Annonce

Modkrafts nyhedsredaktion sover næsten aldrig.

Har du et tip til redaktionen, så skriv til redaktion@modkraft.dk.

Medlemmer af redaktionen er:
Peter Schwarz-Nielsen
Laura Na Blankholm

15. maj 2003 - 21:12
100.000 deltog i undersøgelsen, som Tony Blair kritiserer for at være uvidenskabelig. Mange medlemmer af det upopulære britiske kongehus må se sig slået af berømtheder som Geri Halliwell, Liam Gallagher og Robbie Williams. Læs mere hos Channel4
15. maj 2003 - 17:06
Den attende i denne måned er det ti år siden, at »Danmark mistede sin uskyld«. En afstemning om EU førte til voldsomme gadekampe på Nørrebro, og for første gang skød politiet med skarpt ind i en menneskemængde. »Skyd efter benene«. »Husker du Benjamin«. »113 skud«. »Nøglen til tåregasskabet«. »Brosten og jernspyd«. »De Autonome«. »Attende maj«. Tirsdag den 18. maj 1993 skød sig ind i Danmarkshistorien, og affødte samtidig en stribe begreber a là ovenstående. Vendinger som bed sig fast i debatten og folks bevidsthed. Læs baggrund og interviews i lokalavisen PåGaden
15. maj 2003 - 14:08
Nomineringen sætter ekstra fokus på bevægelsen netop som de israelske myndigher har skærpet kursen overfor fredsvagter. To er blevet dræbt, en ligger i koma og officielle kilder i Sikkerhedstjenesten i Israel siger, at fredsvagter ikke vil få lov at opholde sig i Palæstina længere. Besøg Nobels e- museum Læs Palæstina Fredsvagternes pressemeddelelse »Israel: Fredsvagter er dække for terrorister« på Modkraft »Tre fredsvagter på en måned: plan eller tilfælde?« på Modkraft
15. maj 2003 - 13:44
»Retsbevidstheden må holde for, når vi politikere mangler argumenter og er bange for vores vælgere, som vi så nødigt vil miste.« Citatet er Birthe Rønn Hornbechs. Henvising til folkets retsbevidsthed bruges tit og ofte i forbindelse med rockere, vold og senest ifht. de to aktivister, der hældte rød maling på stats- og udenrigsministeren. Aktivisterne skal – af hensyn til retsbevidstheden – sidde indespærret i 71 dage indtil deres retssag den 27. maj. Men hvad er retsbevidstheden, hvor optræder den i retsplejeloven, hvad mener juristen og politikeren? Læs »Når følelser koger op« i Information
14. maj 2003 - 18:18
Det overvældende resultat til trods er det første gang i 25 år, at kommunisterne mister kontrollen over et distrikt i Vest Bengalen. Volden har været mest udpræget i de distrikter, hvor kommunisternes holdepunkter var truet. Oppositionen hævder, at kommunisternes sejr skyldes terror og vold. Kommunisterne afviser anklagerne og peger blandt andet på, at en én-dagsstrejke i det sydlige distrikt Midnapore udbrød efter fundet af en halshugget kommunistleder og hans myrdede livvagter. På trods af volden har mere end 70 pct. af vælgerne afgivet deres stemme. Alligevel kalder Indiens ledende...
14. maj 2003 - 16:02
»Vi har ikke fundet Saddam Hussein endnu. Betyder det måske, at han aldrig har eksisteret?« Spørgsmålet er stillet af en unavngiven amerikansk embedsmand og står at læse i Information. De manglende masseødelæggelsesvåben i Irak er et debatemne hjemme i USA. Bush-rådgiveren Condoleeza Rices forklaring er, at våbnene er beregnet på at blive samlet i sidste øjeblik. Indtil da er de ganske harmløse. Men debatten er præget af en »so what«-holdning. Flere sikkerhedsrådgivere siger direkte, at det ikke betyder noget som helst, hvis Irak ikke var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Læs mere i...
14. maj 2003 - 3:31
Våbenindustrien kræver et indre marked for handel og produktion af våben. Skal EU have et troværdigt militær, må der tages skridt til at forbedre forholdene, så våbenindustrien i EU bliver mere effektiv. Det er baggrunden for, at EU-landenes erhvervsministre i går diskuterede et oplæg fra EU-kommissionens om fælles regler for militærindustri. Læs mere hos Dagbladet Arbejderen
14. maj 2003 - 3:29
Ny rapport truer med at sætte juridisk prop i regeringens forsøg på at totalprivatisere boligmarkedet. Hvis regeringen tvinger boligselskaber til at sælge ud af de almene boliger - er det så ekspropriation? Det spørgsmål stilles i en ny juridisk rapport fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF. Og rapporten besvarer selv spørgsmålet med et klokkeklart ja. Læs mere hos Dagbladet Arbejderen
14. maj 2003 - 3:26
LO Storkøbenhavn og Fagligt Ansvar indkalder til faneoptog. Tirsdag den 20. maj starter de politiske forhandlinger mellem finansministeriet, kommunerne og amterne om de overordnede økonomiske rammer for 2004. Det er nu, der skal lægges et politisk pres på forhandlingerne. Derfor indkalder LO Storkøbenhavn og Fagligt Ansvar til faneoptog i København, når forhandlingerne starter. Læs mere hos Dagbladet Arbejderen
14. maj 2003 - 1:53
En omstridt pensionsreform, udtænkt af den konservative østrigske regering, udløste for anden gang på en uge storstrejke. Omkring 100.000 skolelærere nedlagde arbejdet, og titusinder demonstrerede i hovedstaden Wien. For en uge siden oplevede Østrig sin første generalstrejke i over 50 år. Læs mere på DR

Sider

Annonce