Annonce

5. maj 2009 - 16:15

Nazi-koncert under politibeskyttelse

Lørdag havde nazisterne fra DNSB med Jonni Hansen i spidsen indkaldt til koncert i nazi-partiets såkaldte »Førerbunker« på Hundige Strandvej i Greve syd for København. Koncerten blev afholdt under massiv politibeskyttelse, da man frygtede angreb fra militante antifascister.

Begrundet frygt

Koncerten forløb uden nogle angreb, men frygten var ikke helt ubegrundet. Ved nazisternes seneste arrangement, en fejring af Hitlers 120-års fødselsdag i april, blev en deltager overfaldet ved den nærtliggende Hundige Station af fire »autonome typer«. Desuden har DNSB-medlemmer to gange i de forløbne uger været taberne i sammenstød med antifascister i Århus.

JPEG - 243.2 kb
Fire nazister ankommer til koncert hos DNSB i Greve. Foto: Modkraft.dk

Foran huset på Hundige Strandvej holdt der konstant en af politiets mandskabsvogne, mens der i området cirkulerede både hundevogne og motorcykler, samtidig med at Hundige Station blev holdt under observation af to biler med civilbetjente samt endnu en mandskabsvogn.

Svagt fremmøde

Koncertens hovednavn var DNSB’s husorkester »Daneskjold«. Desuden spillede det svenske nazirock-band »Division Nordland«. Invitationen til koncerten oplyste, at dørene åbnede kl. 16.30.

Herfra og til Modkraft.dk’s udsendte ved 19.30-tiden forlod Hundige Strandvej, ankom blot otte nazister. At nogle var ankommet tidligere, var dog tydeligt, da både skaldede hovededer og strakte højre-arme jævnligt stak op over plankeværket.

Politiet på stedet vurderede overfor Modkraft.dk antallet af nazister ved koncerten til 25-30 personer.

JPEG - 183 kb
En gæst hos DNSB hilser med strakt arm over »Førerbunkerens« plankeværk. Foto: Modkraft.dk
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce