Guantanamo-fange »klar til rejse«

Den etiopiske statsborger, men britisk bosatte Guantanamo-fange Binyam Mohamed befinder sig ifølge britiske myndigheder i en så god helbredstilstand, at han kan tåle at blive fløjet tilbage til Storbritannien. Mohameds forsvarere håber, at præsident Barack Obama vil give tilladelsen inden for få dage.

– Et hold britiske myndighedspersoner, herunder en læge, mødtes med Guantanamo Bay-fangen Binyam Mohamed i går. Det mødtes også med det medicinske personale i lejren, siger en talsmand for det britiske udenrigsministerium ifølge BBC News.

– Der er ingen umiddelbare medicinske hensyn, der kan hindre ham i at rejse til Storbritannien, hvis USA’s regering indvilger i Storbritanniens anmodning om løsladelse og tilbagevenden. Vi håber dette bringer Mohameds løsladelse og tilbagevenden til Storbritannien et skridt nærmere, siger talsmanden.

Binyam Mohamed afsluttede ifølge hans civile advokat, menneskeretsforkæmperen Clive Stafford Smith, en sultestrejke onsdag den 11. februar.

Stafford Smith siger, at den 190 centimeter høje fanges vægt er faldet til 57 kilo, siden han den 5. januar holdt op med at indtage føde. Det har fået både Stafford Smith og Mohameds militære forsvarer, Yvonne Bradley, til at frygt for hans liv.

Syv år i fangenskab

Mohameds sag er blevet midtpunkt for ind til flere juridiske og politiske fejder om CIA’s hemmelige fangeprogrammer i både USA og Storbritannien.

Mohamed blev taget til fange i Pakistan i april 2002. Han blev efter eget udsagn tre måneder senere fløjet til Marokko, hvor han blev udsat for tortur, og senere transporteret til et af CIA’s hemmelige fængsler i Afghanistan.

Demonstration mod Guantanamolejren. Arkivfoto.

I september 2004 blev han indsat i Guantanamolejren, mistænkt for at have deltaget i Al Quedas angreb på USA. Anklagerne blev trukket tilbage i efteråret 2008, men han sidder fortsat indespærret i den berygtede fangelejr.

Var samarbejdsvillig uden tortur

En militær forhørsleder har ifølge nyhedsbureauet Associated Press under vidneansvar udfyldt en 19 sider lang erklæring til en føderal domstol i Washington, der fortæller, at Mohamed fra starten af fangeskabet indvilgede i at samarbejde med de amerikanske militærmyndigheder.

– Ved slutningen af forhøret, indvilgede Mohamed i at forsætte sit samarbejde og stille sandfærdige informationer til rådighed for mig, skriver forhørslederen om sit første møde.

Erklæringen fortæller til gengæld intet om de 18 måneder, hvor Mohamed angiveligt har været tilbageholdt i Marokko, inden han blev fløjet til et hemmeligt CIA-fængsel i Afghanistan.

Forhørslederen fortæller, at de mødtes igen i efter Mohameds indsættelse på USA’s militærbase ved Guantanamobugten i Cuba i september 2004. Ifølge forhørslederen begyndte Mohamed i november 2004 at »udtrykke reservationer og ængstelse for fortsat samarbejde med regeringen«. Mohamed og forhørslederen mødtes sidste gang i december 2004.

Truet med kastration

Mohameds civile advokat Clive Stafford Smith har i en skriftlig redegørelse fra 2006 i detaljer fortalt om den formodede tortur imod hans klient, mens han »direkte eller indirekte« har været USA’s varetægt.

Han hævder blandet andet, at han har været lemlæstet og er blevet udsat for bevidstpåvirkende stoffer. Han er desuden blevet berøvet søvn, slået og snittet i sin penis med en skalpel.

– En af dem sagde, at det ville være bedre blot at skære den af, da jeg vil kun ville avle terrorrister, citerer Stafford Smith Mohamed for at have sagt.

Pres på Obama og britisk udenrigsminister

Binyam Mohameds sag har vakt opsigt i både USA og Storbritannien.

Præsident Obama har efter sin indsættelse lovet fornyede undersøgelser af alle de Guantanamo-indsattes sager. Ikke desto mindre påkaldte det amerikanske justitsministerium den tidligere Bush-regerings krav om tilbageholdelse af statsdokumenter med henvisning til statens sikkerhed ved en føderal domstol i San Francisco i sidste uge.

En britisk domstol afslog desuden tidligere i februar at beordre fremlæggelsen af sammendrag af amerikanske rapporter om Mohameds tilbageholdelse.

Det skete med henvisning til, at det kunne true udveklingen af efterretninger mellem USA og Storbritannien. Udenrigsminister David Miliband har imidlertid afvist at USA skulle true med at afbryde samarbejdet, hvis de britiske myndigheder offentliggør dokumenterne.

Det har fået Mohameds advokater til at argumentere for at domstolen skal genoverveje beslutningen om rapporternes tilbageholdelse, fordi den er blevet fejlorienteret om truslen mod efterretningsudvekslingerne.