Sohngate

Hvad er op og ned i Sohn sagen? Nogle mener han har løjet som minister, andre at han ikke har sonetnok. Og det hele kompliceres af, at angrebene mod ham, kommer fra både det politiske højre og venstre.

Personligt håber jeg, Ole Sohn får tæsk fordi han og hans chef, bærer det store ansvar for et smadret SF og en åreladning af hele den politiske venstrefløj i Danmark.

Men det kan jo kun glæde den politiske højrefløj, som i dag sover trygt og roligt, for med Sohn og Søvndal ved magten, får de ikke nogen forandring af betydning i de økonomiske systemer - hvorfor er Sohn så ikke højrefløjens helt i dag?

Det er han ikke og derfor tror jeg at Sohn sagen, ikke har så meget med Ole Sohn at gøre, som den ser ud til. Selvfølgelig er der noget Sohn i sagen, men når jeg prøver på at forstå den voldsomme debat i dag, så ser den mest af alt ud til at være drevet af skuffelse – fra begge sider.

Muren nedlagede sig selv, hele det kommunistiske system, som rettroende kapitalister, liberalister iblandet et alt for stort mål af socialdemokrater, mente, ville æde os alle med hud og hår, nedlagde sig selv, relativt stille og roligt. Og derfra begyndte de fhv. kommunistiske lande at opbygge demokratier og andet i den retning. Og det gik faktisk over al forventning godt, de kunne omstille sig til nye politiske systemer og nu er endda flere af dem også medlemmer af vores kapitalistiske klub.

Ligesom murens fald tydeligt var en skuffelse for koldkrigerne og de hadefulde kommunister i Rusland i 90’erne, ser det ud til, at skuffelse og had var ligeså stærke i vest, på højrefløjen. For hvad fanden bilder han sig ind (Ole Sohn) sådan at blive minister i Danmark, hvad fanden er meningen? Manden er kommunist og som sådan skal han dø, når hans tid kommer, forstås. Ole Sohn skal leve for, at sone sin brøde og når tid kommer, skal han dø som den kommunist og fortaler for solidaritet og lighed han var engang.

Hvor meget af hadet og kærligheden til solidaritet og lighed driver hetzen mod Ole Sohn?

Tilsyneladende meget mere end mange vil være ved. Men hvem holder medie gryden i kog? Jeg mener gryden holdes i kog af magtfulde politiske og økonomiske interesser, der med alle midler bekæmper solidaritet og lighed. De danske koldkrigere, som med murens fald (som de kalder den politiske omstilling i øst, for at opretholde illusionen om at de også væltede dén) mistede deres vigtigste fjende. Sådanne gemytter, dvs. folk der tænker og lever som dem, i hadet til solidaritet og lighed, har åbenbart svære ved at miste en fjende end en ven. De vil aldrig nogensinde tilgive Ole Sohn, for en god kommunist er og bliver en død kommunist.

De sagde de dengang og det siger de i dag, alt mens de sender danske soldater til fjerne lande for at blive dræbt og dræbe andre. Det gør de så ikke i venskab og solidaritet med folk i fjerne lande, som kommunisterne gjorde det, men i håbet om at de militære aktioner i fjerne lande, kan holde verden i skak og dem selv ved magten.

Jamen de kommunistiske lande var jo rædselsregimer, med flere drab på samvittigheden end nazi tyskland, hvordan kan du forsvare dét? Jeg forsvarer ikke det der foregik øst for Jerntæppet og andre kommunistiske lande. Jeg kendte det ikke, jeg levede i og med den tid ligesom alle andre i vesten gjorde det. Hvis det var så slemt, som alle nu åbenbart ved det var dengang, hvorfor gjorde man så ikke mere ved det?

Hvorfor løb, cyklede og svømmede de kloge og alvidende overhovedet om kap med de af kemikalier og andet kunstigt fremskabte atleter fra de rædselsregimer dengang de også gjorde det? Hvorfor?

I min politiske historiske forståelse som jeg har opbygget op efter 1991, var de kommunistiske lande meget mere end blottede rædselsregimer. Selvfølgelig kan man stille større krav til de ansvarlige, som Ole Sohn også var, men derfra og til at alle de uansvarlige i vesten, nu hyler deres forargelse mod ham og det tidligere Østeuropa, som har lagt fortiden bag sig, er der efter min meget langt.

Forsvarer jeg så de rædsler som regimet havde ansvaret for? Det mener jeg ikke, men det må andre bedømme, jeg evner det ikke. Jeg evner det ikke fordi jeg stadig mener, at solidaritet og lighed mellem mennesker, er værd at bemærke, når de ses i politiske programmer.

De store ord stod at læse for os alle sammen. Nu er de næsten forsvundet og tilbage står masserne og forsvarer banditter i habitter, som smadrer vores verden i deres umættelige begær og grådighed.

At det kommunistiske systems vogtere så ikke opførte sig bedre end de banditter og de banditter der vogtede Abu Ghraib fængslet; etablerede Guantanamo fængslet; som sendte fanger verden rundt til tortur i fremmede fængsler; som flyttede hele befolkninger på Grønland for at få plads til militærbaser osv. osv. kan de uansvarlige medier og deres folkemasser, så hyklerisk fortrænge (og jeg bemærke) i deres jagt på de demokratiske, men fhv. kommunister.