Det politiske discount marked

Det var en gang, hvor et valg til folketinget var en fest for mig, som det var en fest for alle demokratisk sindede borgere. Jeg er stadig demokratisk sindet, men jeg forlod festen 2011, inden den kom i gang, fordi jeg fik konstant krampe i tæerne.

Festen er stadig i gang og den bliver vildere og mere højrøstet, skinger som fuldskaben og idiotien vokser. Til festerne kan jeg normalt finde nogle folk som mig, der gerne vil sidde stille og roligt og diskutere politik og verden over en øl i et hjørne af festen - til denne fest var der ingen.

Rød og blå blok, Vorherre bevares. Folk siger de vil stemme blankt, det gør jeg nu ikke denne gang, jeg stemmer på Enhedslisten, som jeg gjort siden partiet blev oprettet. Men ikke med stolthed og glæde, for selvom EL er det bedste af de ringeste er det meget langtfra godt, det EL præsterer. EL siger ikke det de skal til S og SF og EL er tydeligvis mere optaget af størrelsen, end umodne drenge i puberteten.

”Du er blevet for gammel, du følger ikke med tiden” får jeg stukket i hovedet når jeg brokker mig over hvad politikerne og partierne gør for at blive set og hørt. Ja men den samme tid vil også have mere økonomisk vækst og EL vil støtte S og SF i deres vækstplaner, hvis væksten bliver grøn og klimavenlig.

Det værste jeg kan forestille mig er grøn, miljøvenlig og bæredygtig økonomisk vækst. Så også på det område, har jeg store problemer med EL, men jeg bilder mig ind, at EL er blevet realpolitisk, dvs. de forsøger at hænge på. Kønt er det ikke.

Men det er forståeligt, i den politiske verden vi har fået, hvor målet nu er at få regeringsmagten, hvor det er blevet et legitimt mål, at kompromisse på de vigtige områder, for at rød blok vinder over blå, og omvendt. Politik er blevet en vare som politikerne og partierne sælger. Og det er et politisk skråplan af de helt store, men flertallet af den danske befolkning støtter op om udviklingen, så det er således ”demokratiets” vilkår.

Sådan er det blevet. Jeg er stået af og dette blev min første og eneste kommentar til Folketingsvalget 2011.