Deklaration fra World Social Forum 2011 i Dakar, Senegal

I forlængelse af min beretning fra World Social Forum i Senegal i februar 2011 bringes her min danske oversættelse af Deklarationen fra Forsamlingen af Sociale Bevægelser.

Niels Johan Juhl-Nielsen

World Social Forum
Deklaration, vedtaget af Forsamlingen af Sociale Bevægelser.
Den 12. februar 2011, Dakar, Senegal.

Forsamlingen af sociale bevægelser på World Social Forum i Dakar 2011 anerkender Afrikas og dets folks basale bidrag til den menneskelige civilisations opbygning. Bag illusoriske løfter om økonomisk fremgang og politisk stabilitet kæmper folkene intensivt sammen på alle kontinenter mod kapitalens dominans. Fuldstændig afkolonialisering af de undertrykte folk vedbliver for os - verdens sociale bevægelser – at være en udfordring af allerstørste betydning.

Vi udtaler hermed vores støtte til og solidaritet med folkene i Tunesien, Ægypten og den arabiske verden. Folk, som har rejst sig og krævet et sandt demokrati og etableret folkets magt. Deres kamp viser vejen til en anden verden, fri for undertrykkelse og udbytning.

Vi udtaler vores støtte til Elfenbenskystens (med Senegal), Afrikas og verdens folk i kampen for selvstændighed og et deltagende demokrati. Vi forsvarer alle folks ret til selvbestemmelse.

Godt vi har WSF processen - de sociale bevægelsers samlingssted - hvor vi kan komme sammen i værdige omgivelser, for at drøfte og planlægge den fælles kamp og den fælles agenda i kampen mod kapitalisme, patriarkat, racisme og alle former for diskrimination.

I år fejrer vi 10-året for Social Forum, som afholdtes første gang i 2001 i Porto Alegre (Br.). Siden da har vi gennemløbet en fælles historie, som har omsat sig i fremskridt, særlig i Latinamerika, hvor vi har været i stand til at intervenere i neoliberale alliancer og har skabt flere alternativer i form af en retfærdig udvikling, som værdsætter og respekterer naturen.

Vi har i de sidste ti år været vidne til udbruddet af en systemisk krise, som har udviklet sig til en fødevarekrise, en miljøkrise, en finansiel og økonomisk krise, kriser som har medført en stigning i migrationen og påtvungen fordrivelse, udbytning, gældsbyrder og social ulighed.

Vi tager afstand fra den rolle, som systemets hovedaktører har spillet (banker, finansinstitutter, transnationale virksomheder, massemedierne, de internationale institutioner,….) i deres konstante krav på maximale profitter, fortsat interventionistisk krigspolitik, militære besættelser, såkaldt humanitære missioner, nyetablerede militærbaser, plyndrende naturressourcer, og med deres udbytning af hele folk og ideologisk manipulation. Vi tager afstand fra deres forsøg på at indkapsle vores sociale bevægelser gennem deres økonomiske støtte til en socialsektor, som kan tjene deres interesser, og vi afviser deres metoder med subsidiering, som medfører afhængighed.

Kapitalismens destruktive kraft indvirker på ethvert aspekt af livet for verdens folk. Vi ser hver dag nye bevægelser opstå. Bevægelser, som kæmper for at vende den ødelæggelse, som kolonialismen har forårsaget med henblik på at sikre velfærd og værdighed for alle. Vi erklærer, at vi, folket, ikke længere vil bære omkostningerne ved deres krise, samtidig med, at der ikke er noget sted at flygte hen under kapitalismen. Dette bekræfter for os behovet for – som sociale bevægelser – at komme sammen og udvikle en fælles strategi, der kan give vores kamp mod kapitalismen retning.

Vi kæmper mod de transnationale virksomheder, fordi de understøtter det kapitalistiske system, privatiserer livet, den offentlige service og de fælles goder som vand, luft, land, såsæd og mineralske råstoffer. Transnationale virksomheder fremmer krige gennem deres kontrakter med private virksomheder og disses allierede. Deres udviklingsmodel truer al liv og natur, eksproprierer vores land og udvikler genetisk modificeret såsæd og føde (GMO), underminerer folkenes ret til føde og ødelægger biodiversiteten.

Vi kræver, at alle mennesker får fuld selvbestemmelse over deres liv. Vi kræver indførelse af politikker, der kan beskytte lokal produktion, så der kan sikres anerkendelse for deltagelsen i landbrugsarbejdet og at man kan beskytte de oprindelige livsværdier. Vi tager afstand fra de neoliberale frihandelsaftaler og kræver bevægelsesfrihed for alle mennesker.

Vi vil fortsætte med at mobilisere for at kræve betingelsesløs ophævelse af offentlig gæld for alle lande i Syd. Vi fordømmer også, for landene i Nord, deres brug af offentlig gæld, der fremmer uretfærdige politikker, som samtidig nedbryder velfærdsstaten.

Lad os ved G8 og G20 møderne mobilisere verden over for at fortælle dem: Nej, vi er ikke varer! Vi vil ikke handles!

Vi kæmper for klimaretfærdighed og fødevareselvbestemmelse. Globale klimaændringer er et produkt af det kapitalistiske produktionssystem, distribution og konsumption. Transnationale virksomheder, internationale finansielle institutioner og regeringer ønsker ikke at reducere drivhusgasserne. Vi lægger afstand til ”grøn kapitalisme” og afviser ikke-reelle løsninger på klimakrisen a la biofuels, GMO og mekanismer i et CO2 marked som REDD, som fanger forarmede folk med falske løfter om fremgang samtidig med privatisering og varegørelse af skove og jorde, hvor disse mennesker har levet i tusindvis af år.

Vi forsvarer fødevareselvstændigheden og aftalen indgået under Folkenes Topmøde mod Klimaændringer, holdt i Cochabamba, hvor reelle alternativer til at imødegå klimakrisen blev udviklet i samarbejde med globale sociale bevægelser og organisationer.

Lad os alle samle os og mobilisere, særlig på det afrikanske kontinent, op til COP 17 i Durban i Sydafrika og til Rio+20 i 2012 for at genfremsætte folkenes og naturens rettigheder og samtidig blokere for den uretfærdige Cancun klima-aftale.

Vi støtter det bæredygtige bondelandbrug; det er den rigtige løsning på fødevare- og klimakrise og det inkluderer adgang til land for alle, som arbejder på det. Derfor opfordrer vi til massedemonstration for at stoppe ”landgrabbing” og støtter bøndernes kamp.

Vi kæmper mod vold mod kvinder, ofte udført i militært beskyttede områder, men også vold, der påvirker kvinder, der kriminaliseres for at have deltaget i sociale kampe. Vi kæmper mod vold i hjemmet og seksuel vold begået på kvinder, når kvinderne betragtes som objekter eller goder, fordi selvbestemmelsen over deres kroppe og bevidsthed ikke anerkendes. Vi bekæmper handel med kvinder, piger og drenge. Vi opfordrer til mobilisering mod vold mod kvinder hvor-som-helst i verden. Vi forsvarer seksuel mangfoldighed, retten til selvbestemmelse, hvad angår køn og vi vender os imod homofobia og sexist vold.

Vi kæmper for fred og mod krig, kolonialisme, besættelse og militarisering af vores lande.

De imperialistiske magter benytter militærbaser for at udløse konflikter, kontrol og for at plyndre naturressourcer og støtte anti-demokratiske initiativer, som de gjorde ved kuppet i Honduras og ved militærbesættelsen af Haiti, ved fremmede krige og konflikter, som vi så det i Afghanistan, Irak, Den demokratiske Republik Congo og mange andre.

Vi må intensivere kampen mod repression og kriminaliseringen af folkenes kampe og øge solidariteten og initiativer mellem folkene, såsom Campaign of Boycott, Disinvestment and Sanctions against Israel. Vores kampe er også vendt mod NATO og vi bandlyser atomvåben.

Hver af disse kampe indebærer en kamp om ideer, hvori vi ikke kan opnå fremgang uden en demokratisering af kommunikationen. Vi insisterer på, at det er muligt at bygge en kvalitativ anden slags globalisering, udviklet fra og af folket, og med den særlige og nødvendige deltagelse af ungdom, kvinder, bønder og indfødte.

Forsamlingen af sociale bevægelser, individuelle og sociale aktører fra alle lande opfordrer til at udvikle til større mobiliseringer, der må koordineres på internationalt niveau, for at deltage i folkenes frigørelse og selvbestemmelse og for at styrke kampen mod kapitalismen.

Inspireret af folkenes kamp i Tunesien og Ægypten opfordrer vi til, at den 20. marts 2011 bliver udnævnt til dagen for international solidaritet med det arabiske og afrikanske folk, således at der kan gives en særlig støtte til alle folks kampe; til modstanden fra det palæstinensiske folk og folket fra Sahara; til europæisk, asiatisk og afrikansk mobilisering mod gæld og de strukturelle tilpasningsplaner; og til alle de forandringsprocesser, der pågår i Latinamerika.

Vi opfordrer også til en Global Day med henblik på en aktion mod kapitalismen den 12. oktober 2011, hvor vi på mangfoldig vis udtrykker vores afvisning af et system, som ødelægger alt på sin vej.

Sociale bevægelser i verden, lad os sammen arbejde for en global enhed og synliggøre alternativer til det kapitalistiske system!

Vi vil sejre!