Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
anmeldelse
4. marts 2013 - 14:47

Das Beckwerk genopstår som protestsanger

Claus Beck-Nielsen eller i hvert fald hans krop gav koncert tirsdag den 26. februar under projektnavnet The Nielsen Sisters. Det var grufuldt, smertefuldt, og underligt smukt. Et album er også udkommet.

I en hvid brudepigekjole står verdens tyndeste mand og ligner en død engel, imens han synger om revolution, forfald og smerte fra det yderste Europa til Kairo.

Claus Beck-Nielsen har tidligere iscenesat sin egen død, og hans eget firma Das Beckwerk har givet ham tvungent orlov.

Men nu er manden tilbage forklædt som forsangeren Madame Nielsen i bandet The Nielsen Sisters.

Bandet har lige udgivet albummet »We Are Multitude« og gav koncert tirsdag den 26. februar i Roskilde, arrangeret af Museet For Samfundskunst i anledning af udstillingen »Afterlife – et portræt det formålsløse liv», hvor Claus Beck-Nielsen har en udstilling om sin egen iscenesatte død.

Omkring 50 mennesker var samlet på koncertstedet Gimle, hvor de sad ved hver deres cafeborde omkring scenen i en stor sal. Plads var der nok af, da Nielsen kom svævende igennem rummet i kjole og på bare tær.

Synet af kvindemanden var ømt og fint. Han var iført en hvid kjole og bevægede sig affekteret.

Nielsen performede et menneske, der virkede gennemsigtigt, men samtidig brændte sig fast. Men hvor det visuelle drejer sig mest om Nielsens eget kunstprojekt, er Nielsens sange brændende rock singer-song protester fra en verden, der er ved at falde fra hinanden, som i sangen »Islam og glaskår«:

– Middelalderlyset er det mørke der skal herske hær-/ens generaler vælger folket i det frie valg på alle hylder/ ligger døden her i Bashad Assads lig palads/ Så rejs jer, rejs jer, ja rejs jer op, synger Nielsen, og dø i det vildeste lys, synger og opfordrer Nielsen i sangen, hvor både militarisme, forbrugerisme og demokrati behandles.

Nielsen fortæller i sine sange fra koncerten og på sin nye cd om, hvordan Europa og Mellemøsten er ved at kollapse, men at der samtidig i dette kollaps sker muligheden for noget nyt.

Vulkanens destruktion giver nye muligheder. Nielsen er en postmoderne eller post-apokalyptisk protestsanger, der synger om civilisationens sammenbrud, og samtidig opfordrer til et oprør, som han ikke selv vil definere. Eller som han vil lade være åbent.

I modsætning til tidligere protestsangere har han ikke svaret, men kun spørgsmålene og smerten.  

I Nielsens univers har Taleban en licens til at dø, og de amerikanske soldater en licens til at dræbe. Romaer skal have adgang til vores land, for ellers ender vi selv i asyllejr-helvede. Europa skal vågne, fjerne sine grænser, udviskes og genopstå på ny.

Lyden på Gimle var rund og venlig og stod i god kontrast til madame Nielsens særlige skærende lidt nasale, men smukke stemme.

Brugen af lydeffekter bragte publikum til Europas banegårde og Mellemøstens markeder, der blev vækket til live af stemmer og klokker imellem sangene. Det huskede publikum på, at sangene er skrevet om verden, og at verden eksisterer udenfor koncertrummet. 

På cd’en virker lyden til tider lidt hul og pappet, den var klart bedre til koncerten.

Sangene på Nielsens nye plade og til koncerten i Roskilde mikser det absolut politiske, med det helt intime. I en af de mere personlige linjer lyder det: »I have felt the impotence of a dad/I have seen the anorectic growing fat/ I have heard my daughter’s song so sad« synger verdens tyndeste menneske insisterende, og man mærker tydeligt hans egen angst i sangen Angel Hypocrisy.

Denne aften i Roskilde virkede madame Nielsen ikke længere som en zombie, der vandrer rundt blandt de levende, men mere som et genfærd, der mindede publikum om oprørets og smertens evige nærvær.

Nielsen er en måske lidt stækket Fugl Fønix, der er kommet tilbage for at minde os om, at transformationer er smukke, at smerte er uundgåelig, og at revolutionen kommer i sidste ende.

»Come along long long come along revolution/ comes at last last last, comes at last,/revelation comes at least least least«, slutter Nielsen, der ikke havde et ekstranummer med denne aften, men blot kom ind og gentog verset fra sangen ’The rose from bangladesh’. Come along.

Ekstranumre er alligevel lidt pjattede.

The Nielsen Sisters på Gimle i Roskilde, 26. februar 2013.

Nielsen Sisters: "We Are Multitude" (Gateway Music / Beckwerk Records) (cd).

Lyt til Nielsen Sisters på SoundCloud.

Læs "Danske Bank sagsøger hovedpersonen i en roman".  

Læs "Claus Beck-Nielsen er død... igen".  

Læs "1-0 til den kunstneriske ytringsfrihed".   

Læs "Kunstnerisk ytringsfrihed vs. privatlivets fred".     



Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce