Mediekrig i Mellemøsten

Krigen i Gaza udkæmpes ikke kun med tunge våben. Kampen om verdensopinionen er også en central slagmark, hvor Israel er teknologisk overlegen og bruger alle midler. Ifølge de israelske mediestrategikere er målet ganske enkelt at kontrollere udlægningen af, hvad der foregår i Gaza, og hidtil er det gået over al forventning.

Succesen er ikke mindst en realitet, fordi Israel konsekvent har nægtet internationale journalister adgang til Gaza – en strategi, der med tiden kan vise sig at blive tveægget i takt med journalisternes irritation og vrede over at blive udelukket fra området.

De israelske myndigheder begrunder udelukkelsen i en beslutning fra den 27. december, hvor det meste af Gaza samt en godt tre kilometer bred zone rundt om enklaven blev erklæret lukket militær zone, hvor journalister ikke har adgang. Hertil kommer, at israelske journalister i de seneste to år har haft forbud mod at rapportere fra Gaza.

Hundreder af journalister og fotografer er afskåret fra at rapportere fra krigen i Gaza. Israels mediestrateger har effektivt sat sig på den overordnede fortælling, selvom de nye informationsteknologier ikke kan forhindre, at nyheder slipper ud fra det belejrede område. Foto: Indymedia

Den 2. januar besluttede den israelske Højesteret godt nok, at forbuddet skulle ophæves, men kun for otte udenlandske journalister – ud af et internationalt pressekorps på mere end 400. Og den israelske hær har da også valgt at ignorere beslutningen fra Højesteret.

Palæstinensisk presse bombes

Men mediekrigen føres også mere offensivt. Israel har – ikke mindst belært af erfaringerne fra Libanonkrigen i 2006 – forberedt sin mediestrategi særdeles detaljeret. I månedsvis er talsmænd med fremmedsprog blevet trænet til hurtigt og effektivt at servicere medier verden over.

Men med de nye informationsteknologier er det alligevel i høj grad lykkedes palæstinenserne at distribuere billeder og historier fra det krigshærgede Gaza. Derfor har israelerne på det seneste sat militært ind mod den palæstinensiske nyhedsformidling.

Ifølge den uafhængige amerikanske non-profit organisation Committee to Protect Journalists (CPJ) sønderbombede Israel den 29. december hovedkvarteret for tv-stationen Al-Aqsa.

Mandag den 5. januar fyrede israelerne to missiler ind i kontoret tilhørende den Hamas-relaterede avis Al-Risala. Ingen kom noget til, men kontoret blev totalt ødelagt. Ifølge chefredaktør Wissam Afifa ligger kontoret i en beboelsesejendom, der nu er så medtaget, at beboerne er tvunget til at forlade deres hjem.

Få minutter efter dette angreb, bombede israelerne trykkeriet al-Rantisi, der bl.a. trykker avisen Al-Risala. Heller ikke her kom nogen til skade.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP overtager den israelske hær desuden med jævne mellemrum sendesignalerne fra både den Gaza-baserede Sawt al-Sha’b radio og Al-Aqsa-tv, og sender militærpropaganda, og ifølge det arabiske nyhedsbureau al-Jazeera blev et af bureauets tv-hold tilbageholdt i flere timer den 3. januar, anklaget for at have »filmet på et lukket militært område«. Holdets optagelser blev desuden konfiskeret.

Manipulation på internettet

Også på internettet bliver der kæmpet om historien. Senest er israel blevet anklaget for at manipulere med en video på videodelingstjenesten Youtube, hvor Israels militær har oprettet sin egen kanal.

Videoen viser ifølge det israelske militær et missilangreb på en gruppe militante Hamas-folk, der læsser raketter på en lastbil. Otte mennesker blev dræbt under angrebet, men ifølge ifølge den israelske menneskeretsorganisation B’Tselem havde de intet med Hamas at gøre.

Tværtimod var der – ifølge lastbilens ejer, Ahmad Sanur – ikke tale om raketter, men om iltbeholdere, der skulle bruges til svejsning. En medarbejder fra B’Tselem har efterfølgende taget billeder af beholderne, og historien har derefter ramt de internationale medier.

Seniorsergent Thomas Elkjer Nissen, der er ekspert i strategisk kommunikation ved Institut for Militære Operationer udtaler til DR Nyheder, at han ikke kan forestille sig, at israelerne lyver bevidst om episoden:

– Israelerne ved godt, at hvis de bliver taget i lodret at lyve, så bider det dem selv voldsomt bagi, siger han.

Ifølge Thomas Elkjer Nissen gør de nye informationsteknologier det både nemmere og sværere at finde ud af, hvad der sker i f.eks. Gaza. På den ene side bliver det nemlig sværere for myndighederne at lyve om diverse episoder, men på den anden side er det svært at skelne mellem løgn og virkelighed, når enhver med en internetforbindelse eller et mobilabonnement kan publicerer historier af mere eller mindre seriøs karakter – herunder rendyrket manipulation.

Modkraft.dk sletter propaganda-link

Det sidste blev Modkraft.dk f.eks. offer for, da en artikel den 5. januar om de blodige begivenheder i Gaza bl.a. henviste til en optagelse foretaget med mobiltelefon af et grøntmarked i Gaza By, der netop var blevet bombet af Israel.

Optagelser var grufulde med mange døde, sårede og skrækslagne menneske, der skreg i munden på hinanden. Men videoen viste sig at være et falsum spredt af ukendte på internettet.

Begivenheden viste nemlig ikke som påstået ofrene for et israelsk missilangreb, men var derimod tre år gamle optagelser fra en Hamas-parade i Jabalya-flygtningelejren i det nordlige Gaza. Her deltog en lastbil læsset med hjemmelavede raketter, og det var angiveligt disse raketter, der ved en fejl eksploderede midt i menneskemængden.

Modkraft.dk valgte derfor at slette linket til og omtalen af optagelserne, der i stedet for at dokumentere overgreb på civile palæstinensere endte som et eksempel på såkaldt »sort propaganda«, dvs. decideret løgnagtige informationer.