Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
Bøger
11. oktober 2016 - 13:29

Der er noget råddent i Middelborg

ANMELDELSE: På Scherfigsk manér beskriver forfatter og samfundssatirikeren Klaus Haase borgerskabet og de socialt udsatte i sin bog: »Da Whistleblowere og flygtningestrømme kom til udkantsdanmark«. 

Byfesten i Middelborg er på sit højeste, og alle deltager. Enten som aktører eller øldrikkende tilskuere til sceneriet.

Det mest fremherskende emne er de netop ankomne flygtninge til byen. Dem er der delte meninger om. Som de fleste af byens borgere udtrykker det: »Det er ikke fordi jeg er racist, men.....«.

Blandt deltagerne er - også - psykiater Jan Von Unik, som er i byen for at afholde et kursus for inderkredsen i den kommunale administration med titlen: »Hvordan skaffer man sig af med besværlige medarbejdere?«.

Vi møder Middelborg gennem Mogens øjne, og han ser mere end de fleste, og vi møder Rollator Ellen, som har mén efter en hjerneblødning, der med åndenød og hoste forsøger at passe sin arbejdsprøvning tre timer om dagen, mens hele Danmarks Nille - som er vært i programmer som: »På hat med udkantsdanmark« - er i Middelborg for at optage en ny serie: »Svage i ånden - stærke i livet«.

I sin bog »Da Whistleblowere og flygtningestrømme kom til udkantsdanmark« sætter Klaus Haase den meningsløse politiske dagsorden i Danmark op på en scene, hvor både morskab, tragedie og ironi danser på kryds og tværs mellem hinanden.

Man både griner, forarges og lever med indbyggerne i Middelborg.

Læs bogen og få indblik i, hvorfor flygtningene bliver sat i gummibåde af hjemmeværnsfolk, overvåget af en krisepsykolog eller hvorfor byen må benytte sig af whistleblowere for at belyse, hvordan en psykopatisk leder behandler sine svageste borgere.

Der er noget råddent i Middelborg.

Bogen er højaktuel med emner som flygtninge, jobsøgningskurser, ungdom med militærstøvler og elefanthuer, en selvhøjtidelig borgmester, besparelser i de offentlige institutioner, frygten for terror, sladrecentralen Havnegrillen, følelsesporno i mediernes bedste sendetid, samt livets daglige trummerum for borgerne i Middelborg.

Bogen er absolut værd at tilbringe et par efterårsdage med og en oplagt gaveidé. 

Klaus Haase: “Da Whistleblowere og flygtninge kom til udkantsdanmark”.

Forlaget “Underskoven”, pris 149,- kr. 

Klaus Haase, født 1957. Forfatter. Kulturanmelder. Satiriker. Samfundsdebattør. Foredragsholder. Tidligere udgivet: “Politiske dyr i samfundsreservater”, “Men nogen har valgt dem ind - satiriske tekster om Christiansborg” og “Da havenisserne kom til udkantsdanmark”.

Kontakt for oplæg/foredrag: klaushaase1@hotmail.com

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce