Det navnløse monster

Det helt afgørende for mig er, at manden var alene om sin ugerning, at det ikke var planlagt i en gruppe. Det er det vigtigste, for uanset hvordan man anskuer massemordet, er der en verden til forskel på en enkelt mands og en gruppes værk – en verden til forskel. Alt tyder på, at manden, hvis navn jeg aldrig vil tage i min mund, var alene om planlægningen og gennemførelsen. I det 1500 siders monologiske forsvar, han selv har lagt ud på nettet, får man et indblik i mandens motiver og det taler for sig selv.

Han er det seneste grusomme produkt af vores tid; globaliseringen; krige; hårde retorik; politiske større og større abstraktioner osv. Vores tid og Internettet, skabte denne mands handling - massemordet. Men der findes intet forsvar i manden selv, eller uden for ham, som ændrer på, at han er et ondt menneske. Han kan ikke dømmes til evig forvaring, men han må i det mindste dømmes de 30 år han kan få. Når de år er gået, må verden se, hvad man til den tid stiller op med den person om nogen, der muligvis kommer ud af dét.

Der er intet forsvar for mandens handlinger og derfor skal manden og ikke mindst hans tanker, efter massemordet, holdes ude af det offentlige rum. Ligesom vi både fængsler og udviser folk fra landet, må vi i det mindste også kunne udvise denne massemorders tanker, fra det offentlige rum. For vi går en meget svær tid i møde. Vi bliver snart konfronteret med hans ofre i billeder og sprog og vi vil fortvivles igen og igen. Så vil offer for offer minde os om at dette monster stod direkte over for disse børn og unge og selvom de bad for deres liv, skød han dem – igen og igen. Det er så grusomt at ingen tænkelige forklaringer slår til, andet end den rene fordømmelse. Denne massemorder er uden for kategori og der skal han forblive.

Ingen åbne retsmøder; ingen interviews – intet af denne massemorders tankegods har vi brug for. Vi kan med lidt omtanke, sagtens finde ud af hvad der er foregået i den mand og hvorfor han gjorde som han gjorde. Han har forbrudt sig mod menneskeheden og som sådan skal han straffes. Han kunne have gjort alt muligt andet grusomt, for at komme til orde. Taget gidsler; skudt ministre og andet, men han skød vores børn. Og skadede de børn som overlevede massemordet, for livet. De vil for altid være mærket, pint og plaget af hans handlinger.

Og vi kan også uden de store problemer udvise hans fremtidige tanker fra det offentlige rum. Og det kan vi, fordi han i ni år både har lånt andre massemorders tanker og selv tænkt og nedskrevet sine. Vi ved alt om ham og vi ved nok. Den eneste virkelige straf vi kan give ham nu, som vil ramme ham, er at bliver holdt isoleret og glemt. Han skal ikke gives lov til at fortælle os hvad han ønsker. Vi kan sagtens forestille os hvad han vil fortælle os, også derfor har vi ikke brug for dét.

Den kommende tid stiller de største krav til den politiske venstrefløj her i landet og andre lande. Selvom de fristes, må de holde sig i skindet og ikke forfalde til, at sidestille ham, med navngivne personer på den politiske højrefløj, også selvom morderen har hentet sit tankegods og retorik hos dem. Kun et udtalt forsvar for denne mands handlinger, skal angribes og udstilles.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at ord fører til handlinger, men andres ord og retorik, har intet ansvar for massemordet i Norge. Var det tilfældet, bærer den politiske venstrefløj, det samme ansvar som den politiske højrefløj. Den politiske debat, uanset hvordan den former og tager sig ud, skal kunne foregå.

Der findes ikke længere noget ”dem og os” – vi skal hadet til livs.

Denne mand blev også massemorder fordi han ikke blev stoppet i tide. I stedet for at stirre sig blinde på den islamiske terror, skal politiet og efterretningsvæsnet nu tvinges til at se sig selv i øjnene. De skal tvinges til at se til det politiske højre, også selvom det givetvis vil gøre ondt i mange af de sjæle, der befolker de tjenester.

Men det største ansvar i den kommende tid, ligger som nævnt hos den politiske venstrefløj. Den må ikke, hvor fristede det ellers måtte være, forfalde til at bruge dette monster, som middel til eget formål. Vi ved godt hvad vi kæmper for.