Bolivias præsident skuffer oprindelige folk

Efter en påske præget af politiske spændinger vedtog Bolivias parlament den 14. april en ny kontroversiel valglov, der baner vejen for det planlagte parlamentsvalg til december. Forhandlingerne mellem regering og opposition har været træge, og ifølge kritikere bærer den nye valglov præg af, at regeringen har forhandlet for et genvalg uden at tage hensyn til Bolivias store indianske befolkningsgruppe.

Indianske folk er stærkt utilfredse

Valgloven skal efter sigende sikre oprindelige folk øget politisk indflydelse ved decembervalget, men de indianske folk, som den venstreorienterede præsident Evo Morales traditionelt får sin støtte fra, er stærkt utilfredse med den nye valglov.

Bolivias knap 30 indianske minoriteter bliver kun repræsenteret med syv pladser i kongressen. Det svarer til en repræsentation på lige godt fem procent, og ligger langt under det, som den indianske bevægelse havde forventet, og regeringen lovet, i dagene op til folkeafstemningen om den nye forfatning sidste år.

De oprindelige folks organisationer i Bolivia er stærkt utilfredse med det kompromis, som regeringen har indgået med oppositionen om en ny valglov.

Af den nye forfatning fremgår det, at Bolivia er en såkaldt plurinational stat, og regeringen erklærede i sin valgkampagne, at helt op til 60 procent af pladserne i parlamentet, burde besiddes af oprindelige folk for at afspejle Bolivias multietniske sammensætning, hvor 36 forskellige indianske folk lever side om side.

»Vi er dybt skuffede over regeringen«

Den indianske højlandsorganisation CONAMAQ havde stillet forslag om 24 indianske valgkredse, mens den indianske paraplyorganisation CIDOB, der repræsenterer landets indianske minoriteter, som fortrinsvist lever i den bolivianske del af Amazonas, havde stillet krav om etableringen af 18 nye indianske valgkredse.

– Vi er dybt skuffede over regeringen. Hvordan kan vi skabe en plurinational stat, som det står i forfatningen, når størstedelen af landets indianske nationer ikke repræsenteres? Hvis selve kongressen ikke lever op til Bolivias plurinationale karakter, hvordan kan vi så tale om indiansk repræsentation, indiansk politisk indflydelse, spørger Pedro Nuni retorisk.

Han er vicepræsident for CIDOB og forklarer, at organisationens ledelse har indkaldt til møde, hvor de vil diskutere deres fortsatte opbakning til regeringen.

Af den nye valglov fremgår det, at der vil blive etableret én indiansk valgkreds i hver af Bolivias ni provinser med undtagelse af Potosi-provinsen og Chuquisaca-provinsen, hvor der udelukkende bor quechu-indianere. Quechua-folket tilhører Bolivias næststørste indianske gruppe og falder derfor ikke ind under kategorien etnisk minoritet.

Oprindelige folks organisationer havde krævet, at kun indianske kandidater burde kunne stille op i de indianske valgkredse, men i valgloven, som opposition og regering fik forhandlet på plads, får også kandidater fra de politiske partier og politiske interessegrupper mulighed for at opstille i de indianske valgkredse:

– Det gør det unægtelig sværere for de indianske minoriteter at få netop deres kandidater i kongressen, da de indianske kandidater ikke har samme erfaring og økonomiske muligheder for at lave kampagne i deres lokaleområde som de etablerede partier, mener Pedro Nuni.

Han påpeger desuden, at der i provinsen Beni lever knap 30 indianske folk, som indbyrdes skal kæmpe om at få deres kandidat stemt ind, da der kun etableres én indianske valgkreds per provins. Han er overbevist om, at det går ud over de mindste indianske grupper, som lever mest afsides – de grupper, som netop burde repræsenteres i kongressen for at skabe et plurinationalt samfund, hvor alle grupper har mulighed for at blive repræsenteret.

Valglov burde sikre etniske minoriteter

– Det nedslående resultat viser blot, at vi ikke kan hvile på laurbærrene, at kampen ikke er forbi for Bolivias oprindelige folk, selvom vi har fået en ny forfatning, som på papir giver oprindelige folk mere indflydelse, forklarer Freddy Cayo, projektleder for udviklingsorganisationen IBIS i Bolivia.

Han mener, at Morales’ kompromis med højrefløjen viser, at regeringen har forhandlet for et genvalg uden at tage hensyn til den store indianske befolkningsgruppe, som indtil videre har sikre Morales politisk flertal:

– Regeringen burde have været gået i dialog med de indianske ledere for at høre deres forslag til, hvordan man kan sikre, at indianske minoriteter sikres politisk repræsentation, inden regeringen præsenterede sit udkast til en ny valglov i kongressen, påpeger han.

Målet er et plurinationalt samfund

Af Bolivias nye forfatning, som blev vedtaget den 25. januar i år, fremgår det, at landets kongres, som fra årsskiftet ændrer navn til Den Plurinationale Forsamling, skal afspejle Bolivias multietniske sammensætning. Bolivia gik med vedtagelsen af den nye forfatning fra at være en homogen stat med ét sprog til en flernational – plurinational – stat, hvor oprindelige folks sprog anerkendes som officielle sprog.

Stridens kerne har siden vedtagelsen af forfatningen været, hvorvidt den nye statsmodel også skal afspejle sig i kongressens sammensætning. Siden vedtagelsen af den nye forfatning har der været seks forskellige forslag til en ny valglov i omløb formuleret af henholdsvis af landets to indianske paraplyorganisationer CONAMAQ og CIDOB, regeringen, senatet, andetkammeret samt den nationale valgdomstol.

Af regeringens forslag til en ny valglov fremgik det, at det bolivianske valgsystem burde udvides med 14 indianske valgkredse, mens oppositionen i sit forslag helt havde undladt at nævne muligheden for, at indianske minoritets-kandidater kunne opstille i særlige valgkredse.

Før påske gik de stridende parter fra regering og opposition med til at forhandle en konsensusaftale på plads, med viceminister Álvaro García Linera som forhandlingsleder. Kompromiset blev en ny valglov med syv indianske valgkredse.