sikkerhed.

Denne nye positionering kunne komme til at betyde, at AfD og dele af Pegida nærmer sig hinanden. Derudover har Sachsens indenrigsminister (CDU) haft møde med Pegida, så også i CDU er man ved at vise en åbning.

Der skal være delstatsvalg i Sachsen i juni 2015, og kampen om vælgerne er gået i gang. Bliver Pegida en partner i den politiske dialog, vil der med sikkerhed ske en yderligere udgrænsning af de mest markante højreekstreme grupper.

Om det tyske Pegida og lignende grupper i andre europæiske lande formår at danne en grænseoverskridende bevægelse er tvivlsom.

Forudsætningerne er for forskellige, og mange partier – f.eks. Dansk Folkeparti, som nu i årevis har ført en antimuslimsk offentlig debat og haft succes med det, har berøringsangst ift. grupper eller personer, som er åbenlyst højreekstremistiske.

Men det skal ikke skygge for, at antimuslimske og udlændingekritiske positioner har stået på den politiske mainstream dagsorden i mange år.

Andre grupper som SIAD, Danish Defence League, Danmarks Nationale Front, Danskernes Parti, Trykkefrihedsselskabet, Dansk Samling og Den Danske Forening er i deres yderliggående retorik mindre mainstream, men dog en del af den offentlige debat.

Med Pegida.dk er der kommet endnu et knopskud i det antimuslimske univers, hvor der i forvejen er trængsel og dermed ringe chance for at blive et tilløbsstykke.

Men med eller uden politisk opbakning fra andre partier eller andre lande så har Pegida både i og udenfor Tyskland formået at få den indre svinehund frem og gjort islam til prügelknabe for egne bekymringer, utilfredsheder og frygt.

Der sparkes nedad i stedet for opad mod magthaverne. Der opstilles etnisk stigmatiserende og ekskluderende modsætninger i stedet for at se en sammenhæng mellem det stigende antal flygtninge samt søgningen efter muslimsk identitet og Vestens herunder Danmarks årelange krige i Mellemøsten.

Anne Jessen er aktiv i den antiracistiske og –imperialistiske forening Demos

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce