NATO går nu direkte efter Gaddafi

Den 1. maj skriver The Guardian, at det var danske F16 fly som bombede Gaddafis yngste søns villa i centrum af Tripoli lørdag aften 8.08 lokal tid. En bombe som bl.a. dræbte 3 små børn. http://www.guardian.co.uk/world/201...

Det strider mod folkeretten at gå direkte efter landets leder på denne måde og det ligger langt udenfor det danske mandat i Libyen.

Men er der nogen der undrer sig, eller slår sig i tøjret? Næ ikke ret mange. Mandatet er givet til beskyttelse af civilbefolkningen og fra dag et sagde den danske udenrigsminister og hendes støtter i folketinget, at målet var at Gaddafi blev sat fra magten. Dvs. vi bombede i Libyen for at hjælpe oprørerne i deres kamp for at afsætte Gaddafi.

Men det evner oprørene ikke, eller er de for vage, havde for store forventinger til vores støtte og hjælp, hvad ved jeg. Faktum er at Gaddafi ikke er sat fra magten og nu bliver man, mod love, regler og vedtagelser nødt til at gå efter manden, for at få ham dræbt eller til at forstå alvoren, så han går af.

Men alt dette ved Gaddafi mere end nogen anden og han holder selvfølgelig fast, for han ved at NATO ikke har andet at byde på end de militære angreb. Ingen forhandling intet. Hvorfor i alverdens rige og lande skulle Gaddafi gøre andet end at bide sig fast? Og derfor går NATO nu efter Gaddafi, han skal tages ud som det hedder i dag.

Følgende er forestillingen på Sigonella-basen, som jeg tror den må have taget sig ud lørdag eftermiddag. Den er skrevet med det ene formål at få understreget, at uanset hvilken pilot der smed den bombe, til den fødselsdagsfest, vidste denne pilot og alle andre involverede, ned til sidste detalje, hvad de gjorde. De viste at de skulle smide en bombe ned mit i et barns fødselsdagsselskab, i håbet om at få ram på barnets farfar. De dræbte børn var altså ikke noget uheld. De døde de facto da beslutningen blev taget.

De der tog denne beslutning og gennemførte den, dræbte de børn, og det skal de selvfølgelig også stå til ansvar for i det offentlige rum. Det er voksne mennesker og de kunne lade være. Hvis det var politikerne der tvang dem til det må de dele ansvaret med politikerne.

Som borgere i et demokratisk samfund kan vi ganske enkelt ikke leve med al den ansvarsforflygtigelse og underforståethed, der styrer de militære angreb mod Libyen.

Briefingen:
LSK: God middag. På aftens menu står en sviptur til Yafran dvs. det bliver nu Tripoli, det vender jeg tilbage til, og Ajdabiyah, hvor vi gerne skulle have afleveret 4 JDMA’er, 3 små og en stor. Den store er vores fødselsdagsgave til familien Gaddafi. Af de amerikanske BOG’s har vi fået viden om en Gaddafi familiemiddag, som løber af stablen her til aften. Der er Gaddafis yngste søn som fejrer sin søns fødselsdag og farfar er inviteret og det er vi også. Sønnens villa ligger i Gargour distriktet lige midt i Tripolis centrum. Vi er inviteret for det var os der fik opgaven denne gang, og nu skal Gaddafi tages ud. Tredje er lykkens gang og vi har opbakning til opgaven hjemmefra.

Vore egne jurister vurderer, at denne operationen ligger uden for det mandat vi har med os hjemmefra. Og derfor skal vi, ifølge den aftale Anders Fogh har med vores forsvarsminister, først have grønt lys fra København. Det har vi fået og som de to andre gange er argumentet, at få stoppet krigen. Det giver den bedste beskyttelse af de civile og vi mener at krigen stopper, når Gaddafi er ude af den.

Aftens mål er problematisk på flere måder. De andre gange lå han i sin seng eller sad i sit krigsråd. I aften er han til en familiemiddag, en børnefødselsdag og der deltager også en del kvinder og børn i alle aldre. Og rammer vi, vil de fleste blive dræbt og døde børn giver uro på bagsmækken - men det ved i ligeså godt som mig.

Men uroen kommer vel at mærke kun hvis Gaddafi ikke skulle blive taget ud i aften. Vi har selvfølgelig også undret os over, at manden tager denne chance? Men vi er nået frem til, at vi tror, at han tror, at vi ikke tør bombe ham, når han er til børnefødselsdag.

Det sidste han når at tænke i aften, inden han forlader denne verden er ”Forbandet, de satans vikinger har sku også is i maven”.

Så derfor mine herrer, får vi sikkerhed for at han er huset, smider vi lasten, og så skal han altså også tages ud i aften - er det forstået?

Vi har trukket lod om hvem der afleverer og den heldige blev HH. HH du holder som de andre kursen mod Ajdabiyah, indtil i er ret ud for Tripoli, så sætter du kursen direkte mod Yafran. Men lige forbi Tripoli svinger du nordenom og går direkte ind mod målet og smider lasten. Du bliver selvfølgelig holdt løbende orienteret om hvad der foregår på adressen, herunder selvfølgelig om Gaddafi møder op, eller skulle finde på at forlade festen i utide.

Er der spørgsmål til opgaven? Ja værsgo BG. BG: Hvis vi smider lasten og flere kvinder og børn bliver dræbt og Gaddafi undslipper, hvordan forklarer vi så, at vi bombede en villa i dette velhaverkvarter i Tripoli, for der er vel ingen militære installationer i det hus? LSK: Nej det er der ikke, og det vil som nævnt give noget uro. Men problemet er ikke ret stort, for der et politisk flertal, også i Danmark, for at vi nu forsøger at få ram på Gaddafi. De har sagt a og så må de selvfølgelig også sige b, de kan under ingen omstændigheder trække sig tilbage med Gaddafi ved magten.

Så selv om der bliver noget ballade er det hurtig overstået og glemt. Målet er at få stoppet Gaddafis angreb på sine modstandere i Libyen og det gør vi altså hurtigst ved at få sat ham ud af spillet. Så et er hvad man er nødt til at sige i krigen, noget andet er som bekendt hvad man gør. Så i aften går vi efter ham og i morgen er i morgen.

Får vi ram på ham er vi helte i morgen, rammer vi ham ikke, tager vi den derfra. God eftermiddag og god knæk og bræk i aften.