Annonce

6. februar 2011 - 0:37

Dagen før åbningen af World Social Forum 2011!

Selvom min taxa-driver måtte til automekanikeren denne morgen, så nåede jeg alligevel frem til universitetet i tide. Vi satte os ud over de afgraensede udviklingskoncepter om "poverty reduction" og 2015-maalene og fokuserede mere generelt paa behovet for ”social protection”, som brasilianerne massivt har involveret sig i. Diskussionerne om "Social Security" og "social protection" har base i UNRISD, United Nations Research Institute for Social Development i Geneva.

Moedestedet er World Social Forum on Health and Social Security, der finder sted i dagene 3-6 februar 2011, forud for World Social Forum.

På universitetsområdet var mange mennesker mødt frem for at få sig registreret inden det går løs i morgen først med demonstrationen gennem Dakars gader og siden med de mange arrangementer på WSF på universitets grund.

De ca. 150 deltagere på WSF-HSS blev på tredjedagen opdelt i fire grupper efter sprog, portugisisk, spansk, engelsk og fransk.

Universalisme

Vi blev bedt om at præcisere indholdet i ”universalisme” i relation til Human Rights og ”social security”, at forholde os til uddannelsesspørgsmålet og endelig at foreslå elementer til en actionplan.

I den engelsk-sprogede gruppe lagde vi vægt på den globale indbyrdes afhængighed, at vi har en ny kontekst i og med den åbenlyse multi-dimensionale krise og at der ikke kun er ét fokuspunkt, når det gælder at pege på den drivende sociale kraft. Der skal satses på mange forskellige organisatoriske platforme, hvis vi skal nå det…..

Lokale/regionale bedst praksis initiativer må være lige så gyldige som f.eks. alle ansatser til en strukturel ændring i systemet af internationale institutioner. Nationalstaten har dog fortsat en hel central position, ligesom også stemmen fra det globale civilsamfund med dens mange organisatoriske platform må understøttes som en selvstændig social kraft. At opbygge og udvikle lokal modstandskraft med basis i energi, foedevareforsyning og social inklusion skal bidrage til at inspirere det politiske niveau.

Diskussionerne skal afsluttes søndag formiddag, idet alle ønsker at deltage i den store demonstration søndag, der markerer åbningen af dette års World Social Forum.

Besøg på slaveøen

Lørdag eftermiddag havde jeg sat mig for at ville besøge fangeøen Ile de Goré. Andre end mig havde fået den tanke, for jeg mødte her flere gamle venner fra tidligere WSF.

Flere millioner fanger har været omkring øen - der ligger kun tre km og 20 minutters sejllads fra Dakar - inden de blev eksporteret til enten Amerika, Europa eller til den øvrige del af den Vestafrikanske kyst – som slaver. Selvom øen i dag fremstår idyllisk og pittoresk med mange boder og kunstudstillinger, så er hele øen i dag indrettet på at fortælle historien om, hvordan englændere, hollændere, portugisere og først og fremmest franskmænd har opført sig skamløst på øen. Får vi en tiltrængt Sandhedskommission over kolonitiden vil historien om, hvad der skete på Ile de Goré få en central plads.

På færgen kom jeg i samtale med en ministeriel embedsmand fra Benin, som beklagede sig over den sårbarhed, som landet er udsat for, fordi næsten hele landets udenrigshandel omfatter et enkelt produkt, nemlig bomuld. Han var helt klar over, at det også var som en konsekvens af en lang historie, hvor verdensmarkedet havde presset landet til den position. Desværre er der ikke nogen støtte at hente fra konkurrerende bomuldslande eller Verdenshandelsorganisationen til at ændre på den situation.

Også selvom vi befandt os på vand, så mindede sigtbarheden ind over Dakar os om, at luften her er ret forurenet.

Min taxa-driver ventede på mig da vi lagde an til kaj, men han havde svare problemer med bilen. Og det hjalp heller ikke, at bilen blev tanket op.

Spiste på en restaurant anbefalet af Lonely Planet og oplevede her hvordan en stor gruppe besøgende blev involveret i en diskussion om en restaurantregnings størrelse – det skete i øvrigt til smuk harpespil.

Hjem og i seng for at være klar til det afsluttende og konkluderende møde i WSF-HSS og til den store demonstration om søndag eftermiddagen.

Annonce