Israel: Opbakning til krig styres af angst

– Klokken 23.00 i aftes kom det. En voldsom eksplosion vækkede mig. Det var en Katyusha-raket, som slog ned i vores udelukkende civile beboelsesområde. Ingen kunne overhovedet tro, at de som affyrede raketten, miskalkulerede retningen eller afstanden. De var ikke ude efter noget militært mål: De ville dræbe min kone, mine børn og jeg, blot fordi vi er israelere.

54-årige Joseph, som er bosat i byen Yavne 40 kilometer fra Gaza-striben, oplevede den 30. december for første gang en raketaffyring fra Hamas tæt på sit hjem. Han ønsker at være anonym, men hans fulde navn er redaktionen bekendt.

Hans forældre overlevede Auschwitz og flygtede til Israel i håb om, at de dér ville finde det perfekte tilflugtssted i en fri, jødisk stat. Joseph selv har deltaget aktivt i tre krige for at overleve forsøg på at »likvidere den israelske stat«, som han beskriver det.

Frygten er ubærlig

Er en raket, som den I oplevede i Yavne, ikke en forventelig reaktion på en 1½ år lang blokade af Gaza, som har forarmet dens befolkning og forhindret dem i at få dækket basale behov?

– At det er blokaden, der fratager befolkningen i Gaza deres basale behov, er i virkeligheden en fordrejning af fakta og af historie. Gaza var aldrig rigere end dengang, der var fri forbindelse til Israel. Men den vedvarende beskydning, trusler fra selvmordsbombere og snigskytter har ledt Israel til at presse civilbefolkningen i Gaza, således at de på eget initiativ vil presse Hamas, svarer Joseph.

En beboelsesejendom i den sydisraelske by Sderot ramt af en Qassam-raket den 9. februar 2008. Foto: theisraelproject.org

Løsningen på konflikten er at bekæmpe Hamas militært og blokere for salg af våben til organisationen. Og de militære proportioner i den netop afsluttede israelske offensiv var helt på sin plads, mener Joseph:

– Spørgsmålet om proportionalitet stilles ofte, men vurderes ikke rigtigt. Palæstinensiske civile ofre ligger på 25 pct., men til gengæld er israelske civile tab oppe på 95 pct., mener han.

Ifølge danske medier ligger de civile palæstinensiske tab siden krigen tog sin begyndelse i december imidlertid på omkring 50 pct. og de civile israelske tab på cirka 30 pct.

Hvor stor er truslen fra Hamas egentlig?

– Hamas er ingen strategisk trussel imod den israelske hær. Men de tager 500.000 mennesker som mig selv som gidsler, der hver dag må vurdere risikoen ved sidde på terrassen efter arbejde, fordi jeg kun har 50 sekunder til at løbe hen til det nærmeste tilflugtssted.

– Et raketnedslag som det i Yavne vil undergrave børns og voksnes mentale velvære i år fremover og fratage dem en normal tilværelse. Man må ikke undervurdere de post-traumatiske skader, siger Joseph.

Løsningen er ikke krig

Men den frygt, som Joseph taler om, er i virkeligheden abstrakt, mener 25-årige Yfat Barak, som læser menneskerettigheder og internationale relationer på det hebraiske universitet i Jerusalem. Hun fortæller til Modkraft.dk, at hun ofte ender i heftige diskussioner med sine medstuderende, fordi hun ikke støtter krigen – en holdning hun selv betegner som mere »venstreorienteret« end den normale israelers.

Som alle andre unge har hun aftjent tre års værnepligt i den israelske hær, men afviser, at det har ændret hendes holdninger eller grundværdier.

Yfat Barak er ikke som sådan bange for Hamas, men tror, at det i høj grad er »en abstrakt frygt« som gør, at så mange israelere støtter krigen. Selvom de færreste selv oplever raketterne fra Gaza, kender alle nemlig nogen, som på en eller anden måde er tæt på, forklarer hun.

– Israel er meget lille, skal man huske. Det er markeder og byer, steder med mange mennesker, som er målet for angreb. Hamas angriber kun civile, og den frygt som det bærer med sig, er ubærlig, siger Yfat Barak.

Også hun lægger skylden for den aktuelle konflikt på Hamas, men i modsætning til Joseph mener hun ikke, at krig er den rette løsning.

– Hamas er Gazas ledere, og ikke blot en flok sporadiske terrorister. Gaza er suveræn og det er derfor ikke legitimt at invadere, siger hun.

I stedet skal situationen i Gaza ændres ved at styrke det eksisterende lederskab i Gaza, mener Yfat Barak.

– Det skal gøres igennem jobs, uddannelse og ved generelt at skabe bedre muligheder for befolkningen i Gaza. Det, som Israel har brug for, er en stærk partner på den anden side, ikke en undertrykt.