Annonce

Europa
20. maj 2014 - 17:30

Anti-EU demonstrationer og happenings i hele Europa

Fælleseuropæisk kampagne mod EU fik i weekenden tusindevis på gaden til demonstrationer imod privatiseringer og til støtte for flygtninge. Lørdag går danske EU-modstandere på gaden i København. 

Det har været en begivenhedsrig bededagsferie for den yderste venstrefløj i Europa. 

Siden torsdag har antikapitalister og EU-kritikere været i gang med en slags alternativ optakt til EU-parlamentsvalget den 25. maj.

Det er sket i form af kampagnen »May of Solidarity – European days of action« indkaldt af blandt andre netværket Blockupy Europe med parolen »solidarity beyond borders – building democracy from below«.

Det har udmøntet sig til flere demonstrationer og happenings over hele kontinent, der som tidligere omtalt på Modkraft, er decentrale aktioner, som knytter an til et fælles kapitalismekritisk grundlag.

Det foreløbige klimaks fandt sted i weekenden, hvor der lørdag og søndag blev gennemført aktioner, happenings og demonstrationer med tusindvis af mennesker var på gaden i blandt andet Italien, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Østrig og Portugal.

Også i Aarhus har der været protester i anledning af kampagnen – og lørdag den 24. maj går det løs i København, hvor Folkebevægelsen mod EU, Enhedslisten og Socialistisk UngdomsFront inviterer til demonstration med krav om »Danmark ud af EU«.

Læs artiklen »Antikapitalistisk aktionsuge skudt i gang med masseanholdelser i Bruxelles« hos Modkraft.

Flygtninge marcherede i Berlin

Særligt i Tyskland har der været gang i den.

Der har demonstrationer og happenings i både Berlin, Hamborg, Stuttgart, Frankfurt, Lubeck og Düsseldorf i weekenden.

Her er der blevet rettet et kritisk fokus på blandt andet arbejdsforholdene hos den multinationale, amerikanske computervirksomhed Appel, kastet malerbomber mod det tyske handelskammer ligesom en »International March 4 Freedom«, hvor flygtninge vil gå til Strasbourg, blev kickstartet.

Læs mere om marchen hos FreedomNotFrontex.

I Hamborg brugte politiet lørdag den 17. maj desuden vandkanoner og flere blev anholdt, da demonstranter forsøgte at nå frem til bygningen Elbe Philarmony, der ifølge kritikere er et symbol på gentrificering i byen.

Se videoen »Germany: Police unleash water-cannons at Hamburg Blockupy protest« fra RT her.

Få overblik her: »Today’s Blockupy Action Day in Germany was a great success! Acteurs of Crisis were tackled in 4 big cities«.

Og her »Action Reports from Frankfurt and Luebeck«.

Se video fra »Blockupy« i Düsseldorf her.

Privatisering til afstemning i Grækenland

I Italien har der været demonstrationer i Bologna og Rom, hvor fokus ligeledes var på solidaritet med immigranter samt afvisning af privatiseringer, for en social byudvikling og et krav om fælleseje af samfundets »fælles goder«.

Læs mere her: »17M – Rome – Demonstration for Commons against austerity and privatization«. 

Læs mere her: »More than 1000 in Bologna: we cross the borders, you will not stop us!«

I Grækenland satte aktivister lørdag privatisering af landets vandressourcer til debat i byen Thessaloniki.

Her blev der sat stemmebokse op på gaden, der gjorde det muligt for befolkningen, at tilkendegive deres holdning til den græske regerings planer om at sælge de offentlige vandforsyninger til private.

Læs mere her: »Reflections on Sundays´ Water Referendum in Thessalonikki«.

Læs artiklen »Modstand mod privatisering af vandværker i Grækenland« hos Modkraft. 

Plakater og løbesedler i Danmark

I Paris har der været demonstration mod de igangværrende forhandlinger om en frihandelsaftale mellem USA og EU, mens der blev holdt et aktivistisk stormøde i Wien under overskiften »Transnational Care Meeting«.  

Få overblik over begivenheder her.

Læs udtalelse Transnational Care Meeting fra her.

I Aarhus blev der lørdag opsatte håndtegnede plakater på reklamestandere med pro-EU-politikere, som en del af den europæiske protestdag.

Samme dag uddelte Enhedslistens uofficielle ungdomsgruppe, Socialistisk UngdomsFront (SUF), løbesedler flere steder i landet, oplyser en aktivist fra SUF til Modkraft.

Besøg May Of Solidarity's hjemmesiden her.

Besøg Blockupy Europe på facebook her.

Demo i København

SUF er også med i front, når der lørdag den 24. maj er demonstration i København med parolen »Danmark ud af EU« – et arrangement, som tilslutter sig grundlaget for den igangsværrende kampagne.

Udover SUF så er demonstrationen indkaldt af Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten.

– EU understøtter hver dag den stigende ulighed i Danmark og på arbejdsmarkedet generelt. Det er vi nødt til at sige fra over for, udtaler Magnus Esmark, der er medarrangør af demonstrationen og medlem af SUF, i en pressemeddelelse.

Læs »Pressemeddelelse: Socialister og EU-modstandere indkalder til demonstration mod EU« hos SUF.

Læs mere om begivenheden »Demonstration: Danmark ud af EU« på facebook her.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce