Annonce

27. januar 2009 - 10:27

Løkke lukker skadestuer

Danskerne får længere til skadestuen i fremtiden.

Det var essensen, da sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går fremlagde regeringens plan for fremtidens sygehusstruktur. Mere end hver anden skadestue skal lukke.

Planen fordeler de første 15 milliarder kroner fra Kvalitetsfonden på 11 store supersygehuse. Oven i de 15 milliarder kroner skal regionerne lægge ti milliarder, så den samlede ramme for de 11 sygehuse er på 25 milliarder kroner.

– Med udmeldingen i dag tager vi for alvor hul på en omfattende omstrukturering og modernisering af det danske sygehusvæsen, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.

Sygehusplanen betyder en voldsom centralisering. Frem mod 2018 er det meningen, at alle akutfunktioner skal samles på 18 akutsygehuse, tre sygehuse med delvis akutfunktion og på Rigshospitalet.

Planen følger anbefalingerne fra regeringens eksperter i det såkaldte Erik Juhl-udvalg, hvorimod regionernes stærkt kritiske høringssvar til udvalgets anbefalinger er blevet overhørt.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce