Efter kontanthjælpsloftet: 1627,34 kr. om måneden til mad og tøj

Vi bringer det tredje indlæg af flere i serien 'De Reformramte'. 

Læs om baggrunden for 'De Reformramte' her: Derfor bringer Modkraft indlæg fra »Reformramte«

Læs det første indlæg Reformramt mor: »Nu er vi bundmennesker« hos Modkraft

Læs det andet indlæg »Kære politikere, har I glemt, hvad jeres job går ud på?« hos Modkraft

»I løbet af dagtimerne plejer jeg selv at spise en portion havregrød, for ikke at have et for stort forbrug der.«

Jeg er på kontanthjælp, fordi jeg meget gerne skulle udryddes til fleksjob.

Jeg har været i arbejde, siden jeg var 18, først som deltid ved siden af, at jeg gik på HF enkeltfag på VUC, derefter fuldtid (med mange ekstratimer).

Men jeg har aldrig fungeret godt socialt, jeg har haft svært ved at passe ind, og er gentagende gange gået ned med stress og depression og medfølgende langtidssygemeldinger, både på diverse arbejdspladser og senere også under min uddannelse til cater, som jeg kun lige præcis klarede.

Efter min graviditet udviklede jeg meget voldsom nikkelallergi, som giver eksem/åbne sår, især på mine hænder. Det betyder, at jeg ikke må arbejde med jord, nikkelholdige metaller (mønter og nøgler) eller jobs, hvor jeg får våde/fugtige hænder.

For ca. to år siden, i forbindelse med, at min eksmands søn blev udredt, viste det sig, at jeg har ADHD og Asperger, hvilket forklarer rigtig godt de problemer, jeg har haft.  tidligere hen.

Jeg blev ramt af loftet pr 1/10 - jeg er heldigvis undtaget af 225timers reglen.

Jeg er blevet trukket Ca 2750,- pr mdr i boligstøtte, hvilket betyder at jeg har Ca 2300,- om måneden, når de faste udgifter er betalt.

Heraf skal så trækkes Ca 500,- til medicin.

Loftet rammer hele vejen rundt.

Det sociale ryger, fordi jeg ikke har råd til at invitere venner og familie hjem, jeg har ikke råd til at tage med ud, når de skal i biografen, på café eller lignende, og det er ubehageligt, at det altid er dem, som skal invitere og betale.

Tøj er der slet ikke penge til i budgettet!

Jeg har en søn på 3 år, som ret naturligt vokser ud af sit tøj fra sæson til sæson - jeg har ingen ide om, hvor jeg skal finde pengene til at købe tøj til ham.

Jeg prøver, så vidt muligt, på at sørge for, at maden er så normal som muligt når min søn er hjemme - han skal ikke se at vi har problemer. 

Der er heldigvis madordning i institutionen, så jeg behøver ikke at tænke på madpakker, og hvis jeg afleverer ham før klokken 8, får han også morgenmad. 

De fleste dage venter jeg til efter kl 15 med at hente ham, så han også kan nå at få eftermiddagsmad i børnehaven.

I løbet af dagtimerne plejer jeg selv at spise en portion havregrød, for ikke at have et for stort forbrug der.

I de weekender hvor min søn er hos sin far kører jeg med 0-forbrug - der er ikke sat nogen penge af til mad til de weekender, der må jeg klare mig med, hvad jeg har i køleskabet.

Hverdagen er begyndt at blive ret hård.

Jeg er træt og har hovedpine næsten hele tiden.

Jeg er bekymret for, hvordan tingene skal kunne hænge sammen.

Jeg er rædselsslagen for, at mit køleskab står af, at mine briller går i stykker eller, hvad der nu kan ske, som giver en uforudset udgift. 

Skribentens budget 

Jeg ønsker at være anonym, fordi jeg ikke har lyst til at blive genkendt.

Man ser gang på gang, hvordan folk kaster sig frådende over kontanthjælpsmodtagere og på det nærmeste forlanger at få lov at se deres budget 'for der er jo masser af penge, du bruger dem bare forkert'

Redaktionen er bekendt med skribentens identitet

Er du en af dem, der selv oplever, hvordan det er at leve på kontanthjælp, eller er du ramt af reformen om loft på kontanthjælp, hører vi meget gerne fra dig. 
Vi kan ikke bringe alle indlæg, vi modtager, men vil meget gerne modtage flere bidrag.