Gazas sultne og sårede civile kan godt kigge langt efter et dansk pres på Israel.
Temaerne var ellers våbenhvile, nødhjælp og fred i Gaza, da udenrigsministeren tirsdag var kaldt i samråd af Europaudvalget.
Ministeren slog fast, at EU’s linje er, at man ikke forhandler med terrorister som Hamas. Heller ikke selvom der er tale om folkevalgte »terrorister« - og det bakker Danmark op om:
– Ellers ville Danmark være sat fuldstændig udenfor. EU taler ikke direkte med Hamas. Hvis Danmark begynder at tale med Hamas, kan vi godt droppe enhver tanke om indflydelse. EU vil ikke give Hamas den sejr, der ligger i at legitimere dem, gjorde Per Stig Møller det klart.
Dén udmelding mødte modspil hos oppositionen:
– Ministeren vil kun have dialog med særligt udvalgte. Det tog tyve år, før Arafat kom ind i varmen. Skal det tage tyve år, før man vil tale med folkevalgte Hamas? Det er altid ens fjender, som man skal lave fred med. Det er aldrig vennerne, slog SF’s Pernille Frahm fast.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96