Bankkrak og fiskekvoter

Alle med forstand på penge og banker siger, at flere mindre banker og sparekasser vil gå nedenom og hjem, fordi landbruget gør det. Landbruget har en samlet gæld på 350 mia. kroner og i dag ser vi også en af landbrugets direktørerliggende fladt nede på maven i Jyllands Posten med hatten og et bønskrift til regeringen i hånden – give os flere penge NU, ellers går det galt. Han skriver også om stramme miljøregler og andet som ikke er for godt. Men alle kan se, at det er landbrugets enorme gæld, der er ved at smadre hele erhvervet.

Hovedårsagen til at landbruget går neden om og hjem, skal findes i VK regeringens politik, som har givet landbruget lov til at blive ligeså så store som de vil; opkøbe hvad de vil dvs. så længe de kunne låne i banken, kunne de gøre hvad de ville i den retning. Og da Danmark i nogle år var så rig, at vi kunne købe hele verden, da turde de rigtige landmænd (de som ikke hoppede i takt med regeringen) slet ikke gå i banken. For de kunne ikke komme til at indsætte deres overskud, det eneste banken ville have var kunder der vil tage så store lån som muligt. Bankerne var under VK regeringens velsignelse og uddelte penge til alle der blot sagde de havde brug for penge. Og når kasserne er åbne, ser man at spekulanterne er helt fremme i skoene for at høste, mens tid er.

Alt dette skal selvfølgelig også ses og forstås i lyset af landbrugsstøtten. I perioden 2005 – 2010 har dansk landbrug samlet modtaget 56 mia. kroner. I samme periode kunne landbruget kun kunne samle et overskud på 14 mia. kroner. Som privat erhvervssektor er landbruget ude af stand til at leve af landbruget.

I fiskeriet har vi set den samme udvikling. I samme periode kunne fiskerne også hente alle de penge de kunne bruge i bankerne. Og de kunne bruge mange, for regeringen gav helt frit løb for de store og deres selskabers opkøb af de mindre fartøjer. Værdien på de fiskekvoter, som bankerne fik som sikkerhed, satte fiskerne selv. Derfor kostede et kg kvotetorsk i 2006 300 kr. i dag er de faldet til 100 kr. Fartøjerne er overbelånt og sektoren er offentlig støttet som aldrig før.
Jyllands Posten kører for tiden en artikel serie om fiskeriet i EU og i de artikler slår EU kommissionen fast at den anstrengte økonomi i fiskeriet, medfører store udsmid af fisk, fordi fiskerne er tvunget til at gå efter de dyre fisk og smider de billige ud. Og EU kommissærenslår desuden fast, at støtten til fiskeriet har været en fiasko målt på formålet, at få et mere bæredygtigt fiskeri.

Landbrug og fiskeri er de store primære fødevareerhverv i Danmark og får at slutte ringen, skal opdræt af fisk også med. Det er ikke nogen mastodont i dansk erhverv, men visionerne (læs: luftkastellerne) fra det erhverv, står ikke tilbage for landbrug og fiskeri. Formanden for dansk akvakultur har i flere år råbt og skreget om mere og mere støtte, og det har erhvervet også fået. Men uden at den støtte har bidraget med andet end nedgang i produktionen og en elendig økonomi.

Akvakulturen har fået de store penge under VK, fordi man har bildt sig ind at den industrielle akvakultur er fremtiden. Godt hjulpet på vej af en global trend de seneste 10 år til fordel for akvakulturen. Også den udvikling hænger uløseligt sammen, med den politiske forvaltning.

Mange tror helt fejlagtigt, at alle landmænd, fiskere og opdrættere er nogle banditter. Der er for mange banditter i de erhverv, men flertallet, målt på hoveder er det ikke. Mange blev også forført af den politiske forvaltning, og det skal de selvfølgelig nu betale prisen for, men spekulanter og banditter var de færreste.

Men det var de færreste VK regeringen satte i front for deres politik.

Årsagen er til dels, at politikerne og ikke mindst deres akademiske ansatte, aldrig kan/vil begribe eller på anden måde få begreb om det gode fornuftige landbrug, fiskeri og akvakultur i sig selv. Dvs. fødevareproducenter som producerer fødevare i overensstemmelse med fornuften og den natur de lever af. Det er de mindre brug, der ikke med vold og magt, skal være større end nødvendigt. ”Nødvendigt” svarer til det ejerne og de ansatte har brug for og ikke mere. Dvs. de bedrifter har ikke brug for flere lån, end deres egen produktion har brug for.

Dette fornuftens segment kan godt indeholde økologiske bedrifter, men ikke nødvendigvis. For de økologiske bedrifter er nu også bedrifter, som de politiske forvaltere har styr og sat sig på. Pionererne skabte de økologiske brug, men i dag er de overtaget af forvalterne - som et alternativ til de etablerede brug.

Der er nu skabt en symbiose i den positive forstand og et parasitsystem i den negative. Der er mange mellemregninger, men tilbagestår ikke desto mindre, at det altid må være de politiske ansvarlige der forhindrer banditter og spekulanterne i at smadre det danske samfund. VK (O) regeringen gjorde det modsatte. De satte spekulanterne i spidsen dengang de proklamerede at Danmark kunne købe hele verden og den politiske venstrefløj trykkede sig og lod stå til.

Hele denne uvirkelige verden lever af hinanden i en tæt symbiose med og de store natur- og miljøorganisationer som WWF, Greenpeace. Og i denne verden er der ikke plads til det gode landbrug, det gode fiskeri og den fornuftige akvakultur. De findes derude, men de sidste kommer nu også i en alvorlig klemme når de lokale banker og samfund bryder sammen.

Hvor industrisamfundet blev afskaffet og afløst af informationssamfundet for mange år siden, i det øvrige samfund, er det modsatte sket i produktionen af fødevarer. Vi er nu vidner til de sidste krampetrækninger, hvor forarbejdningen af fødevareindustriens råvarer, er flyttet, og flytter sig længere og længere mod øst, hvor de uden miljøregler og med den billige arbejdskraft, forsøger at holde skruen i vandet.

De primære erhverv skruer og stiller på alle knapper for at holde det forestående økonomiske kollaps fra døren. Større og større offentlig støtte; mere og mere billig arbejdskraft fra øst; lempeligere miljøregler og større og større løgne. Den største løgn af dem alle er, at den industrielle produktion har en fremtid i Danmark. Hvis det er noget den ikke har, er det målt på alle parametre, en fremtid i Danmark.

Nu taler man om at staten må overtage de dybt forgældede fødevareproducenter. Det gør de allerede gennem deres egen bank Finansiel Stabilitet, som overtager de krakkede banker. Men nu vil man, at staten går ind for at forhindre bankerne krakker og alm. mennesker mister deres pensionsopsparinger og det skal ske ved at staten overtager de bedrifter, som ikke er solvente.

Alt dette ligger foldet ud for alle med interesse i de erhverv. Alle der vil se kan se det som her er set. At VKO ikke kan (læs: vil) se virkeligheden i øjnene, kan ikke undre nogen.

Men hvad ser det politiske alternativ til VKO i dag? Svaret er INTET.

Der er så meget venstrefløjen ikke bryder sig om at se i øjnene. Tidligere var det militæret og alt dets væsen. I dag ser den politisk venstrefløj meget krigerisk på omverden. F.eks. kan hele venstrefløjen, uden betænkning, sende det danske ”forsvar” i angrebskrige ude i den store verden. Med det militære angreb på Libyen, som det seneste mest sindssyge projekt.

Nu er landbrug, fiskeri og akvakultur i front, målt på hvad den politiske venstrefløj ikke vil røre ved med en ildtang. Deres egen minister i 90’erne, havde ikke andre forbehold over for de erhverv, end at de skulle opføre sig natur og miljømæssigt forsvarligt. Dvs. de skulle opføre sig som ministerens voksende hird af højtlønnede akademiske naturforvaltere og andet sagde de skulle. Gjorde de dét, kunne de vokse sig ligeså store som de vilde, det ragede det fhv. postbud en høstblomst.

Det er VKO der har smadret erhvervene, men det var venstrefløjen der startede.
Den politiske venstrefløj på Christiansborg, ingen nævnt igen glemt, har altid beskæftigede sig meget akademisk, med landbrug og fiskeri. En masse ord om natur og miljø, men ingen handling der har noget med virkeligheden at gøre.

Har den politisk venstrefløj, som mener de vinder folketingsvalget til efteråret, i dag noget bud på hvad man stiller op med de alvorlige problemer for samfundet som helhed og de lokale samfund i særdeleshed, når det gælder de primære fødevareerhverv?

Det mener jeg ikke at de har. Der kommer ikke noget fra dem, som kan bruges fremadrettet. Der kommer kun politiske statement, som går i rette med VKO. Og på deres hjemmesider og i deres programmer, står der kun noget om hvilken natur de vil have, ikke noget om hvordan man kommer til den natur og det miljø. Jo der er da lidt om at noget af statsstøtten skal bruges til mere natur, men det forslår som den berømte snebold i helvede.

At VKO ligger som de har redt, taler for sig selv, og dem tager historien sig af. Der er intet at hente på den fløj længere. Men at det politiske alternativ til VKO, helt åbenbart ikke evner, eller politisk har modet til at se virkeligheden i øjnene i denne sag er i dag ligeså stor en katastrofe, som den der ligger og venter på de lokale samfund, rundt i landet, som blot venter på det næste bankkrak.

Selv om jeg tidligere på Modkraft har fået verbale bank, fordi jeg talte om ”hår på brystet” gør jeg det igen. Det er muligt at den politiske venstrefløj gerne ser sig selv som nosseløse, glat og fladbrystet. Hvis det er tilfældet, forklarer det måske også, hvorfor den politiske venstrefløj, har ladet stå til, når det handler om disse primære erhverv. For uanset erhvervenes glatte spekulanter og andre banditter udefra, er der mandehørm over de erhverv.

Og det er nok det sved og den hørm der holder politikerne og deres akademiske ansatte tilbage. De bliver på deres kontorer og der laver de alle mulige og ikke mindst umulige planer, som kun banditter og spekulanter kan forstå og derfor også udnytte.

Set herfra vil det, selvom det bliver dyrt for os alle, være det bedste på lang sigt, dvs. bæredygtigt og til fordel for mine børn og børnebørn, om den politiske venstrefløj, der tager regeringsmagten til efteråret, nu tager tyren ved hornet og erkender, at den industrielle fødevareproduktion i Danmark må gå nedom og hjem og gerne så hurtig som muligt.

200 år efter den sidste store udskiftning i dansk landbrug, må vi i gang igen. Og nu er det ikke kun landbruget som skal udskiftes, siden er det industrielle fiskeri også blevet bygget op og nu nået deres grænse for vækst. Der er ingen vej tilbage – dansk fødevareproduktion skal tilbage til håndværket.

Det bliver dyrt. Men Island, hvor fødevareproduktionen betød meget mere for landets økonomi end her i landet, har forstået og er gået i gang.

Hvis Island kan, kan vi vel også!