»Hvorfor ser verden bare på?«

Forstil dig, at 1.000 danskere pludselig lå døde i en blodpøl i et sønderbombet område på Dag Hammarskjölds Allé. Nej, det er ikke til at fatte, men de fremmødte til lørdagens demonstration svarer nogenlunde til antallet af dræbte efter en måneds krig i Gaza.

Unge, ældre og børn er samlet foran den amerikanske ambassade i ugens anden Gaza-demonstration i København.

Bag demonstrationen står blandt andet »Det palæstinensiske ungdomsnetværk« og »Nej til Krig«. De har henlagt dagens manifestation til Dag Hammerskjölds Allé på Østerbro med den begrundelse, at USA støtter Israel politisk, økonomisk og militært.

En lastbil gør det ud for en scene med mikrofon, højttaleranlæg og pladespiller. Billeder af krigens yngste ofre, dræbte spædbørn, nogle svøbt i palæstinensiske flag, er klistret op på lastbilens lad.
Det er ikke vinterkulden, der presser på tårekanalerne ved synet af grusomhederne.

– Hvor mange hér har børn?, lyder det spørgende fra scenen. Hænder ryger i vejret. Mange har børn.

Som før en kamp

Politiet er mødt talstærkt op. De sidder indenfor i varmen i de blå biler og holder et skarpt øje med demonstranterne. Stemningen virker afslappet, og dog. Det er som at betragte to hold i hvert sit omklædningsrum før en kamp. De tilstedeværende mandskabsvogne vidner om, at politiet regner med, at det hurtigt kan blive alvor.

Palæstinensiske flag besmykker rytterstatuen på Christiansborg Slotsplads. Foto: Karin Rønnebæk.

En palæstinenser er trådt op på scenen. Han er netop hjemvendt fra Israel. Han fortæller, hvordan han blevet nægtet adgang til Gaza og måtte rejse hjem igen. Frustrationen er til at føle på. Følelserne smitter og stemmerne hæver sig.

– Så længe, der er palæstinensere, vil der være et Palæstina, lyder det ud over Dag Hammerskjölds Allé.

De forbipasserende cyklister ser til med forundring, sænker farten og forsvinder så i horisonten.

Kl. 14.00 sætter demonstrationen i bevægelse til lyden af reggae og palæstinensiske rytmer ned ad Østre Farimagsgade. Demonstranterne slentrer i en nedgående sol mod Christiansborg. Stemningen er »loose«, og snakken går lystigt om alt fra politik til børn og vasketøj.

Politiet følger efter i fire mandskabsvogne og et enkelt hvidt, armeret salatfat med titlen »Hotel 13«, som mest af alt minder om et armeret, rullende hundehus.

Frederik den syvende iklædt Palæstina-flag

I Indre by stiger intensiteten. De lørdagshandlende ser en anelse forundret og forskrækket til, da demonstrationen passerer Magasin Du Nord. Et ægtepar maser sig forbi med en nyindkøbt kødhakker.

Lørdag den 17. januar lagde København gader til endnu demonstration mod krigen i Gaza. På billedet demonstranter foran Christiansborg. Foto: Karin Rønnebæk.

– Stå dog ikke der. Gå dog med!, lyder opfordringen fra den rullende scene.

Demonstrationen er nået dagen mål, Christiansborg Slotsplads. Frederik d. 7. og hans hest, som længe har stået ensom og majestætisk og skuet ud over København, får besøg. En palæstinensisk demonstrant med to flag får kæmpet sig op på den 10 meter høje bronzestatue. De tilstedeværende kameraer klikker løs, og i det samme går forsvarsadvokat og tidligere politiker, Bjørn Elmquist, på scenen. Forsvarsadvokaten slutter sin tale med opfordringen om ikke at lave ballade på vej hjem.