Annonce

28. januar 2009 - 11:44

LO: Sæt optjeningsperioden ned

Har man været i ordinær beskæftigelse i et halvt år, så skal man have ret til dagpenge, hvis man fyres fra sit job.

Sådan lyder et forslag fra LO, der vil have lempet de nugældende regler om, at der skal mindst et års beskæftigelse inden for tre år til for at være dagpengeberettiget.

– Regeringen og et flertal i Folketinget har med henvisning til den gunstige beskæftigelsessituation benyttet muligheden for at stramme op på dagpengelovgivningen og også reglerne for at modtage kontanthjælp. Nu går udviklingen den anden vej, og så er de forpligtet til at tilpasse regelsættet til den situation på arbejdsmarkedet, siger LO-formand Harald Børsting.

LO mener, det er nødvendigt at gøre en ekstraordinær indsats for at undgå, at alt for mange familier ender i en håbløs økonomisk situation. Samtidig indrømmer Harald Børsting, at forslaget om lempelse af optjeningsretten ikke hjælper de lønmodtagere, der har »spillet højt spil« ved at undlade at melde sig i a-kasse, og som nu i tilfælde af en fyreseddel risikerer heller ikke at kunne få hjælp fra det offentlige.

– Men vi kan i det mindste samle de lønmodtagere op, som har nået at melde sig i a-kasse i løbet af efteråret 2008 et halvt år tidligere, understreger Harald Børsting

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce