Ulydig europæisk studenterbevægelse spirer

– Selvom der ikke blev ikke opnået enighed om noget, har vi fået skabt et stort netværk for os studerende på tværs af landegrænser. Og det skal vi nu udvikle og bygge videre på, siger studerende Iben Nilsson.

Modkraft.dk har talt med Iben Nilsson og hendes universitetsfæller, Peter Saxtrup og Andreas Mulvad, der har været til alternativt uddannelsestopmøde i Bruxelles fra 24-29. april, hvor en spirende europæiske studenterbevægelse diskuterede sit modtræk til den europæiske »Bologna-proces«, der samtidigt blev diskuteret til EU’s ministermøde for uddannelse i den belgiske by, Loeven, lidt uden for Bruxelles.

På trods af en vis frustration over at der efter fem dages intense diskussioner ikke blev vedtaget nogle konkrete tiltag, er de tre universitetsstuderende optimistiske med henblik på studenterbevægelsens fremtid herhjemme og i resten af Europa.

Mest snak og mindre direkte aktion

– Nu skal vi hjem og fortælle om, at der findes denne bevægelse, fortælle at de studerende er villige til at kæmpe, og at det kan lade sig gøre at lukke næste ministertopmøde ned, hvis vi er mange nok, siger Peter Saxtrup med henvisning til, at europæiske ministre om to år igen mødes for at diskutere Bologna-processen. Men han understreger, at det kræver langt bedre organisering:

Selvom de studerende var uenige om graden af direkte aktion, var de danske deltagere tilfredse med forløbet af mødet i den europæiske studenterbevægelse. Privatfoto.

– Mødet var uorganiseret og bar præg af, at der ikke er en stærk studenterbevægelse i Belgien. Hvis næste topmøde bliver afholdt i et land med en stærkere studenterbevægelse, vil resultatet også blive derefter, siger han.

Det var oprindeligt planlagt, at mødet bl.a. skulle munde ud i en samlet erklæring. Det lykkedes dog ikke at udforme noget konkret pga. for store interne uenigheder om, hvorvidt man skulle bruge tiden på diskutere den skriftlige erklæring eller forberede direkte aktion mod ministertopmødet. En gruppe spanske studerende »var ikke kommet til Belgien for at gå i cirkler om ministermøde«, som de udtrykte det.

Omkring 300 studenter demonstrerede i Belgien mod EU’s ministermøde for uddannelse. Privatfoto

Det resulterede i, at der tirsdag formiddag kun mødte ca. 300 studenter op i Loeven i forsøget på at komme så tæt på ministermødet som muligt. Demonstrationens front bar præg af maskerede spanske studerende. Bagest fulgte en gruppe på 40 danske studerende – der sammen med Modkraft.dk’s udsendte samme morgen var ankommet i bus fra København – trop sammen med en gruppe italienske studerende. De belgiske studerende glimrede derimod ved deres fravær.

Kun politiet forstyrrede ministermøde

Da demonstrationen nåede frem til det massive politiopbud, der omringede ministertopmødet, stod det hurtigt klart, at det ville være umuligt at trodse pigtrådshegn, vandkanoner og kampklædt politi og komme helt tæt på ministermødet. De danske og italienske studerende fortrak for at tage tilbage til en bredere og helt fredelig demonstration i Bruxelles arrangeret af de belgiske studerende.

Imens blev ca. 100 maskerede studenteraktivister ved politiindhegningen, hvor de, efter at have opsat mindre barrikader, blev stormet af kampklædt politi. En håndfuld aktivister blev i denne forbindelse anholdt. Det forlød senere fra en kilde inde fra ministermødet, at den politihelikopter, der kredsede i luften over demonstrationen havde larmet så meget, at det havde forstyrret forhandlingerne.

Ser positivt på fremtiden

Det var ifølge Andreas Mulvad forudsigeligt, at demonstrationen ville ende sådan, bl.a. fordi den belgiske studenterbevægelse ikke var interesseret i nogen form for konfrontation og derfor blev væk.

– Hvis der havde været ti gange så mange mennesker, havde civil ulydighed været effektiv. Selvom mange af de tilrejsende studerende havde som mål at lukke ministermødet ned, viste det sig ret hurtigt at være umuligt med de kræfter, der var tilstede, forklarer Andreas Mulvad til Modkraft.dk og tilføjer, at han alligevel er positivt stemt overfor fremtiden:

– Med de kontakter og den kampgejst det alternative topmøde trods alt har givet bevægelsen, kan jeg godt forestille mig, at vi om to år er folk nok til at lukke ministermødet ned. Selvom det ikke kom til enighed, blev de studerende jo ved med at møde op og diskutere. Og det ser jeg som et udtryk for, at man i fremtiden virkelig gerne vil skabe noget stort og finde ud af, hvordan nationale kampe kan kobles op på en fælles kamp mod den markedsgørelse af vores uddannelser, der udspringer fra EU’s Bologna-proces.