Bolivia får ny indianervenlig forfatning

Bolivia brød ud i spontan folkefest, da det søndag den 25. januar sent om aftenen stod klart, at befolkningen har sagt ja til en ny forfatning. Derved bryder Bolivia for første gang i sin 184 år lange levetid som republik med landets økonomiske elite, der i generationer har dikteret Bolivias politiske kurs.

– I dag grundlægger vi et nyt Bolivia, hvor er der er lige muligheder for alle borgere. Her begynder det nye Bolivia, her begynder ligheden og værdigheden for alle bolivianere, proklamerede Bolivias indianske præsident, Evo Morales, fra præsidentpaladsets balkon foran tusinder af tilhængere, der var samlet i La Paz for at fejre vedtagelsen af den nye forfatning.

– Det er slut med kolonitiden. Det er slut med feudalismen. Det er slut med neoliberalismen og udplyndringen af landets ressourcer, sagde præsidenten.

Ifølge det Bolivianske nyhedsbureau, Agencia Boliviana de Información, og flere dagblade har Bolivias befolkning stemt for den nye forfatning med ca. 60 procent af stemmerne. En endelig fintælling ligger ifølge den nationale valgdomstol, Corte Nacional Electoral, klar i slutningen af ugen.

Bolivia fortsat splittet

Især den indianske del af befolkningen har støttet op om Morales i forventningen om, at han med sine reformplaner kan bekæmpe fattigdom, diskrimination og ulighed i Sydamerikas fattigste land.

Valgfest foran præsident Evo Morales præsidentpalads søndag den 25. januar. Foto: José Luis Quintana

I de fire højlandsregioner, hvor flertallet af Bolivias aymara- og quechua-indianere bor, har Morales fået i gennemsnit 70 af procent af stemmerne. Men forfatningsvedtagelsen gør ikke en ende på den dybe og langvarige konflikt mellem regeringen og dens tilhængere på den ene side, og de fire departementer i det østlige lavland, som er i opposition til den centrale regering i La Paz.

Et flertal af vælgerne i Santa Cruz, Beni, Tarija og Pando har stemt nej til forfatningen og helt op imod 70 procent af stemmerne i Santa Cruz har stemt nej, ifølge foreløbige prognoser.

Indianervenlig forfatning

Den nye forfatning giver især det indianske befolkningsflertal større indflydelse og er en sejr for den indianske bevægelse i Bolivia, der har været de første og mest ihærdige til at kræve en ny forfatning.

Den indianske bevægelse, der kæmper for at give indianske folk større selvstyre, indflydelse og anerkendelse som kultur og folk, har i årevis haft en ny grundlov som største krav.

– Dette er et stort øjeblik; det er, hvad vi har kæmpet for i mere end 20 år, sagde en bevæget Juan Balbin, politisk leder for den indianske paraplyorganisation CONAMAQ, der repræsentere Bolivias højlandsindianere, efter valgresultatet blev kendt.

Indiansk selvstyre

Efter 500 års kolonisering og marginalisering af oprindelige folk, bliver landets 36 indianske nationer for første gang i Bolivias historie anerkendt, og oprindelige folk får nu tildelt den jord, de bebor og har beboet i generationer med ret til territorial selvstyre. Bolivia går derfor fra at være en homogen stat med ét sprog til en plurinational stat, hvor oprindelige folks sprog anerkendes som officielle sprog.

Den nye forfatning lægger også op til en ny folkeskolelov, der tager udgangspunkt i oprindelige folks viden og sprog, og som vil komme til at udgøre en væsentlig del af den nationale uddannelsespolitik. Den nye forfatning garanterer desuden lige adgang for alle til basale nødvendigheder som vand, elektricitet, uddannelse og sundhed, og den lover sikring af ordentlige arbejdsvilkår og forbyder slaveri.

Den konservative opposition er skeptiske overfor den folkelige indflydelse og mener, at magten skal centreres hos en kvalificeret elite som før i tiden. Oppositionen er desuden modstandere af Bolivia som en »flernational« stat, da de mener, at inddelingen af Bolivia i 36 nationer truer landets homogenitet og vil øge polariseringen af landet.

Splid om naturressourcer

Det er i lavlandsdepartementerne Bolivia udvinder olie og naturgas, og et af de centrale stridspunkter har været og vil fremover blive spørgsmålet om, hvor stor en andel af indkomsterne, der skal være under departementernes kontrol.

Bolivias konservative opposition er stærkt utilfreds med den nye forfatning, som de mener giver regeringen alt for stor magt og indflydelse over økonomien og det politiske liv i landet. Ifølge den nye forfatning skal landets naturressourcer, som snart i to årtier har været på private hænder, atter tilhøre staten og folket.

Guvernørerne fra de rige lavlandsdepartementer, der sammen med lokale godsejere og virksomhedsledere udgør selvstyrebevægelsen, ønsker udstrakt regionalpolitisk og økonomisk selvstændighed og kontrol over indtægterne fra olie- og gasindustrien. De er utilfreds med, at olie- og gasindtægterne fremover vil blive decentraliseret direkte til kommunerne, departementsrådene og de indianske folk på baggrund af lokale udviklingsplaner.

Øremærkningen af de regionale udviklingsmidler skal mindske korruption og sikre at penge investeres i lokal udvikling, sundhed og uddannelse. Selvstyrebevægelsen er fortsat stærk, ikke mindst økonomisk, og det kommende stridsspørgsmål bliver graden af regional selvstændighed.

Bolivia bryder med storgodsejeres jordmonopol

Bolivia var, frem til søndag aften, det land i Sydamerika med den mest ulige jordfordeling. Men da befolkningen i Bolivia gik til valgurnerne, var det ikke kun for at stemme om landets forfatning.

De skulle også tage stilling til om enkeltpersoner højest må eje 5.000 eller 10.000 hektar jord.

Med overbevisende 80 procent af stemmerne for et loft på 5000 hektarer står det klart, at mange tusinde hektar jord nu skal omfordeles blandt fortrinsvis jordløse bønder og indianske folk.

Den nye forfatning giver desuden Evo Morales mulighed for at stille op til en ny fem-årig periode som præsident, når der udskrives nyvalg til parlamentet den 6. december i år. Under den hidtidige forfatning kunne en præsident kun sidde en embedsperiode.