Der var ikke tale om en racistisk ytring, da en betjent i forbindelse med en Gaza-demonstration tiltalte en dansk-palæstinensisk demonstrant med ordene »kan du fatte det perker«.
Ifølge Københavns Politi siger betjenten nemlig slet ikke »perker«, men »perle«. Det fremgår af en pressemeddelelse fra politidirektør Hanne Bech Hansen, der har talt med den pågældende betjent om sagen.
Læs tidligere artikler på Modkraft.dk:
Racistisk ytring får konsekvenser for betjent
– Jeg har ved en grundig gennemlytning af det lydspor, der ledsager optagelserne af den omtalte hændelse konstateret, at det er korrekt, at der bliver sagt »perle« og altså ikke »perker«, udtaler Hanne Bech Hansen.
Ifølge Politiken har andre politifolk givet udtryk for, at »perle« i årevis har været slang blandt politifolk på linie med »fister« el.lign.
Hanne Bech Hansen »hælder til den anskuelse«, at medierne har ladet sig påvirke af, at det filmklip, der dokumenterer hændelsen, er tekstet. Om hun selv kan være påvirket af sin medarbejders forklaring, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Politidirektøren har ellers afvist at kommentere den konkrete sag med henvisning til, at den nu skal efterforskes af statsadvokaten.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96