Annonce

Forkælet ungdom
28. juni 2013 - 10:03

Leder: Möger, Tesfaye og co. »Kom, sejrede og skred igen«

Der falder harske ord fra Troels Mylenberg om den tidligere SF-ledelse, der drypvist er skiftet til Socialdemokraterne siden SF’s formandsvalg.

Det var en meget lille nyhed, da tidligere skatteminister og SF-næstformand Thor Möger i går offentligjorde sin indmeldelse hos Socialdemokraterne.

Siden Möger og hans allierede på eklatant vis tabte formandsvalget i SF sidste år, har de gennem dette seneste trekvarte år på skift smækket med døren. Afhopperne tæller, udover Möger, også tidligere politisk ordfører Jesper Petersen.

»Det var åbenbart kun sjovt, da de bestemte det hele«

Chefredaktør på Fyns Amtsavis, Troels Mylenberg, konkluderer, at Möger-flokken kun gad SF, så længe de bestemte:

»(…) de unge afhoppere er mest af alt med til at stille politikere generelt i et ufortjent dårligt lys. Det var åbenbart kun sjovt, da de bestemte det hele. Tænk sig, at det skulle blive de unge og velbegavede idealister fra den politiske elite, der endte med at dokumentere den ellers helt ufortjente klassiske kritik af ungdommen for kun at tænke på sig selv.«, skriver Mylenberg afslutningsvist.

Læs lederen »De kom, de sejrede, de skred« på mitfyn.dk (betalingsside)

Redaktion: 

Annonce