Annonce

18. december 2008 - 11:44

Social indsats sparkes til hjørnet

Politikerne har sendt størstedelen af den sociale indsats over til Beskæftigelsesministeriet med et kraftigt hjørnespark.

Det betyder, at socialrådgiverne i dag skal lægge deres viden om, hvordan man hjælper den unge enlige mor og den misbrugsramte borger til side - og i stedet fokusere på at skaffe dem, der kan arbejde, i arbejde og lade resten falde gennem det sociale sikkerhedsnets stadigt større huller.

Det er en af konklusionerne i Center for Alternativ Samfundsanalyses (CASA`s) årsrapport.

– Der er sket et skred i socialpolitikken, hvor vi er gået fra at se på ledighed som et strukturelt problem til et personligt. Både nye regler på området og politikernes udtalelser er med til at tegne et billede af, at de sociale problemer kan løses med et arbejde, og at ledigheden er de arbejdsløses egen skyld, siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening og medforfatter til rapporten.

I årsrapporten gør CASA status over de sidste ti års udvikling i den socialpolitiske indsats. Det tegner et dystert billede af stigende ulighed, markedsgørelse af velfærden og forringede vilkår for de udsatte børn.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce