Annonce

Modkrafts nyhedsredaktion sover næsten aldrig.

Har du et tip til redaktionen, så skriv til redaktion@modkraft.dk.

Medlemmer af redaktionen er:
Peter Schwarz-Nielsen
Laura Na Blankholm

31. januar 2002 - 15:28
Udenrigsminister Per Stig Møller vil kunne straffes for støtte til terrorisme med det gældende danske lovforslag, mener professor i strafferet. »Hvis CIA vil styrte Saddam Hussein, og hvis udenrigsminister Per Stig Møller giver sin støtte dertil, vil den danske udenrigsminister så ikke omfattes af den definition af terrorisme, som lovforslaget lægger op til?« Det var i det hele taget hårde ord, der faldt i Folketingets høring om anti-terrorkpakken i går. Læs artikler på EU-Observer: Boomerang til minister og Antiterrorlov i unødvendigt EU-skjul
31. januar 2002 - 14:08
Når 1.000 erhvervsledere, videnskabsfolk, politikere og journalister den 31. januar mødes i New York til World Economic Forums topmøde, vil de blive mødt af »den største amerikanske anti-koncern demonstration siden den 11. september«, spår Independent Media Center. Samtidig mødes aktivister og græsrødder fra hele verden til det andet World Social Forum i Porto Alegre i Brasilien. Følg med på IndyMedia Check World Social Forum Få time-for-time rapporter fra Porto Alegre på Yelah.net Læs artikel fra det internationale fagforbund ICFTU
30. januar 2002 - 16:48
Otte iranske asylsøgere har sultestrejket siden sidste mandag i asylcentret i Fredericia. To af de strejkende har det så dårligt, at de er blevet indlagt på hospitalet, men de nægter at spise eller drikke noget. De har sagt, at de hellere vil dø end at blive sendt tilbage til Iran. Læs pressemeddelsen fra den iranske federation i Danmark
30. januar 2002 - 14:33
Regeringens finanslov får en hård medfart af ventrefløjen i Folketinget: - Den nye regerings finanslov er det rene slagtehus, skriver Enhedslisten i en pressemeddelelse. - Nedskæringerne i ulandsbistanden viser, at regeringen ikke har forstået alvoren i verdens fattigdomsproblemer, skriver SF. Læs pressemeddelelse fra Enhedslisten Læs pressemeddelelse fra SF
29. januar 2002 - 21:22
Situationen i de australske detentionslejre for asylsøgere tilspidses. Cirka 400 personer sultestrejker, og en gruppe teenagere truer med at begå selvmord. Årsagen er den australske regerings interneringspolitik og den deraf følgende placering af asylsøgere i lejre i øde områder. Den australske premierminister afviser al kritik. Læs mere hos abc online og følg protesterne på Australia Cares Læs det iranske flygtningeblad Hambastegi
29. januar 2002 - 18:18
Operationens mål er den muslimske Abu Sayef guerilla, som USA mener er tilknyttet Osama Bin Ladens Al Qaeda netværk. Operationerne skulle være startet i dag tirsdag, men samarbejdsproblemer mellem de to lande resulterede i en forsinkelse. Uenighederne blev løst efter et hastebesøg i Filipinerne af chefen for USA’s elite-enhed Special Forces i Stillehavsregionen Talsmænd for USA’s hær ville ikke meddele antallet af deltagende soldater, men Pentagon har tidligere meddelt, at 600 amerikanske soldater skulle være med i operationen, heraf 160 jægersoldater, der skal deltage i kampaktiviteter...
29. januar 2002 - 12:47
Hjemme i Italien har Mussolinis barnebarn, Allesandra Mussolini, indledt en magtkamp for at overtage ledelsen fra Gianfranco Fini i det fascistiske parti Alleanza Nazionale (National Alliancen), der er Silvio Berlusconis regeringspartner. Hvor Gianfranco Fini har kæmpet en hård politisk kamp for i hvert fald på overfladen at reformere fascistpartiet, står Allesandra Mussolini for en langt mere klassisk fascistisk linie. Denne magtkamp sættes i relief af netop offentliggjorte meningsmålinger, der viser, at omkring 33 procent af den italienske befolkning ikke anser jøder for at være ”rigtige...
29. januar 2002 - 12:43
10.000 nordmænd har skrevet under på en opfordring til at forbyde nazistiske organisationer, som i dag overdrages til Norges justitsminister, Odd Einar Dørum. Underskrifterne er indsamlet af SOS Rasisme, som længe har ønsket forbud mod nazistiske organisationer, symboler og arrangementer såsom musikkoncerter.
29. januar 2002 - 11:31
50 menige og officerer i den israelske hær vil ikke længere støtte besættelsespolitikken. De skriver i et åbent brev at magtanvendelsen mod palæstinenserne brutaliserer hæren og undergraver moralen. Læs mere hos Politiken Læs officerernes brev
29. januar 2002 - 10:32
Iranske myndigheder henrettede den 24. januar Karim Tujali, en kurdisk asylansøger, der blev udvist fra Tyrkiet til Iran for tre år siden, melder den iranske flygtningeorganisation IFIR. Tujali blev anholdt af de tyrkiske myndigheder, mens han forsøgte at nå til Europa for at søge asyl. Han var medlem af Det Kurdiske Demokratiske parti. IFIR »holder de tyrkiske myndigheder, fæstning Europa og lukkede grænser ansvarlige for hans død.« Læs IFIR’s nyhedsbrev Hambastegi

Sider

Annonce