Københavns Politi er blinde for racisme-motiver

Folketinget vedtog i 2004 at lave en tilføjelse til straffelovens paragraf 81, så det er en skærpende omstændighed, hvis forbrydelser bliver begået på grund af racisme. Men drabsafdelingen i Københavns Politi har flere gange på forhånd besluttet at udelukke efterforskning af mulige racistiske motiver.

Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racisme har svært ved at se, at politi og anklagemyndighed har taget skærpelsen alvorlig.

Knivoverfald på burmesere i Kastrup

Fredag den 5. december 2008 blev tre burmesiske mænd overfaldet og stukket ned med kniv i Kastrup. Den ene døde kort efter af kvæstelserne, en anden overlevede seks knivstik og en tredje mand slap væk uskadt.

Et par dage efter drabet afviste drabschef Ove Dahl fra Københavns Politi ifølge gratisavisen 24timer, at der var tale om et racistisk motiveret overfald.

Det er dog udtalelser, som han senere har trukket tilbage.

– Jeg har ikke meldt ud, at der ikke var racistisk motiv. Jeg har sagt, at jeg ikke kender motivet. Pressespekulationer om motiver er ikke noget, jeg giver mig af med. Jeg har ikke lagt mig fast på noget og koncentrer mig om at opklare, hvem der står bag overfaldet og knivdrabet, siger han til Modkraft.dk.

Knivoverfaldet skete tilsyneladende tilfældigt: De tre mænd blev uden varsel angrebet af 6-8 danske unge, der gav sig til at hugge i ofrene med en eller flere knive. En 16-årig dreng er foreløbig blevet anholdt mistænkt for drabet.

Ingen af de to mænd, der overlevede overfaldet, har ifølge Ove Dahl sagt, at der var tale om et racistisk overfald.

– Men vi afviser intet motiv. Vi ved kun, at overfaldsmændene ikke er gået efter penge, for begge ofre havde deres tegnebøger. Det virker som vold for voldens skyld, siger han.

Meget tyder på, at den 19-årige Anton Njie blev overfaldet og dræbt på grund af racisme. Men dommen over overfaldsmændene blev ikke skærpet. Privatfoto.

Ove Dahls udtalelser stemmer imidlertid ikke overens med det overlevende knivoffers udsagn. Torsdag den 11. december sagde han i TV-Avisen kl. 21.00, at han opfattede overfaldet som racistisk.

»Meningsløs vold«

Betegnelsen »meningsløs vold« har drabschefen brugt om flere af det sidste års uprovokerede voldsepisoder, der er endt med dødelig udgang i København, selv om vidneudsagn og indicier i flere af sagerne peger i retning af racistiske motiver.

Det var tilfældet, da en 16-årig dansk-tyrkisk dreng, Deniz Özgür Uzun den 19. marts 2008 blev overfaldet af tre danske teenagere med et baseballbat.

– Der er ikke noget i den her sag, som tyder på nogen form for racisme. Det er umotiveret meningsløs vold, udtalte Ove Dahl til Ritzau godt en uge efter drabet den 27. marts.

Heller ikke det såkaldte »hue-drab« på den 19-årige mulat Anton Njie den 5. januar, mener Ove Dahl har racistisk motiv.

– Vi fandt ikke noget racistisk motiv i den sag, siger han.

Hverken knivoverfaldet i Kastrup, kølledrabet på Deniz Uzun eller knivdrabet på Anton Njie synes at være begået af gerningsmænd med tilknytning til den organiserede, racistiske højrefløj, men snarere af rodløse unge med psykosociale problemer. Men det er stærkt forsimplet ene og alene at kalde volden umotiveret og meningsløs.

Bevisbyrden er svær at løfte

Københavns Byret afsagde den 6. november 2008 dom i Anton Njie-sagen. Den 20-årige Rasmus Balle Jensen blev idømt 12 års fængsel for overlagt drab og Andrew Satarivand blev idømt to års fængsel for røveri, vold og overtrædelse af våbenloven.

I dommens præmisser bliver overfaldet og drabet ikke betegnet som racistisk. Men retssagen opridsede dog et begivenhedsforløb, der tyder på et racistisk motiv.

Et vidne fortalte blandt andet, at Andrew Satarivand på caféen Det Elektriske Hjørne kort før konfrontationen med Anton Njie havde kaldt en mand for »sorte svin«. I kendelsen nøjes Københavns Byret med at skrive, at Andrew Satarivand, der var den drivende i begge konfrontationer, »udviste en aggressiv adfærd.«

Statsanklager Anne Birgitte Stürup kaldte det i retten »bemærkelsesværdigt« at aggressionerne i begge episoder rettede sig mod personer med afrikanske rødder, og hun siger til Modkraft.dk, at hun i retten påpegede muligheden for at skærpe straffene.

– Men beviset for et racistisk motiv er vanskeligt at løfte. Selv om jeg kan have en formodning om, at der var et racistisk motiv i Anton-sagen, så er det svært at bevise, hvad folk tænker, siger hun efter domfældelsen til Modkraft.dk som forklaring på, hvorfor Københavns Byret ikke fulgte hendes anbefaling.

