Universalitet og social beskyttelse af befolkningerne

Brasilien står i spidsen for en opdatering af menneskerettighederne, sætter verdensborgeren i centrum og udfordrer 2015-målene. Forud for World Social Forum i Dakar havde Brasilien i dagene 3-6 februar 2011 ordførerskabet i World Social Forum on Helath and Social Security for komme et skridt videre…….

I forbindelse med World Social Forum har der i alle årene været arrangeret forskellige mere fagspecifikke Fora. Her skal blot nævnes World Water Forum, World Social Forum for Ingeniører og World Social Forum for Sundhed.

I dagene 3-6 februar 2011 fandt IV World Social Forum on Health and Social Security sted i Dakar som en opfølgning på I Verdenskonference om Udvikling af et Universelt Socialt Sikkerhedssystem i december 2010 i Brasilien.

Der er tale om to helt unikke arrangementer, der har til formål at arbejde for opbygningen af en global agenda med menneskerettigheder som hovedaksen, når det drejer sig om at opnå udvikling med fokus på social retfærdighed og social beskyttelse.

Civilsamfundet i dialog med regeringsmyndigheder

Grundlaget for udviklingen af det nye koncept for udvikling, der refererer til menneskerettighederne, er ikke kun baseret på deltagerne i de forskellige Social Forums – hvor der gives rum for at politiske og sociale bevægelser kan komme til orde – men også på dialog med regeringer for at opnå støtte til en universel udbredelse af menneskerettighederne på området for social sikkerhed..

Det er med den baggrund, man skal se ideen til den verdenskonference, der fandt sted i dagene 3-6 februar og som skal bringe regeringer sammen med NGO’ere i et demokratisk rum for dialog, organiseret som en kapacitetsopbygning for en sammenhængende og Nord-Syd jævnbyrdig universialisme i en søgen efter en tiltrængt lighed og bragt frem af menneskerettighedssystemet.

”Men retten til sundhed kan og skal ikke ses isoleret fra en systemisk tilgang til rettighedsspørgsmålet, siger Dr. Armando De Nogri Filho, der er leder af konferencen og som også er formand for bestyrelsen i World Social Forum on Health. ”Det var en systemisk tilgang, der motiverede os til at introducere en debat om et system for social beskyttelse, som skal omfatte ikke blot sundhed, men omfatte et koncept, der inkluderer civil sikkerhed – retten til frit at kunne udtrykke og organisere sig, adgang til domstole, retten til sikkerhed i det offentlige, retten til identitet, uanset race, etnicitet, generation, køn og seksuel orientering, religion og politisk overbevisning – og konceptet om social sikkerhed, herunder ret til sundhed, til arbejde, pensioner, social beskyttelse og social hjælp – en basisindkomst, lånemulighed og produktionsmidler, adgang til land, til skatte- og tarifretfærdighed.”

Social beskyttelse (protection)

”Vi vil sætte ind med et udvidet koncept i form af et system for social beskyttelse, som udgår fra menneskerettighederne. Her definerede vi en gruppe af områder, som indgår i et system for social beskyttelse og som der kan sættes ind med øjeblikkeligt: det angår jobs/arbejde, pensioner og særlige beskyttelsesområder, basisindkomst og sundhed som komponenter, der må inkluderes i en dialog, der forbinder udvikling med social retfærdighed/lighed som en strategisk tilgang som betaling for fortidens og den aktuelle sociale gæld i den hensigt at gøre området til en uafviselig del af samfundsøkonomien og lovliggøre det som en integreret del af en demokratisk politik og derved undgå en merchandising og varegørelse af menneskerettighederne.

Med den globale krise som baggrund har vi ønsket at besvare udfordringerne ikke kun fra OECD landene, men også fra de fremspirende middel og lavindkomst lande. Det gør vi ved at opstille behovet for en dagsorden, der omfatter social beskyttelse som skal kunne beskytte de allerede opnåede historiske resultater af universalismen, og samtidigt fremme en forståelse for – sammen med de lande som aldrig har haft en mulighed for det - at social beskyttelse skal kunne fremstå som en orientering mod en sammenhængende menneskerettighedsbaseret ny civilisation.

At få en social sikkerheds universalisme ind på den globale dagsorden for at udfordre den globale krise var den primære målsætning for den første verdenskonference. Dagsordenen skal nemlig ramme ned i og samtidigt være et mødested for regeringer og alle typer af NGO’ere internationalt. Vi er bekendt med forskellene i de aktuelle tilgange og initiativer til universalisme fremlagt af ILO og WHO, men også af UNRISD og ISSA, men vi er bekymrede for, at den måde landene vil tilpasse sig dette på, vil blive baseret på et minimum universalisme koncept, som vil begrænse og relativere ydelserne, fremme forskellige niveaudelinger af borgere alt efter deres ydelsesformåen og ignorere menneskerettighederne som universelle, sammenhængende og lighedsfremmende, hvor den lighedsorienterede politik forpligter os til at tænke på, hvordan det som kun få i dag har et privilegium at have adgang til, kan blive en rettighed for alle.

2015 Målene i perspektiv?

Den første Verdenskonference skal blive en første markering af bestræbelserne på at forbedre indsigten i opgaven som menneskehed, der rækker ud over de defensive mål, der er opstillet i MDG frem til 2015. Vi håber at kunne organisere den næste konference inden for to år for at styrke presset på den internationale debat og vi tror, at det brasilianske civilsamfund og den brasilianske regering vil kunne spille en hovedrolle i sådan et initiativ.

Da vi satte de universelle rettigheder til sundhed op inden for rammen af et socialt beskyttelsessystem, så satte vi egentlig samtidig rammerne for en debat om, hvilken stat og hvilket demokrati vi ønsker. Det nødvendiggør, at vi debatterer retten til sundhed i sammenhæng med den strategiske dagsorden for den demokratiske opbygning af staten og de sociale relationer og at vi så tilretter planen for global retfærdighed på sundhedsområdet og social sikkerhed til et hele”, afslutter Dr. Armando De Nogri Filho.

Det var lidt om, hvad der ligger bag indkaldelsen til 4. World Social Forum on Health and Social Security forud for WSF i Dakar.