Demonstranterne kastede sten og molotovcocktails mod politiet, der svarede igen med vandkanoner, tåregas og såkaldte chockgranater (bundter af kraftige kanonslag, der kastes ind i folkemængden med høje brag, skarpe lysglimt og kraftig røgudvikling til følge). Politibetjentene kastede desuden sten tilbage på demonstranterne. Mindst ét sted varede konfrontationen flere timer. Der var adskillige sårede på begge sider, og såvel ambulancer som de samariter, der var organiseret af demonstrations-initiativet, havde en travl dag. På trods af de hårde kampe lykkedes det ikke noget sted demonstranterne...