Annonce

Modkrafts nyhedsredaktion sover næsten aldrig.

Har du et tip til redaktionen, så skriv til redaktion@modkraft.dk.

Medlemmer af redaktionen er:
Peter Schwarz-Nielsen
Laura Na Blankholm

27. februar 2002 - 19:09
Dansk Sygeplejeråd og Foreningen af Radiografer i Danmark har afsendt strejkevarsel for cirka 6.000 medlemmer efter forhandlingssammenbruddet på det kommunale område om en ny overenskomst. Læs mere hos sygeplejersken.dk
27. februar 2002 - 19:05
Porto Alegres "evil twin", Verdens Økonomiske Forum i New York, har også gennemgået en forvandling fra at være en udstilling af magtelitens overdådige rigdom til "en årlig parade af offentlig udhængning, en tillukket kapitalistisk S/M-forretning". Det skriver Naomi Klein i Informations tirsdagskronik, hvor hun analyserer møderne, bevægelsen og deres betydning Læs kronikken i Information
27. februar 2002 - 11:12
Medlemmerne dækker 26 kommuner og 3 amter. Endnu er det dog ikke sikkert, at strejken bliver til noget. Den kan undgås, hvis forligsmand Mette Christensen får skruet et mæglingsforslag sammen, og selv hvis det ikke går, kan hun skyde strejken 33 dage, så den først træder i kraft fra starten af maj. Læs mere på hk.dk
26. februar 2002 - 21:51
Regeringen hæver straframmen for gadeuorden fra et halvt til halvandet års fængsel. Skærpelsen er direkte møntet på forventede optøjer under det danske EU-formandskab. Ifølge justitsminister Lene Espersen falder selv det at stå med en brosten i hånden under en demonstration ind under den nye straframme. Det skriver TV2. Læs mere på TV2
26. februar 2002 - 16:34
Da regeringen besluttede at oprette et Institut for Miljøvurdering udtalte statsministeren, at opgaven var at skaffe mest muligt miljø for pengene. Derfor er den berygtede Bjørn Lomborg nu udnævnt til direktør for instituttet - trods massive protester fra eksperter og miljøaktivister. At Bjørn Lomborg er lektor i statskundskab og således ikke har nogen naturvidenskabelig baggrund, understreger blot at der er tale om en ideologisk betinget ansættelse, mener kritikerne. Læs mere på politiken.dk Læs miljøeksperternes kritik af Lomborg i Information Eller besøg Anti-Lomborg hjemmesiden
26. februar 2002 - 13:22
Et nyt netværk blandt tillidsfolk i industrien vokser dag for dag. – Her til morgen lå der 36 e-mails. Og det er klart. Regeringen har meldt krig, og så er vi nødt til at spille på hele klaveret, siger en af initiativtagerne, Jan Duelund fra Vestfrost i Esbjerg, til Fagbladet. Arbejdsgivere på Fyn støtter kravet om, at regeringen tager deltidsforslaget af bordet. Følg med på SiD’s tema om faglig modstand mod regeringen Læs tidligere artikel i Dagbladet Arbejderen
26. februar 2002 - 11:52
Ialt 33.473 personer har skrevet under på protesten mod regeringens planer om nedskæringer i ulands-bistanden. 153 organisationer står bag kampagnen "Kan det passe?", der tog initiativ til underskriftsindsamlingen. Tirsdag vil underskrifterne blive overrakt statsminister Anders Fogh Rasmussen. Læs mere på kan-det-passe.dk Læs pressemeddelelse her Læs brevet til statsministeren her Få overblik over modstanden mod regeringen.
25. februar 2002 - 23:54
Frederiksberg Politi blev opmærksom på besættelsen af "det blå hus", som det kaldes, da administratoren anmeldte uønskede personers tilstedeværelse i huset. Første udrykning til stedet foregik søndag formiddag, hvor bz’erne uden dramatik forlod stedet. Mandag formiddag vendte de tilbage igen, og politiet valgte at anholde ni personer og sigte dem for ulovlig indtrængen. Natten til onsdag den 27. februar rykkede bz’erne så endnu engang ind i "Det Blå Hus". De forventer, at politiet vil rømme huset i løbet af samme onsdag. Maritime besættere Navnet BZningen er opstået, fordi man ifølge gruppen...
22. februar 2002 - 15:44
Ifølge DR bombede det colombianske luftværn i går 85 mål tilhørende guerillabevægelsen FARC. Samtidig er 13.000 soldater sat ind mod det FARC-kontrollerede område, der er på størrelse med Danmark. Læs mere på DR Læs yderligere hos pol.dk
22. februar 2002 - 15:28
Tre unge mænd fik fredag i Landsretten skærpet deres domme i den såkaldte Homo Aktion-sag. De tre fik henholdvis tre, to og halvandet års fængsel. En fjerde fik stadfæstet sin dom på et år og otte måneders fængsel. Læs tidligere artikel fra april 2001

Sider

Annonce