Drabschef Ove Dahl fastholder imidlertid, at der ikke er et racistisk motiv involveret i sagen. Statsanklagerens henvisning til, at retten kunne skærpe dommene, har han intet kendskab til, siger han.

– Når vores efterforskningsarbejde er afsluttet, er sagen ud af vores hænder.

Ifølge Modkraft.dk’s oplysninger blev episoden på Det Elektriske Hjørne inddraget i efterforskningen og bevisførelsen, fordi Andrew Satarivand under afhøringer ikke ville indrømme, at det var en konflikt om en hue, der udløste knivdrabet – og på Det Elektriske Hjørne havde overfaldsmændene også været i konflikt med en afrikansk mand om en hue, der lå på gulvet.

Det var dog ikke kun et huemotiv, der gik igen i de to situationer – men også et muligt racistisk motiv.

Andrew Satarivand, der var drivende i optrapningen af konflikten på Strøget, havde på Det Elektriske Hjørne også chikaneret en mand med afrikansk baggrund og ifølge vidner i retten kaldt ham »sorte svin«.

Og i konfrontationen op til drabet på Anton Njie rettede Andrew Satarivand alene sine aggressionerne mod Anton Njie, ikke mod den hvide ven, han fulgtes med. Vennen blev ganske vist også slået, men først da han lagde sig imellem angriberne og Anton Njie.

Politi og anklagemyndighed lod dog ikke kendskabet til episoden på Det Elektriske Hjørne og konfliktoptakten på Strøget udmønte sig i et krav om skærpelse af straffen med henvisning til straffelovens paragraf 81.

»Perkersvin«

Heller ikke i sagen om overfaldet og drabet på det 16-årige avisbud Deniz Uzun har Københavns Politi og anklagemyndigheden »lagt påstand« om skærpelse af dommene på grund af racistisk motiv.

Drabssagen blev i starten af januar 2009 behandlet ved et nævningeting i Københavns Byret, der den 12. januar idømte tre danske teenagere mellem 3 og 4 1/2 års fængsel for drab og medvirken til drab. Retten skærpede ikke dommene over de tre på grund af racistisk motiv.

Vidneudsagn i retten dokumenterede ellers, at de presseforlydender, der fulgte lige efter mordet, var rigtige, nemlig at gerningsmændene umiddelbart før overfaldet på avisbudet den 19. marts havde tiltalt ofret som »perkersvin«.

Andre indicier, der kunne begrunde et racistisk motiv, blev heller ikke fremlagt i retten af anklagemyndigheden.

Politiken kunne ellers allerede i slutningen af marts måned 2008 fortælle, at de tre gerningsmænd ikke kun havde en stærkt belastet social fortid, men også dannede en bande ved navn DKP. Navnet var dels en sammensætning af de tre drenges forbogstaver, men samtidig initialerne for et racistisk slogan: »Danmark Knuser Perkere«.

Flere tidligere klassekammerater til den 15-årige dreng, der svingede køllen til det dræbende slag, kunne desuden fortælle, at han pralede med at være racist, og at han havde været involveret i flere stridigheder med grupper af unge med indvandrerbaggrund, bl.a. for at skrive racistiske grafitti-slogans i Holmbladsgade-området på Amager.

Drabschef Ove Dahl ville umiddelbart forud for retssagen ikke oplyse Modkraft.dk om politiefterforskningen havde afdækket om Deniz Uzun var blevet tiltalt »perkersvin« og om de tiltalte vedstod sig den racistiske DKP-betegnelse.

– Jeg udtaler mig ikke om en sag, der kommer for retten i starten af det nye år, udtalte han til Modkraft.dk i december 2008.

Oplysningen om de racistiske initialer blev alene nævnt i retten af advokat Niels-Erik Hansen, der var bisidder for den dræbtes mor i retssagen. Han fremførte oplysningerne umiddelbart før udmålingen af straf.

Niels Erik Hansen er desuden centerleder for Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination – og han kritiserer i denne egenskab drabsafdelingen for at være blind for racistiske motiver.

– I sagen om Deniz Uzun besluttede man sig, allerede før efterforskningen var færdig, for at forbrydelsen ikke var racistisk, siger han til Modkraft.dk.

– Men når politiet ikke efterforsker racistiske motiver, og når anklagemyndigheden ikke lægger påstand om det i anklageskriftet, så bliver skærpelserne fra 2004 heller ikke brugt – med mindre det handler om rene tilståelsessager fra erklærede racister, siger Niels-Erik Hansen.

Utilfredsheden med drabsafdelingen fik i starten af december Niels-Erik Hansen til at indgive en politianmeldelse til Københavns Politi, hvor han bad om at få undersøgt Deniz Uzun-drabet med henblik på racistiske motiver. Men anmeldelsen er tilsyneladende ikke blevet behandlet.

– Jeg har ikke hørt noget, og racismemistanken har ikke fået afsmittende effekt på anklageskriftet, der blev udarbejdet af politi og anklagemyndighed, siger han.

Niels-Erik Hansen har nu klaget til Rigsadvokaten over den manglende behandling af politianmeldelsen.