Obama slår hånden af Latinamerikas venstrefløj

Den colombianske oprørsbevægelse FARC har i den første af uge af februar løsladt fem fanger fra fangenskab i den colombianske jungle. Mandag den 2. februar frigav guerillahæren fire medlemmer af de colombianske sikkerhedsstyrker, der har været holdt fanget i mere end et år og tirsdag den 3. februar fulgte løsladelsen af den tidligere provinsguvernør Alan Jara, der har været holdt fanget i mere end syv år.

Den colombianske oprørsbevægelse kalder ifølge BBC frigivelsen af gidslerne for en »humanitær gestus«, men den kan muligvis ses som en forsigtig føler på forhandlingstemperaturen i det latinamerikanske land efter indsættelsen af den nye Obama-administration i USA.

Der er dog ikke meget, der tyder på at »føleren« vil blive forstået i Washington. For der er ingen tegn på, at præsident Barack Obamas løfter om at ændre Bush-administrationens udenrigspolitiske egenrådighed til international dialog, forhandling og diplomati vil komme til at omfatte venstrefløjen og de folkelige bevægelser i Latinamerika.

Præsident Obama, udenrigsminister Hillary Clinton og flere fremtrædende demokrater har både før og efter indsættelsen af den nye centraladministration fremsat udtalelser, der tyder på at Bush-administrationens neoliberale og magtpolitiske linje bliver ført uændret videre i Latinamerika - og i konfrontation med de sociale og politiske bevægelser, der forsvarer nationale og folkelige interesser.

Makkerparret Obama og Clinton vil ikke lade dialog, diplomati og forhandling omfatte Latinamerikas venstrekræfter.

Støtte til nyliberale handelsaftaler

Den nye Obama-administration bakker således utvetydigt op bag Uribe-regeringen i Colombia. Støtten er ikke af ny dato, men blev allerede understreget begge kandidater til præsidentkandidat for det demokratiske parti i marts måned 2009, da colombianske regeringstropper krænkede Ecuadors suverænitet ved at angribe FARC-guerillaer i nabolandet. Hverken Hillary Clinton eller Barack Obama forholdt sig til krænkelsen af den nationale suverænitet, men bakkede blot utvetydigt op om Uribe-regeringens ret til at »forsvare sig« mod FARC.

Hillary Clinton har i januar 2009 under kongresafhøringen op til sin indsættelse som udenrigsminister i Obamas regering gentaget, at den nye administration vil give »fuld støtte til Colombias kamp imod FARC«.

Og selv om Hillary Clinton nok kritiserede manglen på arbejderbeskyttelse i landet, bakkede hun samtidig op bag de frihandelsaftaler, som USA under Bush’s lederskab har indgået med Colombia. Det skete med neutrale formuleringer om, at »det er væsentligt, at handlen spreder globaliseringens fordele«.

Flere analytikere påpeger, at Clinton til gengæld ikke forholdt sig til den colombianske regerings forbindelser til de paramilitære styrker, der bortfører og dræber menneskerets- og fagforeningsaktivister.

Fortsat ideologisk konflikt mellem USA og Venezuela

Den nye centraladministrations fortsættelse af Bushs Latinamerika-politik begrænser sig ikke til Colombia. Den fortsætter også de meget hårde ideologiske angreb på Venezuelas erklærede socialistiske regering.

Præsident Barack Obama har efter sin valgsejr i et interview med den spansksprogede, men USA-baserede tv-station Univision beskyldt Venezuelas præsident Hugo Chávez for at være en »kraft, der har hindret fremskridt i regionen«. Han beskyldte samtidig Chávez for at »eksportere terroristaktiviteter« ved at støtte oprørsbevægelsen FARC i Colombia.

Den ideologiske konfrontation mellem Venezuela og USA synes derfor fortsat og videreført - på trods af Hugo Chávez’ gentagne udtalte forhåbninger om at forholdet mellem de to lande skulle forbedres med Obamas indsættelse i Det Hvide Hus.

Chávez beklager

Præsident Chávez’ reaktion på udtalelserne har været beklagelse.

Ifølge hjemmesiden Colombiajournal.org siger Chávez, at han håber, han »tager fejl, men som jeg opfatter det, bidrager Obama til den samme stank« som præsident Bush.

Chavez sagde dog samtidig, at Obama stadig kan nå at ændre opfattelse, og han understregede, at »ingen skal kunne sige, at jeg smed den første sten mod Obama. Han smed den mod mig«.

Clinton: Chavez regerer ikke-demokratisk

Hillary Clinton har under indsættelseshøringerne op til hendes udnævnelse til udenrigsminister fulgt linjen fra Obama op og åbent erklæret sig som tilhænger af en konfrontativ linje over for Venezuela.

Hun sagde her, at USA forsømmelser over for Latinamerika havde efterladt et tomrum, der blev udfyldt af Chávez, »som har forsøgt at bruge denne mulighed til at fremme gammeldags, anti-amerikanske ideologier«.

Clinton betegnede Chávez som »en demokratisk valgt leder, som ikke regerer demokratisk« og betegnede hans politik som »handlinger og visioner for regionen, som ikke tjener hans indbyggere eller folk«.

Fortsat diplomatisk konflikt med Bolivia

Den nye Obama-administration begrænser ikke kritikken af venstrekræfterne til Venezuela og Colombia, men inddrager også Bolivia. Den indianske præsident Evo Morales har ligesom Hugo Chávez udtrykt håb om forbedring af forholdet til USA efter præsidentvalget i november.

Men også her synes de første udmeldinger fra Hillary Clinton af forhindre en forbedring af forholdet mellem de to landes regeringer.

Udenrigsministeren forsvarede i sin første optræden i Senatet, den tidligere USA-ambassadør i Bolivia, Philip Goldberg, der blev udvist af Bolivia i september 2008 for indblanding i landet interne affærer. Udvisningen fik Bush-regeringen til at sende Bolivia-ambassadøren, Gustavo Guzman, hjem. Og Bush-administrationen anklagede derefter Bolivia for ikke at følge de internationale retningslinjer for narkotikakontrol.

Clinton omtalte i Senatet Goldbergs udvisning som én ud af flere ikke-retfærdige handlinger mod personer i amerikansk tjeneste i Bolivia. Det rejste spørgsmålet, sagde Clinton, »om Bolivia ønsker en konstruktiv gensidig forbindelse«.

Kritikken mod Venezuela og Bolivia blev gentaget af den nye udenrigsminister i den sidste uge af januar, hvor Hillary Clinton kaldte de to lande indflydelse på kontingentet for negativ - og efterlyste et amerikansk lederskab i regionen, der kunne konfrontere de to lande »hårdt og direkte«.

Udtalelserne vakte ikke meget opsigt i USA, men kom til gengæld på forsiderne i Latinamerikas aviser.