Kommentar til Vagn Rasmussens seneste artikel.

Jeg ved desværre heller ikke hvad der er op og ned i Libyen og Syrien, dvs. hvem der gør hvad og hvordan. Men Vagn forsøger i det mindste at dokumentere alt det han påstår og argumentere ud fra det.

Igen i dag så jeg noget som bekræfter nødvendigheden af Vagns kritik. I TV2 News genudsendte man hele dagen et interview med en angivelig syrisk politimand som angiveligt skulle være betalt 25.000 lira for at skyde på demonstranter. Han skulle selv have sagt at han har skudt og "slagtet" ca. 70 mennesker. TV2 indslaget har de købt hos CNN

Men intet kan dokumenteres. Og selvom journalisten Arwa Damon fra CNN, som pt. befinder sig i Syrien undercover, sikkert er troværdig, er det ikke desto mindre dybt kritisabelt at TV2 News viderebringer sådanne optagelser, uden anden dokumentation end at det er CNN der har lavet det.

Men det kan være løgn fra ende til anden. Ikke nødvendigvis med journalistens vidende, men oprørerne har gode grunde til at få dokumenteret deres mange påstande om at magthaverne bruger betalte snigskytter. Nu ser vi så det er sandt for her viser indslaget en tyk såret maskeret mand der personligt har skudt og slagtet ca. 70 demonstranter. Skulle det senere vise sig at det hele var et setup, kan CNN sagtens komme ud af den knibe med henvisning til de kaotiske tilstande i Syrien.

Nu bliver indslaget, sammen med en masse andet udokumenteret fra Syrien, meget konkret brugt til at få os i den vestlige verden til at acceptere vores militære indgriben – også i Syrien. Før jul var det en umulig tanke, nu er det nærmest en umulig tanke at det ikke skulle ske. For Assad styret er dokumenteret nu så grusomt og forfærdeligt, at alt andet end vil være uansvarligt.

Og nu vil alle være med, også den danske regering, godt bakket op af Enhedslisten (som intet har lært af Libyen), være med og melder sig under fanerne i landene af villige, kaldet "Syriens Venner". Formålet er krystalklart at få lagt optimalt pres på Rusland, så Rusland gør som landet gjorde i forhold til Libyen, dvs. opgiver deres veto i FN’s sikkerhedsråd, så NATO kan komme i gang med at bombe i Syrien. Vil Assad følge Gaddafi i døden for deres lande og folk? Det er ikke utænkeligt og derfor bliver Syrien måske også en meget blodig affære.

Er det hele retfærdiggjort af Assad styrets grusomheder? Nej og atter nej. De mange tusinde mennesker der er blevet dræbt i Syrien det sidste år, kan ligeså vel tilskrives vores bomber i Libyen, som Assads styre. Det er muligt at Assad ikke har noget andet valg længere, end at træde tilbage, men har oprørerne noget andet valg end at fortsætte til den bitre ende, dvs. til vi griber ind? Og hvis Assad skulle beslutte sig for at træde tilbage, hvor skal han så træde hen? Var det vores bifangst ved mordet på Gaddafi – at Assad og folk som ham, nu kan se frem til deres dræbte familier og de selv ydmyget, hånet og henrettet af oprørerne? Alt for meget ser sådan ud.

Angrebskrige og bombetogter er blevet en del af den danske udenrigspolitik også under denne regering. Først støtter man oprør i landet man vil have kontrol over og når det er ved at være bygget op, rykker NATO ind. Og nu vil denne regering oven i købet have denne form for aktivistisk udenrigspolitik skrevet ind i den udviklingspolitiske strategi.

Jeg tror brugen af militær er et meget konkret udtryk for danskernes ønsker, mere end egentlig imperialisme. Flertallet af danskerne synes nemlig godt om at vi bruger vores militær, dvs. de ca. 22 mia. om året, til skarpe missioner, som man nu kalder det. Og ja det flertal lever roligt med at danske soldater bliver dræbt og lemlæstet, det er nu en erhvervsrisiko i det job. Og når man spørger de erhvervsaktive på jobbet, vil de gerne ud i krigen – og gøre en forskel som de selv siger. Og politikerne med magten vil gerne ud i krige der ikke koster alt for meget, for det giver gode muligheder for at beholde magten.

Og det er bl.a. derfor Vagn, undertegnede og folk med vore holdninger skal holde kæft, for alle skal bakke op om vore soldater, når de på vore vegne, sætter liv og lemmer på spil ude i krigene.

Men min politiske analyse af alt hvad der har med de danske angrebskrige at gøre, kan være ligeså god som andres og jeg siger og skriver derfor igen og igen, at jeg er lodret imod, at Danmark bruger det danske militær og 22 mia. af statsbudgettet på angreb i fjerne lande. Lodret imod og ingen af de danske soldater, som både frivilligt og godt lønnet tager ud i verden for at dræbe andre mennesker, har min støtte – ingen. Og som borger og skatteyder her i landet, vil jeg til alle tider hvor jeg har mulighed for det, stille de politisk ansvarlige til ansvar for deres militære angrebskrige.

Apropos udokumenterede nyheder skulle man ifølge allafrika.com have fundet 28 lig på stranden i Sanag provinsen i det nordlige Somalia. Denne historie blev ikke nævnt med et ord i TV2 New i går – hænger det sammen med at den ikke kan dokumenteres? Måske. Men det ændrer ikke ved fakta som er at tusinder af mennesker hvert år drukner på flugt fra nød og elendighed.

Hvis de 28 lig (billedet kunne tyde på at der er tale om døde mennesker på en eller anden strand) blev fundet på den strand, og det er flygtninge, hvor mange er så ikke skyllet op på stranden? Er deres fartøj kæntret eller blev det skudt sønder og sammen af alle de våben der bekæmper pirater i Aden bugten i dag, eller måske er det i virkeligheden blot pirater der ligger som de har redt – vil andre mene.

Men uanset hvad, så ved vi at tusinder og atter tusinde af bådflygtninge omkommer hvert år i Middelhavet, i Stillehavet i Atlanterhavet for at slippe væk fra fattigdom og sult. Hvis den italienske journalist, som samler oplysninger og skriver om Fort Europa har ret drukner tusinder på vej til EU og dertil skal lægges de tusinder der drukner på vej til lande uden for EU.

Det er helt åbenbart ikke så vigtigt i vores medieverden. Nej vores egen medieverden skal i stedet bruges til at drive en syrisk diktator til et større og større mål af grusomheder, rettet mod de grupper i Syrien som vil ham til livs. Grupper som i dag ikke længere har noget andet valg end at blive ved til den bitre ende, dvs. at vi sender vores F16 og til formålet, nyindkøbte bomber.

Det er i denne sammenhæng jeg ser det vigtigste i Vagns samfundskritiske analyser, at han så ikke er skarp nok i forhold til diktatorerne (også efter min mening), har meget lidt med sagen at gøre. For over det hele står sandheden om at man ikke kan bombe sig til en bedre verden og Amnestysseneste rapport fra Libyen efter Gaddafi dokumenterer endnu engang denne sandhed.