49,50

Et forsvar for den kultur og livsstil kræver nemlig, at vi producere bomuld og plastik nok til, at de mænd som bruger strømper, dvs. ikke sokker, kan købe strømper som de kan smider i skraldespanden, efter en dags brug.

Mænd der bruger strømper, er også de mænd man ser på TV. De dukker op hele tiden, iført strømper, jakkesæt og slips, mens de med alvorsmine fortæller os, at væksten er for lille, at vi nu har misvækst, fordi vi ikke køber nok strømper. Måske er de selv begyndt at skifte strømper midt på dagen! Det kan de også roligt gøre med deres indtægter på halve og hele mio. og med et strømpebudget på 1593 kroner om året. Dvs. ikke mere end de betaler for et kvartals abonnement, på deres fortrukne avis Børsen.

Inden vi kommer videre i denne historie, håber jeg man bærer over med denne forenkling og accepterer min præmis, hvor de famøse strømper i virkeligheden, kun udgør en mikroskopisk del af de produkter, som nu tilbydes os i den vestlige verden til priser, der skriger mod den forkerte himmel.

De strømper minder mig på mystisk vis om den kultur der forsvandt med sammenbruddet i Sovjetunionen. Og det skal jeg forsøge at forklare.

I efteråret 1991, havde jeg i flere uger været i Kasakhstan for at bidrage til den politiske omstilling, der skulle i gang derude, efter Sovjetunionens fald. Jeg og andre fra vesten, var inviteret af grupper i Kasakhstan og andre centralasiatiske lande, som nu gerne vil vide mere om det, vi forstår som ”civilsamfundet”. F.eks. miljøorganisationer og andet af den slags.

Det blev selvfølgelig en meget oplevelsesrig tur, men den beretning må vente til en anden gang.

Her husker jeg nu mig selv i Moskvas internationale lufthavn, som jeg var kommet over i efter at have forladt ”indenrigs” lufthavnen (selvom Sovjet var opløst fungerede infrastrukturen stadig som om Sovjetunionen fandtes)

Der sad jeg og tænkte over tilværelsen og blev sulten. Jeg købte en pose saltede mandler, til en pris på 4.50 US$ og så tog tænkningen ellers fart. For de 4,50 US$, svarede til ca. 150 Rubler (som jo stadig var møntfoden i alle de nu fhv. sovjetiske republikker og Rusland).

For 150 Rubler kunne man dengang flyve i Jumbojet fra Skt. Petersborg til Almaty, en strækning på ca. 6 timer. Vi boede flere personer i flere dage på et hotel i Aralsk ved Aralsøen for 150 Rubler. Man kunne også købe 150 kopper te for 150 Rubler osv. 150 Rubler i den kunstige økonomi, man kaldte ”planøkonomien” var 150 Rubler enten mange penge, eller også var alting meget billigt.

Fakta: Jeg havde netop forladt en meget stor politisk verden, som var styrtet sammen politisk, fordi den verden havde levet på en stor løgn. En af de største løgne var, at de politiske magthavere i Sovjetunionen troede, man kunne ophæve de love der gælder for produkter og service.

For dengang for 20 år siden, kostede strømperne 45 kroner og flybilletterne i den vestlige verden nogenlunde den pris som det kostede i køb og vedligehold af fly, brændstof og service.

I dag kan man i den vestlige verden, kultur og livsstil, som vi med vold og magt forsvarer, nu få flybilletter til den samme pris som et par strømper.

Hvornår mon vores politiske verden bryder sammen?

I dagbladet Information, har man de seneste uger kunnet læse artikler og kronikker, som opfølgning på den nye bog ”Modvækst”. En antologi, hvor forfatterne, fra hver deres perspektiv og position, gør klart, at den økonomiske vækst i verden i dag, er det største problem af alle vi nu står over for.

Helt enkelt skal vi i gang med et meget stort opgør med den forståelse for økonomisk vækst, som driver os i dag. Det er et opgør med forestillingen om, at vi må have økonomisk vækst, for at (vores) verden ikke skal bryde sammen. Forestillingen om at vi skal forbruge os ud af de finansielle og økonomiske kriser.

På det foreliggende mener jeg, at dette opgør mod den økonomiske vækstfilosofi, befinder sig i de første stadier. Det stadie kan sammenlignes med de første mennesker der gik i gang med at overbevise sig selv og andre om, at slaveriet naturligvis måtte bringes til ophør. Dette indlysende tog mange år, det må denne omstilling ikke tage og det vil den med stor sandsynlighed, heller ikke

I en bæredygtig verden kan man selvfølgelig ikke købe strømper og flybilletter til 4,50. De eneste der tror det er muligt, er banditterne i habitterne, altså mænd i strømper, jakkesæt og slips. Ex. Martin Ågerup og hans kumpaner i CEPOS.

Se hans forsvar i dagbladet Information i dag, på dette link.