Der bliver nu varslet massefyringer af tusindvis af arbejdere i danske eksportvirksomheder, lyder meldingen fra regionernes beskæftigelsesråd. Alene i region Nordjylland har man i den seneste tid fået fire-fem varslinger om ugen. Den stærke danske krone har sin del af skylden.
Inden for de seneste måneder er euroen steget kraftigt i værdi overfor både den amerikanske dollar, det britiske pund samt svenske og norske kroner - og det samme gælder den danske krone, hvis kurs er bundet tæt til euroen gennem den såkaldte fastkurs-politik.
Det har allerede kostet dyrt for dansk erhvervsliv, fordi Nationalbanken har været nødt til at sætte renten op, for at kronen kan følge med euroen. Men den dyre danske krone gør også danske eksportvarer dyrere, påpeger Nordeas chefanalytiker Anders Matzen.
– Det betyder rigtig meget for vores eksport til lande som Storbritannien og Sverige, der begge aftager omkring 13 procent, siger Anders Matzen til Arbejderen.
– For begge landes valutaer gælder det, at de ligger på det laveste niveau nogensinde overfor den danske krone. Den svenske krone koster for eksempel i dag kun 67 øre, oplyser Anders Matzen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96