Annonce

Modkrafts nyhedsredaktion sover næsten aldrig.

Har du et tip til redaktionen, så skriv til redaktion@modkraft.dk.

Medlemmer af redaktionen er:
Peter Schwarz-Nielsen
Laura Na Blankholm

30. august 2002 - 12:37
Hvert barn repræsenteres ved et par brugte børnesko, oplysninger om navn, alder og omstændighederne ved drabet. På stedet vil der samtidig være banner- og fakkelvagt natten over med opfordring til at EU opsiger Frihandelsaftalerne med Israel, sålænge besættelsen af de palæstinensiske områder fortsætter. Udstillingen er arrangeret af Palæstina Fredsvagter, der består af alle hjemvendte danske fredsvagter, og hensigten er, at opstille den ved andre aktuelle lejligheder rundt om i landet. Læs pressemeddelelse
29. august 2002 - 21:49
De 900 strejkende og lock-outede DR-journalister er kommet på nettet. På drkonflikt.dk fortæller journalisterne bl.a. om baggrunden for strejken, og på sitet er det muligt at læse nyheder angående strejken. Besøg drkonflikt.dk
28. august 2002 - 4:33
Lørdag den 31. august byder på Cuba for alle sanser; maleriudstilling, salsaundervisning for børn og voksne, oplæg, debat, film, lysbilleder, middag og latinamerikanske rytmer.... Det er den cubanske kunstner Ariam Delgado fra Cuba, som udstiller billeder side om side med danskeren Pia Schjøll. Læs mere hos Dagbladet Arbejderen
28. august 2002 - 4:31
Der skjuler sig massive nedskæringer under en større omfordeling af penge til de tekniske skoler på Finanslov 2003. - Som en af mine kammerater siger det: Det er som at fodre hunden med dens egen hale. Sådan lyder den umiddelbare kommentar til regeringens finanslovsforslag for 2003 fra Matias Bredde Jensen. Han er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, EEU. Læs mere hos Dagbladet Arbejderen
28. august 2002 - 4:29
USA kendt alt til Iraks brug af giftgas mod Iran, men rørte ikke en finger. USA’s vicepræsident Dick Cheney har i en tale til amerikanske krigsveteraner kraftigt optrappet den verbale krig mod Irak. - Ganske enkelt, så er der ikke tvivl om at Saddam Hussein nu har masseødelæggelsesvåben. Der er ikke tvivl om, at han nu samler dem for at bruge dem mod vores venner, vores allierede og mod os, sagde Cheney blandt andet. Læs mere hos Dagbladet Arbejderen
27. august 2002 - 13:12
Krig mod fattige De rige landes subsidiering af deres erhvervsliv er nu oppe på 1.000 milliarder dollars om året – hvoraf næsten en tredjedel går til landbruget. Rapporten skriver, at hvis blot de fire rigeste lande åbnede deres markeder fuldt ud for de fattige landes eksport, ville det betyde en årlig økonomisk vækst på 4 pct. blandt verdens to milliarder fattigste. Mere snak – mindre handling Ifølge rapportens beregninger bruger de 22 OECD-medlemslande mindre end 0,1 pct. af deres indtægter på de fattige lande, og kun halvdelen af dette går til verdens allerfattigste lande, og der er ikke...
26. august 2002 - 15:27
Mandag den 26. august fastholdt Frihedsgudinden sin ret til at forurene, da hun besøgte Kongens Nytorv i København. Den seks meter høje statue er kunstneren Jens Galschiøts kommentar til verdens-topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesborg. Han vil »håne den smittende amerikanske livsstil og de rige landes manifestation af, at deres behov for evig vækst er vigtigere end det globale miljø og de fattiges behov for at overleve.« Se FreedomToPollute.com
26. august 2002 - 14:46
Journalistforbundene i både Sverige og Norge har sendt varme støtteerklæringer til deres danske kolleger, men selvom de danske journalister altså nu bringer konflikten ud på gaden, er sprogbrugen stadig langt fra deres nordiske kollegers. Mens de strejkende danskere i deres demonstrationsindkaldelse gør meget ud af at fortælle, at demonstrationen er lovligt anmeldt, og ikke er lagt an på at forstyrre nogen, er der helt anderledes hårde ord fra de norske kolleger: »Hej danske venner. Vi registrerer, at I er i gang med en ny faglig kamp, og har taget strejkevåbnet i brug. Alle vi i Norsk...
23. august 2002 - 19:25
I en presseindbydelse praler HOK således af, at det danske forsvar af de øvrige NATO-partnere betragtes som »enestående i uddannelsen af folk til håndtering af det, der i fagsproget kaldes »Riot control« – kontrol af optøjer. Ved demonstrationen vises hvorfor.« Det »imponerende festslag«, der blev udkæmpet »blot få hundrede meter fra publikum«, blev dels overværet af forsvarets personel, dels politikere, presse og erhvervsliv. Hvorvidt erfaringerne indgår i forberedelserne til EU-topmøderne senere på året, fremgår ikke af hverken pressemeddelelser eller HOK’s hjemmeside. Af Martin Lindblom/...
23. august 2002 - 16:40
I en ny bog anklager forfatteren Kåre Bluitgen venstrefløjen for i tolerancens navn at gå den islamiske fundamentalismes ærinde. Det sker ved bl.a. at opstille kandidater, der går ind for dødsstraf, stening m.m. SF-formand Holger K. Nielsen siger til Ritzau (Information), at bogen ikke har meget med virkeligheden at gøre, idet SF ikke har opstillet nogen med fundamentalistiske muslimske holdninger. Bogen "Til gavn for de sorte" udkommer på tirsdag.

Sider

Annonce