Der er helt særlige øjeblikke i historien, som ikke kan forudsiges, men hvor gamle begreber og den fortælling de er bærere af må dø - oejeblikke hvor nye håb fødes, uden at der allerede foreligger en ny fortælling.
Sovjetunionens og Berlin Murens fald var sådanne øjeblikke. Men det er ogsaa, hvad der skete i forbindelse med WTO’s ministerrådsmøde i Seattle i 1999. I Seattle lykkedes det udviklingslandene i samarbejde med det globale civilsamfund at forhindre, at en aftale om de rige landes ensidige investeringer i udviklingslandene blev vedtaget.
Og i disse dage er der skabt håb om, at en ny fortælling kan tage sin begyndelse i nordafrikanske lande…….
Den økonomiske globalisering har medført yderligere polariseringer med nye modsætninger, der kun kan bekræfte loven om den ujævne og kombinerede udvikling.
”I takt med at spændingen mellem landene øger risikerer vi at komme til at se en stigende protektionisme inden for handel og finans. Og i takt med, at spændingerne internt i landene stiger, risikerer vi at komme til at se voksende social og politisk ustabilitet internt i landene – ja, måske krig”, udtalte IMF-chef Strauss-Kahn forleden.
Stigende fødevare- og energipriser skaber social og politisk ustabilitet i de nordafrikanske lande. En hel generation føler sig hægtet af den almindelige samfundsudvikling.
Men de nordafrikanske lande er blot det svage led i den kæde, der udgør det vestlige hegemoni, som nu ”trues” af en global opvågnen.
Den vestlige magtdominans med centrum i den herskende magtelite i USA har nået grænsen for udbytning, som befolkninger verden over og også selve jorden, kan klare.
Samtidig indebaerer globaliseringen en revolution inden for kommunikation, som medfører en opvågnen, at magthavernes monopol på information brydes og at geografiske barrierer i den interkulturelle udvikling opløses.
Magthavernes helt særlige ”konkurrér eller dø”-logik gennemhulles i teori såvel som i praksis.
Allerede for 60 år siden med dannelsen af FN blev tanker om det enkelte menneske og dets rettigheder formuleret. Respekten for mennesket på jorden kan nu i princippet udfoldes i form af tilbudet om det virtuelle fællesskab med kommunikation og samarbejde.
Den forbundethed, som ny teknologi giver mulighed for, giver millioner af mennesker mulighed for at lære at arbejde som et dynamisk, selvorganiserende individ tilhørende en social organisme, som overskrider de grænser, der ligger i race, klasse, religion og nationalitet. Den særlige sociale organisme, der her er tale om, er ”det globale civilsamfund”.
Hidtil har eliten, tilhørende den vestlige dominans i verden, haft monopol på fortællingen, som magthaverne har vogtet over, hvad der i øvrigt også var en nødvendighed for at sikre magthavernes legitimitet.
Men over for magthavernes dominansstruktur står de nye fællesskabers partnerskabskultur med naturgrundlaget i centrum og med støtte til, at alle mennesker skal kunne udfolde deres fulde menneskelige potentiale.
Siden ”Slaget om Seattle” i 1999 har det globale civilsamfund sat sig selv stævne ved at mødes til World Social Forum.
I 2011 sker det i Dakar (Senegal) i dagene 6-11 februat 2011.