Småbønder langer ud efter FN-fødevarekonference

»Det er en skandale at de (Verdensbanken m.fl., red.) får plads i paneldiskussionerne, imens repræsentanter for småproducenterne – som producerer 80 pct. af verdens mad – kun får et par minutter til at udtrykke deres mening«.

Den internationale landbrugsbevægelse Via Campesina var ikke imponerede over forløbet af den netop afsluttede FN-højniveaukonference i Madrid, der havde den globale fødevarekrisen på programmet.

Her sad internationale finansielle institutioner sammen med store agro-virksomheder ved rundbordsdebatter og diskuterede løsningen på fødevarekrisen, mens repræsentanter for småbønder i udviklingslandende kun fik et par minutter til at fremlægge deres synspunkter. Det er ellers netop småproducenterne, som bør inkluderes i formuleringen af løsningen på krisen og ikke de neoliberale institutioner, som har skabt selve krisen, lyder kritikken.

Småbønder i udviklingslandende er afgørende for løsningen af fødevarekrisen, men holdes ude fra de beslutningstagende konferencer.

Delegerede fra 126 lande, internationale organisationer og private virksomheder mødtes i Spaniens hovedstad den 26. og 27. januar for at starte et »Globalt Partnerskab« om fødevaresikkerhed og for at følge op på en konference i Rom i juni 2008, hvor 181 lande forpligtigede sig til at lette konsekvenserne af stigende fødevarepriser for de fattige lande.

»Alle skal være med« i løsningen

I Rom blev verdens ledere enige om, at udviklingslande skal hjælpes til at møde deres behov for fødevaresikkerhed igennem forøgelse af fødevareproduktionen og investering i landbrugsudvikling, særligt ved at fokusere på bistand til ulandenes småbønder. I Madrid blev deltagerne enige om, at realiseringen af dette skal foregå igennem et inkluderende partnerskab:

»De (deltagerne, red.) blev enige om vigtigheden af en inkluderende og bred konsultationsproces, som kan føre til etableringen af et Globalt Partnerskab for landbrug, fødevarer og fødevaresikkerhed, som starter med Madrid Højniveaukonferencen«, hedder det i en erklæring fra konferensen.

De vigtigste ekskluderes

Som partnere nævnes bl.a. civilsamfundet, udviklingslandenes regeringer og landbrugsorganisationerne, hvorunder små-producenterne hører.

Men udviklingslandenes producenter blev ifølge landbrugsbevægelsen Via Campesina alligevel ekskluderet i Madrid. Konferencen var i stedet et forum domineret af Verdensbanken, Den Internationale Valutafond, Verdenshandelsorganisationen og transnationale selskaber, mener bevægelsen.

Spaniens premierminister José Luis Rodríguez Zapatero havde inviteret til afholdelse af Højniveaukonference om fødevarekrisen i Madrid den 26. og 27. januar. Konferencen var domineret af internationale finansielle institutioner og transnationale selskaber på bekostning af ngo’er og repræsentanter for bønder i udviklingslandene.
Foto: PR/ransa2009

Et »Globalt Partnerskab«, som det foreslået i Madrid, vil i lighed med tidligere lignende initiativer slå fejl, skriver bevægelsen sammen med andre ngo’er og civilsamfundsorganisationer i en fælles erklæring. Den mener, at det er problematisk, når finansielle institutioner og handelsorganisationer inkluderes i forhandlinger om at løse de problemer, som de selv har skabt:

»Det »Globale Partnerskab« er blot endnu et tiltag, som giver de store virksomheder en plads om bordet under retorikken om »at inkludere«. Ligeledes legitimerer det deltagelsen af WTO, Verdensbanken og IMF samt andre neoliberalisme-fremmende institutioner. Dette underminerer enhver mulighed for civilsamfundet og regeringer fra det globale Syd i at spille nogen betydelig rolle. Vi har ikke brug for dette globale partnerskab«.

Selvbestemmelse er løsningen

Det er ikke kun eksklusionen i sig selv som er problematisk. Problemet er også, at de løsningsforslag som landbrugs- og civilsamfundsorganisationerne står for, og som adskiller sig markant fra de neo-liberalistiske løsningsmodeller, ikke bliver hørt.

I deres erklæring skriver organisationerne, at løsningen ikke findes i flere sprøjtemidler og superafgrøder og at en løsning ikke er mulig, så længe der ses bort fra, at lokale bønder i ulandene formenes adgang til landbrugsjord under tiltagende privatiseringsrunder. Løsningen hedder i stedet »fødevaresuverænitet«: En tilgang orienteret mod små landbrug, manuelt fiskeri, prioritering af lokale markeder og bæredygtige produktionsmetoder baseret på folkets ret til selv at definere deres egne landbrugspolitikker.

For at et sådant alternativ kan blive en realitet, er der ifølge organisationerne brug for er et rum i FN-systemet, som kan handle uafhængigt af internationale finans- og handelsinstitutioner og under deltagelse af repræsentanter for bønder, fiskere og andre producenter i udviklingslandende.

Modstand nytter

Madrid-konferencen blev ifølge organisationerne overraskende nok ikke en så triumferende proklamation af et Globalt Partnerskab, som man havde frygtet. Dette skyldes især, at flere udviklingslande afviste forslag, som man havde undladt at høre deres mening om. Herudover stod FAO stærkt på at beholde forvaltningen af fødevarer og landbrug indenfor FN-organisationerne FAO, WFP og IFAD.

FN’s rapportør vedrørende retten til mad, Olivier De Schütter, giver i ny rapport flere ngo’er medhold i, at det internationale handelssystem er en primær årsag til den fødevarekrise, som har kastet mange millioner mennesker ud i sult i 2008. Foto: PR/ransa2009

Slutteligt betød deltagelsen af ngo’er og civilsamfundet ved konferencen – både indenfor og udenfor konferencemurene – at de delegerede blev mindet om, at en løsning på fødevarekrisen, der ikke bygger på de erfaringer og alternativer, som småproducenter i udviklingslandende gør sig i deres daglige arbejde, er uden perspektiv.

Også andre steder end i civilsamfundets regi kritiseres for øjeblikket den internationale handelsorden. FN’s egen rapportør vedrørende retten til mad, Olivier de Schütter, konkluderer i en ny opsigtsvækkende rapport, at det nuværende neoliberale handelssystem er en primær årsag til fødevarekrisen. De Schütter opfordrer direkte udviklingslandende til at gå udenom WTO og i stedet sørge for at beskytte egne markeder mod import fra industrialiserede lande.