Annonce

Modkrafts nyhedsredaktion sover næsten aldrig.

Har du et tip til redaktionen, så skriv til redaktion@modkraft.dk.

Medlemmer af redaktionen er:
Peter Schwarz-Nielsen
Laura Na Blankholm

7. april 2003 - 18:58
Den kristne friskole Samuelskolen på Nørrebro i København er i fare for at miste sit offentlige tilskud, og det kan i sidste ende betyde, at skolen må lukke. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er netop nu i gang med at træffe en afgørelse om skolens fremtid. Samuelskolen er tilknyttet den kristne menighed Faderhuset, der vil lukke Ungdomshuset på Jagtvej 69. Læs mere i Lokalavisen PåGaden
7. april 2003 - 17:40
Britiske anti-krigs aktivister tog i weekenden utraditionelle aktionsformer i brug, da de lancerede et nyt koncept: Reclaim the Bases (»Kræv baserne tilbage«). Ved mindst ni forskellige militærbaser blev der gennemført aktioner af forskellig art: nøgenaktioner, sit-down-strejker, demonstrationer, blokader og »våbeninspektioner«. Læs mere hos britisk Indymedia
7. april 2003 - 14:59
Forfatteren Jan Sonnergaard har lagt sidste hånd på sin trilogi om skyggesiderne i samfundet. Et samfund som, efter hans opfattelse, stadig består af tre klasser. Sonnergaard har nydt stor mediebevågenhed siden udgivelsen af »Radiator« for fem år siden. Dels på grund af et stort skrivetalent, dels på grund af mediernes overraskelse over at møde »en kunstner med holdninger«. Sonnergaard er da heller ikke kun kendt som forfatter, men også som en arg modstander af den danske flygtningepolitik – og for at blive slæbt i retten for at kalde Pia Kjærsgaard »landsforræder«. Læs Informations...
7. april 2003 - 13:11
To nye antikrigshjemmesider har set dagens lys. På begge siderne findes baggrund, links, analyser, oversigt over aktionsdage og demonstrationer og om kort tid også »hvad kan jeg gøre«-guides. Det er Socialistisk Ungdomsfront og Globale Rødder, der står bag de respektive sider. Stop The War Act Against War
7. april 2003 - 11:46
Det er resultatet af et massivt pres på de faglige ledere. Særligt studenterorganisationen Sindicato de Estudiantes, der er ledet af marxister, har gået forrest i masseprotester med det formål at presse fagtoppen til generalstrejke. Den 3. april var der massive studenterdemonstrationer over hele Spanien, hvor elever og studerende i titusindvis indtog gaderne. Ifølge den seneste meningsmåling er 91 procent af den spanske befolkning modstandere af krigen. Læs mere hos marxist.com (engelsk) Studenterorganisationen Sindicato de Estudiantes (spansk)
6. april 2003 - 16:49
»Vi havde vores hænder oppe og vi bar veste, der klart identificerede os som internationale arbejderere, da de skød«, fortæller Tobias Karlsson. Den 24-årige Brian Avery fra Albuquerque blev ramt i hovedet. Læs mere på salon.com Forrige artikel på Modkraft
5. april 2003 - 23:15
To bomber er eksploderet udenfor en amerikansk luftbase i den japanske by Yokohama. Bomberne sprang ved basens hovedport, men der forlyder intet om hverken menneskelige eller materielle skader. I Libanon er en eksplosion i en McDonalds restaurant det seneste i rækken af angreb mod amerikanske fastfood-restauranter i området. Motivet til angrebene i såvel Japan som Libanon menes at være modstand mod den amerikansk ledede krig i Irak.
5. april 2003 - 23:00
Jette Gottlieb, der tidligere sad i folketinget for Enhedslisten, rejser mandag til Iran for at hjælpe irakere, der er flygtet på grund af krigen. Sammen med juristen Nana Lee Felding er hun udsendt til FN’s Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) indsats i Iran, hvor de foreløbig skal være i to måneder. Læs mere hos pol.dk
5. april 2003 - 22:50
En 35-årig dansker er i følge det franske nyhedsbureau AFP, blevet såret i Palæstina. Danskeren, som er i Palæstina som fredsvagt, blev såret af granatsplinter i forbindelse med et sammenstød mellem israelsk militær og stenkastende palæstinensere. I følge dr.dk var det danske udenrigsministerium, lørdag eftermiddag ikke informeret og kunne derfor hverken be- eller afkræfte, at danskeren skulle være såret. Læs notits hos DR Forrige artikel på Modkraft
5. april 2003 - 22:48
Det alternative værested Gaderummet på Nørrebro i København blev natten til lørdag raseret af en voldsom brand. En person blev livsfarligt kvæstet af forbrændinger, og en anden blev røgforgiftet. Lørdag var årsagen til branden endnu ukendt. Læs mere hos pol.dk Læs mere om Gaderummet

Sider

Annonce