Helle skal tilbage på skolebænken

Den 12/5 bringer fagbladet Folkeskolen et interview med Helle Thorning, hvor hun bl.a. siger, at den socialdemokratiske skolepolitik er ”en ny start for folkeskolen”. Halleluja for om nogen ændring, under et nyt politisk flertal, har folkeskolen brug for det. Men der er intet andet nyt i Helle Thornings ”skolepolitik” end hun lover at finde lidt flere penge til skolen! Det er åbenbart blevet SSFsvaret på hvilken anden politik vi kan forvente, når de kommer til magten. Alle der fik færre penge under VKO, vil få flere penge under SSF.

Det er mantraet vi skal stemme om ved det kommende valg. For SSF er politik også blevet et marked, hvor det er pengene som sætter dagsorden.

Dertil kan man selvfølgelig sige, at som skolen har udviklet sig de sidste 10 år, med et større og større fokus på faglighed, test og evalueringer, skal der flere penge til og det har skolen ikke fået. Men en ny start burde i det mindste kunne se på skolen med nye øjne, og gerne med økonomiske briller, for med de forstandige økonomiske briller, vil man først skulle undersøger, om det nu også er en god ide at smide flere penge i projektet, som dét ser ud i dag?

Dertil kræves en politisk analyse og deraf følgende forståelse af hvad VKO’s skolepolitik i virkeligheden har handlet om. At det har været politisk værdipolitik af de helt store, ved alle. Men det ser ikke ud til at Helle Thorning ved det. Hun siger bl.a. ”Jeg tror, at en af årsagerne til, at vi altid har været med i folkeskoleforligene, også i (VKO) regeringens tid, er, at vi aldrig har villet overlade folkeskolen til VKO”. Det er et selvmål af de store, eller også er Socialdemokratiet og VKO grundlæggende enige om hvordan folkeskolen skal virke.

Vi kan vel leve med et par selvmål, men er SSF og VKO enige om folkeskolens formål nu og i fremtiden, har lærerne virkelig fået et problem. Op til seneste kommunevalg gennemførte man en undersøgelse af hvor lærerne satte krydset og 83 % satte det til venstre for midten i dansk politik. Og bl.a. derfor har lærerne under VKO regeringen bidt det hele i sig, dukket sig under de politiske angreb og ventet på det politiske skifte.

Under VKO er lærerne blevet ansatte til et job i det offentlige, på linje med andre ansatte i den offentlige forvaltning. De skulle gøre hvad der blev dem pålagt, også selvom det stred imod alt hvad de selv stod for i den pædagogiske verden. For de fleste i den pædagogiske verden ved, også i dag, at det er meget langtfra nok at samfundet blot sikrer, at alle har lige muligheder. Der er ganske enkelt forskel på folk, det være sig børn som lærere. Og det danske samfund og styre bygger stadig på den præmis, ude i virkelighedens skole.

Udviklingen under VKO udtrykkes meget klart af professor Ove Kaj Pedersen i bogen ”Konkurrencestaten” (2011) på side 172, hvor han skriver: ”Der er to konklusioner, som allerede nu må præsenteres… den første går ud på, at folkeskolen – nu for første gang i sin mere end 160 år lange historie – ikke mere har som primær opgave at danne den enkelte til at være borger eller deltager i et demokrati, men at udvikle den enkelte til ”soldat” i nationernes konkurrence”.

Så når Helle Thorning nu siger, at Socialdemokratiet ikke ville overlade folkeskolen til VKO fordi ”det vil der kun komme en sortere skole og en ringe faglighed” ud af, så troede man vel at det vil ændre sig, når det politiske flertal ændrede sig. Vi troede under VKO, at Socialdemokratiet var tvunget, af det politiske flertal, til at gå med i de forlig, for at minimere skaderne. Ligesom vi nu forstår, at SSF kan blive ”nødt til at forhandle efterlønnen” efter valget, fordi der tegner sig et politisk flertal mod SSF i denne sag. Og derfor har en interesse i at minimere skaderne.

Men det ser alt for meget ud til, at intet skal ændres. Helle Thorning vil ikke som VKO ”skændes med folkeskolelærerne”. Det er da pænt af hende, men jeg har blot meget svært ved at se hvordan hun vil undgå det, når hun ikke vil tage fat omkring de store problemer med folkeskolen. De 2 mia. til folkeskolen skal være velkomne, men de løser ikke problemerne i folkeskolen.

Det grundlæggende problem er formålet med folkeskolen. Skal folkeskolen være så fagligt presset, at den mister dens funktioner som en samfundsbyggende og skabende institution? Er det vigtigste fagligheden, eller er det vigtigste at børnene bliver hele mennesker gennem en inkluderende, solidarisk og demokratisk dannende skole? Helle Thorning vakler ikke et øjeblik i troen på markedet, fagene og det økonomiske. ”Evalueringskulturen er kommet for at blive” og hun fortsætter ”de bløde værdier er også vigtige, men fagligheden er vigtigst”. Og alt det siger hun samtidig med at hun ikke ”vil tøve med at sige, at der er behov for en reform af folkeskolen”. "Bløde værdier" kalder hun det vigtigste i mennesket og fællesskabet mellem mennesker og mellem mennesker og natur.

Det hænger ikke sammen i Helle Thornings hoved, hun må tilbage på skolebænken, før hun skal til eksamen senest til efteråret. Og pensum kunne passende blive Ove K. Pedersens bog.

Hvis hun og Socialdemokratiet fortsætter VKO kursen, som i deres kulturpolitiske værdikamp, vil gøre op med vores begreb om folkeskolen, skal hun også tvinges til at gøre det, så man kan forstå det. I Danmark har vi, efter min mening, stadig et begreb om folkeskolen, som den vigtigste institution til opbyggelse af det demokratiske fællesskab. Selvom folkeskolen ikke er politiskdannende i den partipolitiske forstand, måtte folkeskolen aldrig blive holdningsløs. Og det er den altså blevet tvunget til at være de sidste 10 år, hvor skolens daglige ansvarlige har været under konstant politisk angreb fra VKO (og måske SSF, det vil tiden vise).

Det er og har været et politisk angreb, hvor Christiansborg satte overliggeren højere og højere, men kun målt på det faglige niveau. Og dette pres, lagt sammen med den offentlige debat og værdikamp, hvor forskere og politikere dagligt hang folkeskolens lærer og ledelse ud, som dårlige, dovne og bagstræberiske, har været ødelæggende for skolens fællesskab og den demokratiske praksis og dannelse, og derfor selvfølgelig også for de faglige præsentationer.

Men de ødelæggelser ser på det foreliggende ud til, at skulle fortsætte under en SSF ledet regering.