USA har forsigtigt budt resultatet af folkeafstemningen om mulighederne for genvalg til præsidentposten i Venezuela velkommen.
Læs den artiklen »Obama slår hånden af Latinamerikas venstrefløj« på Modkraft.dk
En talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, Noel Clay, har ifølge BBC rost den »ånd«, som folkeafstemning søndag den 15. februar blev afviklet i. Men han understregede dog samtidig, at de valgte repræsentanter i Venezuela fremover skal koncentrere sig om at »regere demokratisk«.
Afstemningen i Venezuela handlede om en forandring af landets grundlov, så der ikke længere er begrænsninger i antal valgperioder, en præsident kan regere. Med knap 56 procent for og godt 44 imod ændringen kan den erklærede socialistiske præsident Hugo Chavez stille op til næste præsidentvalget i 2013, når hans nuværende embedsperiode udløber.
Chavez annoncerede søndag aften, da afstemningsresultatet lå klart, at han vil udnytte den mulighed.

Internationale valgobservatører har også bekræftet, at afstemningen forløb velorganiseret, fredeligt og uden valgsvindel. Den borgerlige opposition i landet har da også anerkendt resultatet.
Den amerikanske anerkendelse af resultatet kan tolkes som et udslag af en mere pragmatisk amerikansk politik over for Venezuela. Præsident Obama var ellers tidligere klandret den venezuelanske regering for den demokraitske sindelag og beskyldt den for at støtte »terroraktiviteter« i nabolandet Colombia, beskyldninger som Chavez har afvist og kaldt »samme stank« som Bush-regering har stået for.
Men så sendt som lørdag den 14. februar, dagen før folkeafstemningen i Venezuela, forsøgte Chavez at forbedre forholdet til USA. På en pressekonference sagde præsidenten, at han var parat til et møde med præsident Obama for at forbedre forholdet mellem de to lande.
– Enhver dag er gunstig for samtaler med præsident Barack Obama, udtalte Chavez til en række udenlandske journalister.
Tilnærmelsen skyldes muligvis, at den amerikanske regering i den sidste måned har ført lav profil i forhold den venezuelanske borgerlige oppositions beskyldninger mod Chavez-regeringen om at have intimideret dens valgkamp.
– Det er et internt anliggende i forhold til Venezuela, udtalte Robert Wood, en talsmand for USA’s udenrigsministerium tidligere på måneden, da han blev spurgt om USAs holdning til forfatningsafstemningen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96