Tro håb og kærlighed

Jeg hverken håber eller tror, at koret forstummer af sig selv. Derfor må jeg gøre mit til, at få at sparket de troende og håbefulde i røven. For ude i virkeligheden, hvor jeg lever, er det politikken der bestemmer.

I dag skriver Politiken, at vi i virkeligheden har 105.000 ledige, udenfor det system hvor vi registrerer de arbejdsløse. Dvs. vi meget tættere på 300.000 end 200.000 mennesker her i landet, som gerne vil have et arbejde, men ikke kan få det. Det ser vi samtidig med at vi ser at det offentlige har fyret tæt ved 20.000 det seneste år, inden for den sektor som bemandes af de varme omsorgsfulde hænder.

Er det en virkelighed, som man tror, kan rettes op vha. en stærk tro, håb og ikke mindst kærlighed til SRSF regeringen?

Jeg har nu levet i 10 års politisk mørke, styret af et politisk flertal af sorte præster og stats- og finansministre og folketingsmedlemmer, som gennem løgne og besværgelse, købte sig til magten hos de næsten* og de meget rige. *Næsten rige = folk som ejer fast ejendom. Jeg hverken håbede eller troede på noget fra disse mørkemænd, jeg vidste, at jeg til alle tider måtte kæmpe for, at magten blev taget fra dem, uanset hvad de forsøgte at bilde mig ind – og det var ikke så lidt som de fleste vel husker. Det sidste de sagde, før det væltede, var at vi nu var blevet så rige, at vi kunne købe hele verden. Siden er arbejdsløsheden steget fra 40.000 – til nær de 300.000. Den nye minister på området er chokeret - som om hun ikke vidste det og efter et par uger ved magten, har SRSF regeringen tabt den folkelige støtte, som aldrig nogen tidligere nytiltrådt regering.

Det tror da fanden. For nu fik vi, langt om længe, et politiske skifte og hvad sker det så? Ja vi skal åbenbart fortsætte med at tro og håbe på større lighed, også selvom de rige gíves store skattelettelser. Vi skal tro og håbe på, at verden bliver et bedre sted at leve i, også selvom det politiske flertal vil bruge militæret aktivt ude i den store verden. Vi skal tro og håbe på, at alt hvad denne nye regering gør, er det rigtige.

Gu vil jeg ej. Og jeg vil ikke sidde herude på den yderste vestlige kant af Danmark og glæde mig sammen med de nye politiske magter på Christiansborg, bare fordi de er kommet til fadet og nu kan ansætte de tusinde af venner og støtter, til højtbetalte stillinger i deres nye systemer. Gu vil jeg ej.

”Vi får en bedre tone i debatten” lyder det nu også. Ja tak alt andet vil det også være umuligt, men glat tale, gør det ikke alene. ”Vi må være realistiske, det er de radikale som bestemmer” lyder det.

Så lad dem dog for fanden bestemme. Lad dem tage ansvaret for de 300.000 uden arbejde; lad dem tage ansvaret for at uligheden vokser; lad dem tage ansvaret for at det fallitbo vi kalder ”dansk landbrug”, nu skal have en livsforlængende medicin i form af tilskud og bedre vilkår for at smadre naturen med dykninger af biobrændsler; lad dem tage ansvaret for folkeskolen og alle dens mangler som åbenbart ikke bliver afhjulpet – i det hele taget lad de radikale tage ansvaret for den finans- og økonomiske krise de mener alm. mennesker, uden ejendom og penge i banken, helt åbenbart skal lide under.

Jeg forstår, at SF hænger på den SRSF regering, for SF ligger som de har redt. SF (læs: Villy Søvndal og alle hans nære støtter) har ikke noget valg. De falder alle med denne regering, så de håber og tror som ingen andre, at verden bliver bedre og at de selv holder skruen i og næsen oven vandet, alt mens de fattige hænger med røven i vandskorpen.

Det forstår jeg, men jeg forstår ikke Enhedslisten. For i den politiske virkelighed efter valget, er det ikke de radikale som bestemmer – det er Enhedslisten. Så om nogen, må EL tro og håbe på fremtiden, for de har et valg, det har SF med Villy Søvndal ved roret, ikke.

Derfor, i stedet for at sidde og dele rovet;skrive stilingsannoncer og afholde ansættelsessamtaler, burde Enhedslisten komme på banen og få stillet de politiske krav til den nye regering, som kan få rettet op på 10 års politiske mørke.

Hvis det betyder at SRSF regeringen falder, så lad den falde. Det kan vi leve med, vi kan ikke leve med at S,SF og EL, ikke gør det rigtige, målt på den virkelighed, de sat til at tage vare om.