Annonce

21. april 2009 - 14:30

Besættere slår til i Århus

Cirka 20 unge aktivister har indtaget baghuset i Mejlgade 39. Allerede mandag aften forsøgte besætterne sig, men det slog fejl, da politiet dukkede op, skriver Århus Stiftstidende.

Tirsdag den 21. april lykkedes det imidlertid, og nu afventer politiet situationen.

– Nu skal vi lige finde ud af, hvem der ejer huset, oplyser Østjyllands Politi til Århus Stiftstidende.

En kilde fra gruppen, der kalder sig Konfront, oplyser imidlertid til Modkraft.dk, at huset allerede blev besat lørdag, »da folk ville udnytte, at der var højrisikokamp og motionsløb i byen og at politiet derfor ikke havde resourser eller overblik«.

Kilden, der ønsker at være anonym, siger, at besætterne har boet i huset siden lørdag uden at opleve nogen problemer.

Uklarhed om slagsmål

Ifølge politiet og Århus Stiftstidende forløber besættelsen helt fredeligt, hvorimod det mandag aften kom til slagsmål med en ung mand, som besætterne mente var højreekstremist.

Han filmede angiveligt aktivisterne, som derefter jagede ham ind i et supermarked, hvor han fik tæv. Fire unge mellem 15 og 21 år blev anholdt.

Den version af historien er besætterne også uenige i. De oplyser, at der bare var en, der lagde hånden på den højreorienteredes skulder, og at han absolut ikke fik tæv. De bekræfter dog, at han efterfølgende blev jaget ind i en Faktabutik.

Den nye besættelse finder sted tre måneder efter at brugerne af det midlertidige, brugerstyrede fristed, Huset på Vester Alle 15, frivilligt forlod huset.

JPEG - 58.2 kb
Kravet om et nyt brugerstyret fristed i Århus efter lukningen af Huset fik lørdag den 17. januar omkring 150 mennesker på gaden. Den 21. april blev et nyt hus besat i Mejlgade. Arkivfoto
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce